0:00:00.137,0:00:03.002
Vi mennesker har i årtusinder vidst, at der er forskellige stoffer.

0:00:03.002,0:00:05.867
Man skal bare kigge på vores omgivelser for at indse dette.,

0:00:05.867,0:00:07.207
.

0:00:07.207,0:00:10.333
Disse forskellige stoffer har forskellige egenskaber,

0:00:10.333,0:00:11.954
men de har Ikke blot forskellige egenskaber.

0:00:11.954,0:00:14.745
Egenskaber kan være at reflektere lys på en bestemt måde, eller slet ikke reflekterer lys.

0:00:14.745,0:00:17.601
Eller at have en bestemt farve, eller at blive flydende ved en bestemt temperatur,

0:00:17.601,0:00:20.457
eller at være en gas eller et fast stof.

0:00:20.457,0:00:22.108
Vi mennesker begyndte også at observere,

0:00:22.108,0:00:24.867
hvordan stoffer kan reagere med hinanden under visse omstændigheder.

0:00:24.867,0:00:27.663
Her er nogle billeder af eksempler på disse stoffer.

0:00:27.663,0:00:31.477
Det her til venstre er kulstof, og det er i en form, som kaldes grafit.

0:00:31.477,0:00:36.069
Det er her til højre er bly. Det nedenfor er guld.

0:00:36.069,0:00:38.719
Alle stofferne, som er vist med billeder her,

0:00:38.719,0:00:41.369
er billeder fra den hjemmeside, der står skrevet øverst.

0:00:41.369,0:00:45.453
Alle disse er på fast form,

0:00:45.453,0:00:47.395
men vi kender også stoffer, som er gasser,

0:00:47.395,0:00:49.338
og de er forskellige,

0:00:49.338,0:00:52.210
afhængigt af hvilken type af gas vi ser på,

0:00:52.210,0:00:55.079
det kan være CO2, oxygen eller nitrogen,

0:00:55.079,0:00:57.948
og de har forskellige egenskaber.

0:00:57.948,0:00:59.425
Der er andre stoffer, som er flydende,

0:00:59.425,0:01:02.082
og hvis vi hæver temperaturen højt nok på disse stoffer,

0:01:02.082,0:01:05.018
f.eks. for guld eller bly,

0:01:05.018,0:01:06.503
så bliver de til en væske.

0:01:06.503,0:01:09.841
Eller hvis vi du brænder kulstof,

0:01:09.841,0:01:12.076
så bliver det til en gas,

0:01:12.076,0:01:13.351
som kan frigives i atmosfæren,

0:01:13.351,0:01:14.702
Vi kan bryde dens faste struktur.

0:01:14.702,0:01:17.271
Disse stoffer har menneskeheden altså kendt til i tusinder af år,

0:01:17.271,0:01:20.585
.

0:01:20.585,0:01:22.452
men det leder til et naturligt spørgsmål,

0:01:22.452,0:01:24.226
som plejede at være et stort filosofisk spørgsmål,

0:01:24.226,0:01:26.405
som vi nu kan besvare lidt bedre,

0:01:26.405,0:01:30.898
og spørgsmålet er, hvis du bliver ved med at dele dette stykke kulstof

0:01:30.898,0:01:33.518
i mindre og mindre stykker,

0:01:33.518,0:01:35.554
er der så en mindste del,

0:01:35.554,0:01:39.867
en eller anden enhed for dette stof,

0:01:39.867,0:01:43.166
som stadig egenskaberne for kulstof?

0:01:43.166,0:01:45.256
Hvis vi på en eller anden måde kan dele til så små stykker,

0:01:45.256,0:01:48.390
at det mister egenskaber for kulstof?

0:01:48.390,0:01:50.354
Og svaret er: ja, det er der.

0:01:50.354,0:01:52.200
For lige at få vores terminologi på plads,

0:01:52.200,0:01:56.156
så kalder vi disse forskellige stoffer, disse rene stoffer

0:01:56.156,0:01:59.025
som har bestemte egenskaber ved bestemte temperaturer,

0:01:59.025,0:02:01.185
og reagerer på bestemte måder,

0:02:01.185,0:02:05.291
dem kalder vi for grundstoffer.

0:02:05.291,0:02:08.729
Kulstof er et grundstof. Bly er et grundstof. Guld er et grundstof.

