WEBVTT

00:00:00.000 --> 00:00:02.809
Hver eneste én af os vil

00:00:02.833 --> 00:00:06.684
eller har allerede mistet noget
vi er afhængige af hver eneste dag.

00:00:06.708 --> 00:00:09.518
Jeg taler, selvfølgelig, om vores nøgler.

NOTE Paragraph

00:00:09.542 --> 00:00:11.184
(Latter)

NOTE Paragraph

00:00:11.208 --> 00:00:12.476
Jeg laver bare sjov.

00:00:12.500 --> 00:00:16.079
Det, jeg virkelig vil tale om, 
er én af vores vigtigste sanser: synet.

00:00:16.163 --> 00:00:19.143
Hver eneste dag, mister vi alle
en lille smule af evnen

00:00:19.167 --> 00:00:20.476
til at fokusere vores øjne.

00:00:20.500 --> 00:00:22.409
Indtil vi ikke kan fokusere overhovedet.

00:00:22.409 --> 00:00:24.979
Denne tilstand kalder vi presbyopi
eller gammelsynethed

00:00:24.983 --> 00:00:27.461
og den påvirker to milliarder 
mennesker verden over.

00:00:27.495 --> 00:00:29.258
Ja, jeg sagde milliarder.

00:00:29.362 --> 00:00:30.988
Hvis du ikke har hørt om presbyopi

00:00:31.002 --> 00:00:33.541
og tænker, "Hvor er de her 
to milliarder mennesker?",

00:00:33.585 --> 00:00:35.606
så er her et hint før jeg går i detaljer.

00:00:35.630 --> 00:00:38.818
Det er grunden til, at folk bruger
læsebriller eller bifokalbriller.

NOTE Paragraph

00:00:39.492 --> 00:00:42.400
Jeg vil starte med at beskrive
tabet af evnen til at fokusere,

00:00:42.424 --> 00:00:43.934
som fører til presbyopi.

00:00:43.958 --> 00:00:46.184
Som nyfødt, var du i stand til at fokusere

00:00:46.208 --> 00:00:48.351
så tæt på som seks en halv centimeter

00:00:48.375 --> 00:00:49.393
hvis du ville.

00:00:49.393 --> 00:00:52.829
Når du er midt i tyverne, har du omkring 
halvdelen af dén kraft tilbage.

00:00:52.833 --> 00:00:54.101
Omkring 10 centimeter,

00:00:54.125 --> 00:00:56.454
men tæt nok på til
at du aldrig mærker forskellen.

00:00:56.454 --> 00:00:57.722
Mod slutningen af fyrrene,

00:00:57.722 --> 00:01:00.013
er det nærmeste du kan fokusere på
omkring 25 cm.

00:01:00.013 --> 00:01:00.971
Måske endnu længere.

00:01:00.975 --> 00:01:03.076
Tab af fokusevne udover dette punkt

00:01:03.092 --> 00:01:05.318
begynder at påvirke nære opgaver
som læsning

00:01:05.332 --> 00:01:06.933
og når du når de 60,

00:01:06.997 --> 00:01:10.018
er intet indenfor en meter af dig tydeligt

NOTE Paragraph

00:01:10.042 --> 00:01:12.309
Lige nu tænker nogle af jer nok,

00:01:12.333 --> 00:01:15.643
at det lyder slemt, men han mener 'dig' 
i overført betydning.

00:01:15.667 --> 00:01:18.781
Kun for de folk der faktisk får presbyopi.

00:01:18.785 --> 00:01:23.159
Men nej, når jeg siger 'dig', mener jeg
virkelig, at hver eneste én af jer

00:01:23.173 --> 00:01:26.399
en dag vil få presbyopi
hvis i ikke allerede har det.

00:01:26.713 --> 00:01:28.006
Det lyder lidt bekymrende.

00:01:28.020 --> 00:01:31.441
Jeg vil minde jer om at presbyopi
har fulgt os i hele menneskets historie

00:01:31.441 --> 00:01:34.678
og vi har gjort mange forskellige ting 
i forsøget på at udbedre det.

00:01:34.678 --> 00:01:38.406
Så først, lad os forestille os
at du sidder ved et bord og læser.

00:01:38.468 --> 00:01:39.893
Hvis du havde presbyopi,

00:01:39.893 --> 00:01:41.953
ville det nok se nogenlunde 
sådan her ud.

