WEBVTT 00:00:00.964 --> 00:00:02.404 Da jeg var 11, 00:00:02.404 --> 00:00:06.966 kan jeg huske at jeg vågnede en morgen til lyden af glæde i mit hus. 00:00:06.966 --> 00:00:09.437 Min far lyttede til BBC News 00:00:09.437 --> 00:00:13.611 på denne lille, grå radio. 00:00:13.611 --> 00:00:16.487 Der var et stort smil på hans læber hvilket var usædvanligt dengang, 00:00:16.487 --> 00:00:20.458 fordi han blev for det meste kun deprimeret af nyhederne. NOTE Paragraph 00:00:20.458 --> 00:00:25.343 "Taliban er væk!" råbte min far. NOTE Paragraph 00:00:25.343 --> 00:00:27.931 Jeg vidste ikke hvad det betød, 00:00:27.931 --> 00:00:33.117 men jeg kunne se at min far var meget, meget glad. NOTE Paragraph 00:00:33.117 --> 00:00:41.628 "Du kan gå i en rigtig skole nu," sagde han. NOTE Paragraph 00:00:41.628 --> 00:00:46.797 En morgen jeg aldrig vil glemme. 00:00:46.797 --> 00:00:51.965 En rigtig skole. 00:00:51.965 --> 00:00:55.073 Ser I, jeg var seks da Taliban overtog Afghanistan 00:00:55.073 --> 00:00:58.596 og gjorde det ulovligt for piger at gå i skole. 00:00:58.596 --> 00:01:01.704 Så i de næste fem år, klædte jeg mig som en dreng 00:01:01.704 --> 00:01:04.215 for at eskortere min ældre søster, der ikke længere måtte 00:01:04.215 --> 00:01:09.629 være udenfor selv, til en hemmelig skole. 00:01:09.629 --> 00:01:14.254 Det var den eneste måde hvorpå vi begge kunne få en uddannelse. 00:01:14.254 --> 00:01:17.488 Hver dag, tog vi en forskellig rute 00:01:17.488 --> 00:01:21.511 så ingen ville mistænke hvor vi gik hen. 00:01:21.511 --> 00:01:23.705 Vi gemte vores bøger i indkøbsposerne 00:01:23.705 --> 00:01:29.841 så det lignede at vi bare var ude og købe ind. 00:01:29.841 --> 00:01:32.217 Skolen var i et hus, 00:01:32.217 --> 00:01:37.880 mere end 100 af os pakket i en lille stue. 00:01:37.880 --> 00:01:43.730 Det var hyggeligt om vinteren med ekstrem varmt om sommeren. 00:01:43.730 --> 00:01:46.251 Vi vidste alle at vi satte vores liv på spil -- 00:01:46.251 --> 00:01:50.605 læreren, de studerende og forældrene. 00:01:50.605 --> 00:01:52.978 Fra tid til anden, var skolen pludselig aflyst 00:01:52.978 --> 00:01:56.894 i en uge fordi Taliban var mistænksomme. 00:01:56.894 --> 00:01:59.674 Vi undrede os altid over hvad de viste om os. 00:01:59.674 --> 00:02:02.706 Var der nogen der fulgte efter os? 00:02:02.706 --> 00:02:06.238 Vidste de hvor vi boede? 00:02:06.238 --> 00:02:08.896 Vi var bange, 00:02:08.896 --> 00:02:15.822 men alligevel, skolen var der vi ville være. NOTE Paragraph 00:02:15.822 --> 00:02:19.562 Jeg var meget heldig at vokse op i en familie 00:02:19.562 --> 00:02:25.809 hvor uddannelse blev værdsat og døtre blev værdsat. 00:02:25.809 --> 00:02:30.960 Min bedstefar var en bemærkelsesværdig mand for sin tid. 00:02:30.960 --> 00:02:34.439 Totalt en fritænker fra en fjerntliggende provins af Afghanistan, 00:02:34.439 --> 00:02:37.935 han insisterede på at hans datter, min mor, 00:02:37.935 --> 00:02:44.348 gik i skole, og på grund af det blev hånden slået af ham af hans far. 00:02:44.348 --> 00:02:47.858 Men min uddannede mor blev lærer. 00:02:47.858 --> 00:02:50.884 Der er hun. 00:02:50.884 --> 00:02:53.551 Hun gik på pension for to år siden, kun for at forvandle vores hus 00:02:53.551 --> 00:02:58.929 til en skole for piger og kvinder i vores nabolag. 