0:02:08.729,0:02:10.400
Man kunne fristes til sige, at vand er et grundstof,

0:02:10.400,0:02:14.221
og gennem historien har mennesker opfattet vand som et grundstof,

0:02:14.221,0:02:17.892
men ved vi nu, at vand består af to grundstoffer.

0:02:17.892,0:02:20.405
Vand består af grundstofferne ilt og brint.

0:02:20.405,0:02:25.014
Alle vores grundstoffer er ordnet i grundstoffernes periodiske system.

0:02:25.014,0:02:27.758
.

0:02:27.758,0:02:29.374
C står for carbon.

0:02:29.374,0:02:30.400
Jeg gennemgår lige de vigtigste grundstoffer,

0:02:30.400,0:02:32.379
.

0:02:32.379,0:02:35.502
med tiden vil disse blive velkendte for dig.

0:02:35.502,0:02:39.148
Dette er ilt. Dette er kvælstof. Dette er silicium.

0:02:39.148,0:02:42.867
Au står for guld. Dette er bly.

0:02:42.867,0:02:51.995
Den mest grundlæggende enhed i alle disse grundstoffer er atomet.

0:02:51.995,0:02:54.559
Hvis vi bliver ved med opdele stoffet i mindre og mindre stykker,

0:02:54.559,0:02:57.079
.

0:02:57.079,0:02:59.415
ville vi til sidst have et enkelt kulstofatom.

0:02:59.415,0:03:00.755
Hvis vi gør det samme for guld,

0:03:00.755,0:03:02.536
vil vi til sidst have et enkelt guld-atom.

0:03:02.536,0:03:03.991
Det samme for bly,

0:03:03.991,0:03:05.856
til sidst ville vi have en lille bitte partikel,

0:03:05.856,0:03:07.758
.

0:03:07.758,0:03:09.185
som vi kalder et bly-atom.

0:03:09.185,0:03:11.239
Vi kan faktisk opdele det mere,

0:03:11.239,0:03:13.597
men det ville ikke længere være bly,

0:03:13.597,0:03:17.043
fordi det ville ikke have egenskaberne for bly.

0:03:17.043,0:03:18.330
Bare lige for at give dig en idé om, hvor små atomer er.

0:03:18.330,0:03:21.193
Det er virkelig noget, som er svært at forestille sig,

0:03:21.193,0:03:24.040
fordi atomer er ufatteligt små.

0:03:24.040,0:03:25.901
De er virkeligt så ufatteligt små.

0:03:25.901,0:03:27.555
For eksempel, carbon.

0:03:27.555,0:03:29.379
Mit hår er også lavet af carbon.

0:03:29.379,0:03:31.882
Faktisk er det meste af mennesket lavet af kulstof.

0:03:31.882,0:03:35.912
Faktisk er de fleste levende ting lavet af kulstof.

0:03:35.912,0:03:40.533
Hvis vi tog mit hår, som er indeholder meget carbon,

0:03:40.533,0:03:42.231
Mit hår er for det meste kulstof.

0:03:42.231,0:03:43.989
Hvis vi tog mit hår lige her,

0:03:43.989,0:03:45.565
selvom mit hår er ikke gult,

0:03:45.565,0:03:46.766
men det har en god kontrast til den sorte baggrund.

0:03:46.766,0:03:47.950
Mit hår er faktisk sort, men hvis jeg gjorde det,

0:03:47.950,0:03:49.713
ville du slet ikke kunne se håret på skærmen.

0:03:49.713,0:03:51.970
Hvis du tog mit hår her, og vi spørger,

0:03:51.970,0:03:55.200
hvor mange kulstofatomer tykt er mit hår?

0:03:55.200,0:03:58.467
Hvis du tog et tværsnit af mit hår, altså ikke længden men på tværs,

0:03:58.467,0:04:00.361
bredden af mit hår, og sagde:

0:04:00.361,0:04:03.255
hvor mange kulstofatomer bredt er det?

0:04:03.255,0:04:07.049
Du kan jo prøve at gætte det, Vi ved allerede at det er meget lille,

0:04:07.049,0:04:09.150
så måske er det tusind kulstofatomer,

0:04:09.150,0:04:10.484
eller ti tusind, eller hundrede tusinde,

0:04:10.484,0:04:11.788
og jeg ville sige, nej!

0:04:11.788,0:04:14.249
Der er en million kulstofatomer.