00:01:42.027 --> 00:01:44.919
Alting tæt på, som bladet her,
vil være utydeligt.

00:01:45.023 --> 00:01:46.374
Nu kommer vi til løsninger.

00:01:46.374 --> 00:01:48.017
For det første, læsebriller.

00:01:48.045 --> 00:01:50.094
De har linser 
med en enkelt fokuseringsevne

00:01:50.098 --> 00:01:52.201
indstillet så ting tæt på dig
kommer i fokus.

00:01:52.255 --> 00:01:54.721
Men fjerne ting,
vil nødvendigvis blive uklare.

00:01:54.843 --> 00:01:57.139
Herfor må du konstant skifte

00:01:57.203 --> 00:01:59.166
imellem at have dem på og tage dem af.

00:01:59.222 --> 00:02:00.429
For at løse dette problem

00:02:00.433 --> 00:02:03.701
opfandt Benjamin Franklin dét, 
han kaldte "dobbeltbriller".

00:02:04.125 --> 00:02:06.226
I dag, kalder vi dem bifokalbriller,

00:02:06.250 --> 00:02:09.684
og de lod ham se langt når han kiggede op

00:02:09.708 --> 00:02:11.434
og tæt på, når han kiggede ned.

00:02:11.458 --> 00:02:14.134
I dag har vi også progressivt glas,
som fjerner grænsen

00:02:14.158 --> 00:02:16.759
ved glidende at variere fokusevnen 
fra top til bund.

00:02:16.873 --> 00:02:18.308
Ulempen ved begge de to

00:02:18.308 --> 00:02:20.732
er, at du mister synsfelt 
på enhver given afstand

00:02:20.732 --> 00:02:23.333
fordi det bliver delt op
mellem top og bund.

00:02:23.512 --> 00:02:24.924
For at se problemet,

00:02:24.924 --> 00:02:27.969
kan du forestille dig at du klatrer ned
af en stige eller trappe.

00:02:27.969 --> 00:02:31.180
Du ser ned for at holde dit fodfæste,
men det er sløret.

00:02:31.708 --> 00:02:33.101
Hvorfor er det sløret?

00:02:33.125 --> 00:02:36.559
Fordi du kigger ned og det 
er den del af linsen, der skal se tæt på,

00:02:36.583 --> 00:02:39.143
men det næste trin var længere væk

00:02:39.167 --> 00:02:41.268
hvilket tæller som fjernt for dit syn.

NOTE Paragraph

00:02:41.292 --> 00:02:44.054
Den næste løsning jeg vil påpege
er lidt mindre almindelig,

00:02:44.054 --> 00:02:46.391
men findes i kontaktlinser
eller LASIK operationer

00:02:46.391 --> 00:02:47.742
og den kaldes monovision.

00:02:47.747 --> 00:02:50.318
Den sætter det dominante øje
til at fokusere på afstand

00:02:50.318 --> 00:02:51.870
og det andet øje tæt på.

00:02:52.017 --> 00:02:54.459
Din hjerne sammensætter så, 
på intelligent vis,

00:02:54.459 --> 00:02:56.285
de skarpeste dele af hvert øjes udsyn,

00:02:56.304 --> 00:02:58.572
men de to øjne ser lidt forskellige ting

00:02:58.592 --> 00:03:01.134
og dét gør det sværere
at bedømme afstande binokulært.

NOTE Paragraph

00:03:01.248 --> 00:03:02.721
Så hvor står vi så?

00:03:02.755 --> 00:03:04.746
Vi er kommet på en masse løsninger,

00:03:04.800 --> 00:03:07.281
men ingen af dem genopretter helt
naturlig fokusevne.

00:03:07.794 --> 00:03:09.673
Ingen af dem lader dig 
se på noget

00:03:09.718 --> 00:03:11.434
og så forvente at det står skarpt.

NOTE Paragraph

00:03:11.458 --> 00:03:12.809
Men hvorfor?

00:03:12.833 --> 00:03:14.101
For at forklare det,

00:03:14.125 --> 00:03:16.294
vil vi tage et blik på 
menneskeøjets anatomi.