00:02:58.929 --> 00:03:03.317 Og min far -- der er han -- 00:03:03.317 --> 00:03:10.218 han var den første nogensinde i sin familie til at modtage uddannelse. 00:03:10.218 --> 00:03:12.327 Der var ikke noget spørgsmål om at hans børn 00:03:12.327 --> 00:03:17.416 modtage uddannelse, inklusiv hans døtre, 00:03:17.416 --> 00:03:21.836 på trods af Taliban, på trods af risiciene. 00:03:21.836 --> 00:03:30.182 For ham, var der en større risiko ved ikke at uddanne sine børn. 00:03:30.182 --> 00:03:33.310 I Talibanårene kan jeg huske 00:03:33.310 --> 00:03:38.403 at der var tidspunkter hvor jeg ville blive så frustreret over vores liv 00:03:38.403 --> 00:03:42.355 og altid være bange og ikke se nogen fremtid. 00:03:42.355 --> 00:03:45.409 Jeg ville stoppe, 00:03:45.409 --> 00:03:48.545 men min far, 00:03:48.545 --> 00:03:51.054 han sagde, 00:03:51.054 --> 00:03:53.159 "Hør engang, min datter, 00:03:53.159 --> 00:03:56.475 man kan miste alt man har i livet. 00:03:56.475 --> 00:04:00.680 Ens penge kan blive stjålet. Man kan blive tvunget til at forlade ens hjem i en krig. 00:04:00.680 --> 00:04:03.461 Men det eneste der altid vil blive hos en 00:04:03.461 --> 00:04:06.769 er det der er her, 00:04:06.769 --> 00:04:11.685 og hvis vi skal sælge vores blod for at betale for jeres skolegang, 00:04:11.685 --> 00:04:14.906 så gør vi det. 00:04:14.906 --> 00:04:19.988 Så vil du stadig ikke fortsætte?" NOTE Paragraph 00:04:19.988 --> 00:04:23.116 I dag er jeg 22. 00:04:23.116 --> 00:04:25.886 Jeg er opvokset i et land der er blevet tilintetgjort 00:04:25.886 --> 00:04:29.056 af årtier med krig. 00:04:29.056 --> 00:04:34.197 Færre end seks procent af kvinder i min alder har klaret sig længere end gymnasiet, 00:04:34.197 --> 00:04:36.662 og var min familie ikke så beslutsomme på min uddannelse, 00:04:36.662 --> 00:04:39.266 ville jeg være en af dem. 00:04:39.266 --> 00:04:44.581 I stedet for, står jeg her som en stolt dimitent fra Middlebury College. NOTE Paragraph 00:04:44.581 --> 00:04:54.594 (Bifald) NOTE Paragraph 00:04:54.594 --> 00:04:57.542 Da jeg vendte tilbage til Afghanistan, min bedstefar, 00:04:57.542 --> 00:05:02.121 den der blev sendt i eksil fra sit hjem, for at vove at uddanne sin sine døtre, 00:05:02.121 --> 00:05:05.615 var blandt de første til at ønske mig tillykke. 00:05:05.615 --> 00:05:08.245 Han praler ikke kun af min universitetsuddannelse, 00:05:08.245 --> 00:05:10.454 men også at jeg var den første kvinde, 00:05:10.454 --> 00:05:12.176 og at jeg er den første kvinde 00:05:12.176 --> 00:05:15.678 der har kørt ham gennem gaderne i Kabul. NOTE Paragraph 00:05:15.678 --> 00:05:21.040 (Bifald) NOTE Paragraph 00:05:21.040 --> 00:05:23.689 Min familie tror på mig. 00:05:23.689 --> 00:05:28.639 Jeg drømmer stort, men min familie drømmer endnu større for mig. 00:05:28.639 --> 00:05:33.106 Det er derfor jeg er global ambassadør for 10x10, 00:05:33.106 --> 00:05:35.870 en global kampagne for at uddanne kvinder. 00:05:35.870 --> 00:05:38.449 Det er derfor jeg er medstifter af SOLA, 00:05:38.449 --> 00:05:40.916 den første og måske eneste kostskole 00:05:40.916 --> 00:05:42.645 for piger i Afghanistan, 00:05:42.645 --> 00:05:48.282 et land hvor det stadig er risikabelt for piger at gå i skole. 00:05:48.282 --> 00:05:52.047 Det spændende er at jeg ser studerende på min skole 00:05:52.047 --> 00:05:57.675 med ambitioner om at gribe alle muligheder. 