0:04:14.249,0:04:17.439
Der er en million kulstofatomer

0:04:17.439,0:04:20.933
i bredden af et gennemsnitligt menneskehår.

0:04:20.933,0:04:22.585
Det er selvfølgelig en tilnærmelse,

0:04:22.585,0:04:24.026
det er ikke præcist en million,

0:04:24.026,0:04:26.605
men det giver dig en fornemmelse af, hvor lille et atom er.

0:04:26.605,0:04:28.441
Ved at plukke et enkelt hår fra dit hoved

0:04:28.441,0:04:30.991
og forestil dig at en million atomer

0:04:30.991,0:04:33.991
ved siden af hinanden på tværs af et hår,

0:04:33.991,0:04:37.037
ikke længden på håret, men bredden af håret.

0:04:37.037,0:04:39.175
Det er svært bare at se bredden af et hår,

0:04:39.175,0:04:40.718
men der ville være en million kulstofatomer

0:04:40.718,0:04:42.979
bare på tværs af håret.

0:04:42.979,0:04:48.092
Det ville det være temmelig sejt i sig selv,

0:04:48.092,0:04:49.026
.

0:04:49.026,0:04:51.375
at vi ved, at der er grundlæggende byggesten i kulstof,

0:04:51.375,0:04:53.933
og at det gælder for alle de grundlæggende byggesten, som vi kalder grundstoffer.

0:04:53.933,0:04:55.952
Det der er endnu sejere er,

0:04:55.952,0:04:59.066
at de grundlæggende byggesten er relateret til hinanden.

0:04:59.066,0:05:02.556
En kulstofatom er lavet af endnu mere grundlæggende partikler.

0:05:02.556,0:05:07.469
Et guld-atom består af endnu mere grundlæggende partikler.

0:05:07.469,0:05:10.445
De er faktisk defineret af opbygningen af disse grundlæggende partikler.

0:05:10.445,0:05:12.759
.

0:05:12.759,0:05:14.087
Hvis vi ændrede antallet af de grundlæggende partikler for atomet,

0:05:14.087,0:05:15.901
.

0:05:15.901,0:05:17.844
så ændres egenskaberne.

0:05:17.844,0:05:18.891
Hvordan det reagerer,

0:05:18.891,0:05:22.769
eller vi kan ændre selve grundstoffet.

0:05:22.769,0:05:25.144
For at kunne forstå det lidt bedre,

0:05:25.144,0:05:28.010
sål ad os tale om de partikler i atomer, som vi kalder elementarpartikler.

0:05:28.010,0:05:31.825
Vi har protonen.

0:05:31.825,0:05:35.524
Det er faktisk antallet af protoner i kernen for et atom,

0:05:35.524,0:05:38.003
som definerer grundstoffet,

0:05:38.003,0:05:40.096
og kernen taler vi mere om i en anden video,

0:05:40.096,0:05:42.969
Antallet af protoner definerer grundstoffet.

0:05:42.969,0:05:45.492
.

0:05:45.492,0:05:47.333
Når man ser på det periodiske system, som er vist her,

0:05:47.333,0:05:50.154
så er grundstoffernes faktisk skrevet i rækkefølge efter atomnummeret,

0:05:50.154,0:05:51.575
og atomnummeret er antallet af protoner i grundstoffet.

0:05:51.575,0:05:54.667
.

0:05:54.667,0:05:58.667
Per definition så har brint 1 proton.

0:05:58.667,0:06:02.800
Helium har 2 protoner. Carbon har 6 protoner.

0:06:02.800,0:06:05.333
Der er ikke noget carbon med 7 protoner,

0:06:05.333,0:06:07.172
fordi atomer med 7 protoner er kvælstof,

0:06:07.172,0:06:09.234
og det ville ikke længere være carbon.

0:06:09.234,0:06:10.589
Ilt har 8 protoner.

0:06:10.589,0:06:12.673
Hvis vi på en eller anden måde tilføjede en proton til ilt,

0:06:12.673,0:06:14.050
ville det ikke længere være ilt.

0:06:14.050,0:06:18.333
Det ville blive til fluor. Antallet af protoner definerer grundstoffet.

0:06:18.333,0:06:20.067
Det definerer grundstoffet.

0:06:20.067,0:06:22.967
Atomnummer er antallet af protoner,

0:06:22.967,0:06:25.447
antallet af protoner.