00:03:16.414 --> 00:03:19.360
Den del af øjet der lader os 
fokusere på forskellige afstande,

00:03:19.375 --> 00:03:20.934
hedder den krystallinske linse.

00:03:21.048 --> 00:03:25.049
Der er muskler omkring linsen, der kan 
ændre dens form,

00:03:25.233 --> 00:03:27.334
hvilket til gengæld ændrer dens fokus.

00:03:27.648 --> 00:03:29.866
Hvad sker der, når man får presbyopi?

00:03:29.866 --> 00:03:32.392
Det viser sig, at 
den krystallinske linse bliver stiv

00:03:32.392 --> 00:03:34.837
indtil den ikke rigtig 
kan ændre form længere.

NOTE Paragraph

00:03:35.400 --> 00:03:38.766
Hvis vi tænker tilbage
på alle de løsninger jeg nævnte tidligere,

00:03:38.917 --> 00:03:42.643
kan vi se at de alle 
har noget tilfælles med hinanden,

00:03:42.667 --> 00:03:44.143
men ikke med vores øjne

00:03:44.167 --> 00:03:46.184
og det er, at de alle er statiske.

00:03:46.208 --> 00:03:49.101
Det er det optiske modstykke 
til en pirat med et træben.

00:03:49.125 --> 00:03:52.268
Hvad er det optiske modstykke 
til en moderne benprotese?

NOTE Paragraph

00:03:52.292 --> 00:03:55.299
De sidste adskillige årtier har set
skabelse og hastig udvikling

00:03:55.299 --> 00:03:57.714
af dét, der kaldes
"fokus-afstemmelige linser."

00:03:58.202 --> 00:03:59.976
Der er adskillige forskellige typer.

00:04:00.000 --> 00:04:01.809
Mekanisk forskydende Alvarez linser,

00:04:01.833 --> 00:04:03.268
deformerbare flydende linser

00:04:03.292 --> 00:04:05.651
og elektronisk skiftede,
flydende krystallinser.

00:04:05.675 --> 00:04:07.244
Disse har hver deres kompromiser,

00:04:07.244 --> 00:04:09.719
men hvad de ikke sparer på,
er den visuele oplevelse.

00:04:09.723 --> 00:04:13.051
Syn med fuldt synsfelt, der kan 
være skarpt ved enhver ønsket afstand.

NOTE Paragraph

00:04:13.235 --> 00:04:15.528
Godt. De linser, vi skal bruge, 
findes allerede.

00:04:15.528 --> 00:04:17.420
Så er problemet løst, ikke?

00:04:17.438 --> 00:04:18.873
Ikke så hurtig.

00:04:18.877 --> 00:04:22.013
Fokus-afstemmelige linser tilføjer
lidt kompleksitet til ligningen.

00:04:22.017 --> 00:04:25.638
Linserne har ingen mulighed for at vide,
hvilken afstand de skal fokusere på.

00:04:25.638 --> 00:04:27.037
Det vi skal bruge, er briller

00:04:27.037 --> 00:04:29.596
der, når du ser langt, fokuserer langt

00:04:29.608 --> 00:04:30.918
og når du ser tæt på,

00:04:30.918 --> 00:04:33.970
kommer nære ting i fokus i dit synsfelt

00:04:33.970 --> 00:04:35.990
uden, at du behøver at tænke over det.

NOTE Paragraph

00:04:35.235 --> 00:04:37.763
Det jeg har arbejdet på 
de sidste par år på Stanford,

00:04:37.767 --> 00:04:40.368
er at bygge den præcise intelligens
omkring linserne.

00:04:40.632 --> 00:04:44.173
Vores prototype låner teknologi fra 
virtuel- og augmented reality systemer

00:04:44.173 --> 00:04:45.630
for at vurdere fokus distance.

00:04:45.630 --> 00:04:49.053
Vi har en tracker, der kan spore
hvilken retning vores øjne fokuserer på.

00:04:49.053 --> 00:04:51.917
Ved at bruge to af disse, kan vi 
triangulere din synsretning

00:04:51.917 --> 00:04:53.167
og få et fokus estimat.

00:04:53.169 --> 00:04:55.513
For en sikkerheds skyld
for at øge pålideligheden,

00:04:55.513 --> 00:04:57.229
tilføjede vi også en afstandssensor.