00:05:57.675 --> 00:06:00.602 Og ser deres forældre og deres fædre 00:06:00.602 --> 00:06:05.180 der, ligesom mine egne, støtter dem, 00:06:05.180 --> 00:06:14.112 på trods af og selv overfor enorm modstand. NOTE Paragraph 00:06:14.112 --> 00:06:16.818 Ligesom Ahmed. Det er ikke hans rigtige navn, 00:06:16.818 --> 00:06:19.446 og jeg kan ikke vise jer hans ansigt, 00:06:19.446 --> 00:06:23.091 men Ahmed er far til en af mine studerende. 00:06:23.091 --> 00:06:26.927 For mindre end en måned siden, var han og hans datter 00:06:26.927 --> 00:06:30.261 på vej fra SOLA til deres landsby, 00:06:30.261 --> 00:06:36.754 og de undgik bogstavelig talt 00:06:36.754 --> 00:06:41.536 at blive dræbt af en vejside bombe med få minutter. 00:06:41.536 --> 00:06:44.939 Da han ankom hjemme, ringede telefonen, 00:06:44.939 --> 00:06:47.634 en stemme der advarede ham 00:06:47.634 --> 00:06:51.029 at hvis han sendte sin datter tilbage i skole, 00:06:51.029 --> 00:06:53.806 ville de prøve igen. NOTE Paragraph 00:06:53.806 --> 00:06:57.708 "Dræb mig nu, hvis I vil," sagde han, 00:06:57.708 --> 00:07:01.602 "men I skal ikke ødelægge min datters fremtid 00:07:01.602 --> 00:07:06.434 på grund af jeres gamle og tilbagestående ideer." NOTE Paragraph 00:07:06.434 --> 00:07:08.803 Det jeg har indset om Afghanistan, 00:07:08.803 --> 00:07:12.323 og dette er noget der ofte bliver afvist i vesten, 00:07:12.323 --> 00:07:15.546 at bag de fleste af os der lykkes 00:07:15.546 --> 00:07:22.909 er en far der anerkender værdien i sin datter 00:07:22.909 --> 00:07:27.536 og der ser at hendes succes er hans succes. 00:07:27.536 --> 00:07:31.474 Det betyder ikke at mødrene ikke er afgørende i vores succes. 00:07:31.474 --> 00:07:36.010 Faktisk, er de ofte de første og overbevisende forhandlere 00:07:36.010 --> 00:07:39.350 af en god fremtid for deres døtre, 00:07:39.350 --> 00:07:42.761 men i sammenhæng med et samfund som det afghanske, 00:07:42.761 --> 00:07:46.181 skal vi have mændenes støtte. 00:07:46.181 --> 00:07:49.731 Under Taliban, var antallet af piger der gik i skole 00:07:49.731 --> 00:07:51.523 hundredvis -- 00:07:51.523 --> 00:07:53.861 husk på, at det var ulovligt. 00:07:53.861 --> 00:07:59.353 Men i dag, er der mere end tre millioner piger i skole i Afghanistan. NOTE Paragraph 00:07:59.353 --> 00:08:06.600 (Bifald) NOTE Paragraph 00:08:06.600 --> 00:08:12.751 Afghanistan ser så anderledes ud her fra USA. 00:08:12.751 --> 00:08:17.723 Jeg føler at amerikanere ser skrøbeligheden i forandringen. 00:08:17.723 --> 00:08:20.773 Jeg frygter at disse forandringer ikke holder 00:08:20.773 --> 00:08:25.265 meget længere efter de amerikanske troppers tilbagetrækning. 00:08:25.265 --> 00:08:28.918 Men når jeg er tilbage i Afghanistan, 00:08:28.918 --> 00:08:33.703 når jeg ser en studerende i min skole 00:08:33.703 --> 00:08:36.343 og deres forældre der støtter dem, 00:08:36.343 --> 00:08:40.810 der opmuntrer dem, ser jeg en lovende fremtid 00:08:40.810 --> 00:08:44.110 og varende forandring. 00:08:44.110 --> 00:08:52.577 For mig, er Afghanistan et land af håb og endeløse muligheder, 00:08:52.577 --> 00:08:55.989 og hver eneste dag 00:08:55.989 --> 00:08:59.397 minder pigerne fra SOLA mig om det. 00:08:59.397 --> 00:09:02.604 Ligesom mig, drømmer de stort. NOTE Paragraph 00:09:02.604 --> 00:09:04.315 Tak. NOTE Paragraph 00:09:04.315 --> 00:09:15.192 (Bifald)