0:06:25.447,0:06:27.674
Det er det nummer, som er skrevet øverst for hvert grundstof/ i det periodiske system.

0:06:27.674,0:06:30.116
.

0:06:30.116,0:06:31.529
Det er antallet af protoner,

0:06:31.529,0:06:34.133
og det kaldes atomnummeret.

0:06:34.133,0:06:36.852
.

0:06:36.867,0:06:38.861
Man skriver antallet,

0:06:38.861,0:06:42.221
fordi det er det definerede kendetegn for et grundstof.

0:06:42.221,0:06:46.133
De andre to bestanddele af et atom,

0:06:46.133,0:06:47.702
elementarpartikler

0:06:47.702,0:06:55.123
er elektroner og en neutroner.

0:06:55.123,0:06:57.541
Det hjælper at have en simpel model i hovedet,

0:06:57.541,0:07:00.420
og denne model bliver efterhånden mere og mere abstrakt,

0:07:00.420,0:07:02.833
jo længere ind i kemiens verden, vi kommer,

0:07:02.833,0:07:04.821
og det bliver virkelig svært at forstå,

0:07:04.821,0:07:06.548
men til at starte med er det en god måde at tænke,

0:07:06.548,0:07:08.348
at vi har protoner og neutroner i midten af atomet.

0:07:08.348,0:07:09.825
.

0:07:09.825,0:07:11.600
De er kernen i atomet.

0:07:11.600,0:07:14.867
Vi ved nu f.eks. at kulstof har 6 protoner.

0:07:14.867,0:07:19.067
Så 1,2,3,4,5,6.

0:07:19.067,0:07:22.385
Kulstof 12, som er en version af kulstof,

0:07:22.385,0:07:24.200
som har 6 neutroner.

0:07:24.200,0:07:25.748
Der er faktisk forskellige versioner af kulstof,

0:07:25.748,0:07:28.021
som har forskellige antal neutroner.

0:07:28.021,0:07:30.113
Vi kan altså godt ændre antallet af neutroner, og faktisk også antallet af elektroner,

0:07:30.113,0:07:31.733
og stadig have det samme grundstof.

0:07:31.733,0:07:33.267
Kun protoner kan ikke ændres.

0:07:33.267,0:07:35.905
Hvis vi ændrer protonerne, bliver det til et andet grundstof.

0:07:35.905,0:07:39.200
Lad os tegne kerne for et kulstof 12.

0:07:39.200,0:07:43.200
1,2,3,4,5,6 neutroner.

0:07:43.200,0:07:46.487
Det her er altså kernen af kulstof 12.

0:07:46.487,0:07:48.333
Nogle gange skrives sådan,

0:07:48.333,0:07:51.132
og nogle gange skriver man også antallet af protoner.

0:07:51.132,0:07:53.831
.

0:07:53.831,0:07:56.133
Grunden til hvorfor vi skriver kulstof 12,

0:07:56.133,0:07:58.677
er at der er 6 protoner og 6 neutroner,

0:07:58.677,0:08:00.379
og tilsammen giver det 12 elementarpartikler i kernen.

0:08:00.379,0:08:03.675
Det er det samlede antal

0:08:03.675,0:08:04.741
.

0:08:04.741,0:08:06.405
.

0:08:06.405,0:08:07.770
,

0:08:07.770,0:08:11.844
af protoner og neutroner i atomets kerne.

0:08:11.844,0:08:15.240
Dette kulstof har per definition atomnummer 6,

0:08:15.240,0:08:16.628
men vi kan omskrive det her

0:08:16.628,0:08:18.596
bare for at vi kan minde os selv om det.

0:08:18.596,0:08:21.342
I midten af kulstofatom har vi kernen.

0:08:21.342,0:08:24.863
kulstof 12 har 6 protoner og 6 neutroner.

0:08:24.863,0:08:27.495
En anden version af carbon, kulstof 14,

0:08:27.495,0:08:30.909
have stadig 6 protoner, men 8 neutroner.

0:08:30.909,0:08:32.467
Så antallet af neutroner kan ændres,

0:08:32.467,0:08:34.610
men det her er kulstof 12.

0:08:34.610,0:08:36.842
Hvis kulstof 12 er neutral,

0:08:36.842,0:08:40.665
og det forklarer vi lidt nærmere i anden video,

0:08:40.665,0:08:43.200
Hvis det er neutralt vil det også have 6 elektroner.