00:04:57.229 --> 00:04:59.272
Sensoren er et kamera, 
der ser ud på verden

00:04:59.272 --> 00:05:00.901
og rapporterer afstanden til ting.

00:05:00.955 --> 00:05:03.931
Så kan vi bruge din synsretning 
til at få et afstandsestimat

00:05:03.966 --> 00:05:05.234
for anden gang.

00:05:05.347 --> 00:05:07.393
Vi sammensmelter nu 
de to afstandsestimater

00:05:07.397 --> 00:05:09.953
og opdaterer de fokus-afstemmelige linser
tilsvarende.

NOTE Paragraph

00:05:09.953 --> 00:05:13.164
Vores næste skridt var at teste 
vores apparat på rigtige mennesker.

00:05:13.164 --> 00:05:16.528
Så vi rekrutterede ca. 100 med presbyopi
og lod dem teste vores apparat

00:05:16.528 --> 00:05:18.017
mens vi målte deres præstation.

00:05:18.045 --> 00:05:21.472
Det vi så, overbeviste os lige dér
om at autofokalbriller var fremtiden.

00:05:21.472 --> 00:05:24.473
Vores deltagere kunne se tydeligere,
de kunne fokusere hurtigere

00:05:24.473 --> 00:05:27.051
og de syntes det var en lettere
og bedre fokusoplevelse

00:05:27.051 --> 00:05:28.536
end deres daværende korrektion.

00:05:28.553 --> 00:05:30.361
Simpelt sagt, når det gælder om synet,

00:05:30.361 --> 00:05:34.114
går autofokalbriller ikke på kompromis
som statiske korrektioner, der bruges nu.

NOTE Paragraph

00:05:34.114 --> 00:05:36.048
Men jeg vil ikke blive for ivrig.

00:05:36.048 --> 00:05:38.724
Der er en masse arbejde tilbage
for mine kolleger og jeg.

00:05:38.735 --> 00:05:41.452
For eksempel, er vores briller en smule --

NOTE Paragraph

00:05:41.757 --> 00:05:42.774
(Latter)

NOTE Paragraph

00:05:42.958 --> 00:05:44.309
uhåndterbare måske?

00:05:44.333 --> 00:05:47.624
Og én af årsagerne hertil er,
at vi bruger større komponenter,

00:05:47.624 --> 00:05:50.344
der ofte er påtænkt forskning
eller industriel anvendelse.

00:05:50.372 --> 00:05:52.809
En anden er, at vi er 
nødt til at fastspænde alting

00:05:52.833 --> 00:05:56.403
fordi nuværende øjensporings-algoritmer
ikke har den robusthed, der behøves.

00:05:56.407 --> 00:05:57.716
Så fremadrettet,

00:05:57.863 --> 00:06:00.067
som vi bevæger os fra
forskning til virksomhed,

00:06:00.067 --> 00:06:02.301
planlægger vi at få 
fremtidige autofokalbriller

00:06:02.318 --> 00:06:04.738
til at ligne normale briller med tiden.

00:06:04.772 --> 00:06:08.013
For at det kan lade sig gøre,
må vi forbedre

00:06:08.027 --> 00:06:10.549
robustheden af vores
øjen-sporings løsning betydeligt.

00:06:10.583 --> 00:06:14.528
Vi må også indføje mindre, mere effektive
elektroniske komponenter og linser.

00:06:14.542 --> 00:06:16.976
Når det er sagt, selv med vores
nuværende prototype,

00:06:16.976 --> 00:06:19.750
har vi bevist at nutidens
fokus-afstemmelige linseteknologi

00:06:19.750 --> 00:06:23.309
er i stand til at overgå traditionelle
former for statisk korrektion.

00:06:23.333 --> 00:06:24.966
Så det er kun et spørgsmål om tid.

NOTE Paragraph

00:06:24.966 --> 00:06:27.083
Det er tydeligt,
at i den nærmeste fremtid,

00:06:27.083 --> 00:06:30.366
i stedet for at bekymre sig om 
hvilke briller man skal bruge hvornår,

00:06:30.366 --> 00:06:33.667
vil vi være i stand til bare 
at fokusere på de vigtige ting.

NOTE Paragraph

00:06:33.667 --> 00:06:34.934
Tak

NOTE Paragraph

00:06:34.958 --> 00:06:36.583
(Bifald)