0:08:43.200,0:08:45.400
Så lad mig tegne de 6 elektroner.

0:08:45.400,0:08:49.467
1,2,3,4,5,6.

0:08:49.467,0:08:51.836
En simpel model for forholdet mellem kernen og elektronerne er,

0:08:51.836,0:08:54.634
.

0:08:54.634,0:08:56.892
.

0:08:56.892,0:08:58.846
at elektronerne bevæger sig rundt om kernen,

0:08:58.846,0:09:00.835
.

0:09:00.835,0:09:02.956
.

0:09:02.956,0:09:04.692
I denne simple kredser elektronerne rundt om atomkernen,

0:09:06.700,0:09:08.000
men det er faktisk ikke helt rigtigt.

0:09:08.000,0:09:10.499
De kredser ikke rundt som planeter om solen,

0:09:10.499,0:09:11.660
.

0:09:11.660,0:09:13.749
men selvom det er en forsimpling, er det er et godt udgangspunkt.

0:09:13.749,0:09:16.267
I en anden mere abstrakt model, springer elektronerne omkring kernen i en sky,

0:09:18.691,0:09:19.956
Det lyder meget mærkeligt,

0:09:19.956,0:09:22.073
.

0:09:22.073,0:09:23.544
og vi bliver faktisk nødt til at forstå kvantefysik

0:09:23.544,0:09:26.408
for virkelig at forstå, hvordan elektronerne opfører sig.

0:09:26.408,0:09:29.190
Men med den første model i dit hoved,

0:09:29.190,0:09:32.400
hvor kernen er i midten af dette atom, her kulstof 12,

0:09:32.400,0:09:34.067
.

0:09:34.067,0:09:36.644
.

0:09:36.644,0:09:40.733
og disse elektroner bevæger sig omkring denne kerne.

0:09:40.733,0:09:43.009
Grunden til elektronerne ikke bare flyver væk fra kernen,

0:09:43.009,0:09:45.135
.

0:09:45.135,0:09:47.200
er fordi de er bundet til kernen,

0:09:47.200,0:09:49.308
og de udgør en del af dette atom er,

0:09:49.308,0:09:54.579
at protoner har en positiv ladning,

0:09:54.579,0:09:57.918
og elektroner har en negativ ladning.

0:09:57.918,0:10:02.477
Det er en af egenskaberne for disse elementarpartikler.

0:10:02.477,0:10:03.620
Senere begynder vi at tænke over,

0:10:03.620,0:10:05.467
hvad en ladning er,

0:10:05.467,0:10:06.867
og det begynder at blive lidt mere avanceret.

0:10:06.867,0:10:08.400
.

0:10:08.400,0:10:10.697
Når vi taler om elektromagnetisk kraft,

0:10:10.697,0:10:13.146
så ved vi at ladninger med modsat fortegn tiltrækker hinanden.

0:10:13.146,0:10:14.959
En god måde at tænke på det er:

0:10:14.959,0:10:16.546
protoner og elektroner,

0:10:16.546,0:10:18.133
fordi de har forskellige ladninger,

0:10:18.133,0:10:20.129
så tiltrækker de hinanden.

0:10:20.129,0:10:21.457
Neutroner er neutrale,

0:10:21.457,0:10:25.088
så de sidder bare inde i kernen,

0:10:25.088,0:10:28.579
og de påvirker egenskaber på en bestemte måder,

0:10:28.579,0:10:33.154
og er isaer for nogle atomer af visse grundstoffer.

0:10:33.154,0:10:35.005
Grunden til at elektronerne

0:10:35.005,0:10:36.818
ikke bare flyver deres vej er,

0:10:36.818,0:10:38.600
de er tiltrukket af protonerne i kernen.

0:10:38.600,0:10:42.333
De er tiltrukket mod kernen.

0:10:42.333,0:10:45.067
Elektronerne har en utrolig høj hastighed,

0:10:45.067,0:10:47.140
.

0:10:47.140,0:10:48.446
og igen nærmer vi os en den mærkelig

0:10:48.446,0:10:51.546
del af fysikken, kvantemekanikken,

0:10:51.546,0:10:52.570
når vi begynder at tale om

0:10:52.570,0:10:54.164
hvordan elektroner faktisk opfører sig.

0:10:54.164,0:10:55.946
.

0:10:55.946,0:10:56.842
Vi kan sige at den bevæger sig på en måde,

0:10:57.924,0:11:00.733
som gør at den ikke bare falder ind i kernen.

0:11:00.733,0:11:02.867
.

0:11:02.867,0:11:08.123
Vi nævnte at kulstof 12 er

0:11:08.123,0:11:09.769
defineret af antallet af protoner.

0:11:09.769,0:11:12.403
Ilt har 8 protoner.

0:11:12.403,0:11:16.467
Elektroner kan vekselvirke med andre elektroner.

0:11:16.467,0:11:18.650
De kan blive taget væk fra et atom og tilføjes til et andet atomer.

0:11:18.650,0:11:21.025
Der er faktisk grundlaget

0:11:21.025,0:11:23.271
for en stor del af vores forståelse af kemi.

0:11:23.271,0:11:25.995
Kemi handler i høj grad om hvor mange elektroner et atom har,

0:11:25.995,0:11:27.600
eller et bestemt grundstof,

0:11:27.600,0:11:29.467
og hvordan disse elektroner er konfigureret,

0:11:29.467,0:11:33.867
og hvordan elektronerne af andre grundstoffer er konfigureret,

0:11:33.867,0:11:36.018
eller måske andre atomer af det samme grundstof.

0:11:36.018,0:11:41.267
Vi kan begynde at forudsige,

0:11:41.267,0:11:43.333
hvordan et atom af ét grundstof vil reagere med et andet atom af det samme grundstof,

0:11:43.333,0:11:46.733
eller med et atom af ét grundstof – hvordan det kunne reagere,

0:11:46.733,0:11:49.695
eller hvordan det kunne binde, eller ikke binde, eller tiltrækkes,

0:11:49.695,0:11:52.200
eller afvise et andet atom af et andet grundstof.

0:11:52.200,0:11:53.420
.

0:11:53.420,0:11:56.300
Det vil vi lære meget mere om i senere videoer,

0:11:56.300,0:12:00.144
F.eks. er det er muligt for et givent atom

0:12:00.144,0:12:02.723
at stjæle en elektron fra kulstof-atom.

0:12:02.733,0:12:05.552
.

0:12:05.552,0:12:10.338
I kemi kommer vi til at snakke om, at visse neutrale atomer af visse grundstoffer

0:12:10.338,0:12:13.723
har en stor relativ tiltrækningskraft for elektroner end andre, det kalder vi elektron-affinitet.

0:12:13.723,0:12:15.218
Derfor kan et af disse atomer måske

0:12:15.218,0:12:17.160
stjæle en elektron fra et kulstof-atom,

0:12:17.160,0:12:19.230
og så vil dette kulstof

0:12:19.230,0:12:21.831
have en elektroner mindre end protoner,

0:12:21.831,0:12:25.138
så har vi 5 elektroner og 6 protoner,

0:12:25.138,0:12:27.800
og så har det samlet set positiv ladning.

0:12:27.800,0:12:30.039
I den første version jeg tegnede af dette kulstof 12,

0:12:30.039,0:12:34.267
havde vi 6 protoner og 6 elektroner og ladningen var nul.

0:12:34.267,0:12:36.553
Hvis en elektron fjernes, så der der kun 5 tilbage,

0:12:36.553,0:12:38.933
og så har atomet en positiv ladning.

0:12:38.933,0:12:40.785
Det taler vi meget mere om i mange

0:12:40.785,0:12:42.867
af de andre videoer om kemi,

0:12:42.867,0:12:44.302
men forhåbentlig har du en fornemmelse af,

0:12:44.302,0:12:46.133
at det allerede er begyndt at blive ret interessant.

0:12:46.133,0:12:51.800
Vi har allerede forstået at der en grundlæggende byggesten,

0:12:51.800,0:12:53.118
som vi kalder for atomet,

0:12:53.118,0:12:54.920
men det der er endnu sejere er, at

0:12:54.920,0:12:56.759
denne byggesten faktisk er bygget af endnu mindre byggesten,

0:12:58.667,0:13:00.867
og hvis der fjernes eller tilføres byggesten,

0:13:00.867,0:13:03.129
så ændres egenskaberne for atom et,

0:13:03.129,0:13:06.044
eller det kan endda blive til andet grundstof,

0:13:06.044,0:13:09.036
men det sker kun hvis antallet af protoner ændres.