WEBVTT

00:00:11.683 --> 00:00:17.590
At gå ind i den menneskelige oplevelse
er, at gå ind i den store glemsel

00:00:18.730 --> 00:00:24.970
Sløret over det tillærte sind skjuler
sandheden om, hvem vi reelt er,

00:00:28.050 --> 00:00:34.210
hvilket kaster os ind i en verden af
separation, begrænsning og tvivl.

00:00:36.370 --> 00:00:42.050
Så hvem er du i virkeligheden?
Er du blot et sind, der lever i en krop,

00:00:42.760 --> 00:00:48.210
der navigerer gennem livet, prøver
at finde lykke og undgå lidelser?

00:00:48.210 --> 00:00:54.860
Eller måske noget fuldstændigt andet,
noget meget dybere, noget evigt.

00:00:54.860 --> 00:01:00.180
Noget der ikke kan forklares i ord.
Noget der, når det erkendes

00:01:00.180 --> 00:01:07.770
bringer ægte fred og sand fuldbyrdelse.
Her vil vi kigge forbi sindets slør,

00:01:07.770 --> 00:01:12.220
forbi tanker og sanseoplevelser,
for at finde sandheden om

00:01:12.220 --> 00:01:15.632
hvem vi er i virkeligheden.

00:01:33.392 --> 00:01:37.392
Så hvad er sindet?

00:01:37.792 --> 00:01:44.430
Dette spørgsmål er, gennem historien, 
stillet utallige gange. Fra menneskets

00:01:44.430 --> 00:01:49.790
tidligste spirituelle og videnskabelige
undersøgelser er det menneskelige sind

00:01:49.790 --> 00:01:55.380
blevet konceptualiseret og forstået
på mange måder i forskellige kulturer.

00:01:55.750 --> 00:02:01.580
Mennesket har brugt filosofi, psykologiske
og videnskabelige teorier såvel som

00:02:01.580 --> 00:02:07.690
metoder af mere direkte forskning for
at penetrere sindets hemmeligheder, for at

00:02:07.690 --> 00:02:14.790
afdække hvem vi er, ud over sind og krop.
Normalt tænker vi, at sindet nok er

00:02:14.790 --> 00:02:20.610
noget inde i hovedet, ligesom hjernen og
det har med tænkning og forståelse at gøre

00:02:20.610 --> 00:02:27.505
men sindet er meget dybere end dette.
Sindet er faktisk dualitet.

00:02:28.155 --> 00:02:33.260
Det kendes også som Maya eller illusion.
Det kendes også som ego.

00:02:33.900 --> 00:02:41.050
På Latin betyder ordet ego "Jeg".
Når følelsen af "jeg" er begrænset til

00:02:41.050 --> 00:02:47.915
en ting, er det Maya - illusion, men når
det er ubegrænset... når det vågner op

00:02:47.915 --> 00:02:53.920
som bevidstheden selv, hvori alle
fænomener opstår og går væk,

00:02:53.920 --> 00:02:59.470
så er der ikke længere en indentifikation
med et separat 'Jeg'.

00:02:59.960 --> 00:03:06.920
Den sande betydning af ordet 'Jeg' er
uendelig og ubegrænset bevidsthed.

00:03:06.920 --> 00:03:13.410
Det er det eneste 'Jeg' eller dete eneste Selv,
der er. Dog, for de fleste af os er

00:03:13.410 --> 00:03:19.670
vores oplevelse af os selv viklet ind
i indholdet af vores oplevelser...

00:03:19.670 --> 00:03:25.560
tanker, billeder, følelser osv., at vi
ikke opfatter som os selv, som det vi

00:03:25.560 --> 00:03:32.760
essentielt og originalt er. Men vi
opfatter os I en ændret form... mikset

00:03:32.760 --> 00:03:39.140
med indholdet af vores oplevelser. Dette
miks af det sande og eneste 'Jeg' -

00:03:39.140 --> 00:03:45.150
ubegrænset bevidsthed, med indholdet
af det vi oplever skaber dette

00:03:45.410 --> 00:03:51.230
illusoriske selv, som der normalt
refereres til som ego'et eller det

00:03:51.230 --> 00:03:57.710
'separate selv'. Ego'et er en idé, en
vedblivende meget stærk, meget fast ide,

00:03:57.710 --> 00:04:04.860
om at vi er en person... et separat væsen
inde i et krop/sind. Til tider tænker vi,

00:04:04.860 --> 00:04:10.381
at vi blot er kroppen/sindet. Egoet er et
aspekt i sindet, der formes

00:04:10.381 --> 00:04:17.510
I en ung alder og det er dette aspekt, der
giver os følelsen af, at jeg er et individ.

00:04:17.510 --> 00:04:25.820
Ego'et er bogstaveligt talt et opfundet
væsen, der ikke er virkeligt og det er dét

00:04:25.820 --> 00:04:34.510
vi identificere som kroppen. Det er den
del af sindet, der tænker, det er separat.

00:04:34.760 --> 00:04:42.790
Ego'et er den personlige følelse af 'mig',
men det er ikke det sande selv.

00:04:43.750 --> 00:04:49.630
Det er en totalt opfundet ide af 'mig',
det er ultimativt ikke, hvem jeg er.

00:04:49.630 --> 00:04:58.279
Ultimativt er den jeg dybere under-
liggende tilstedeværelse, der altid er der.

00:04:58.869 --> 00:05:05.600
Det dualistiske sind er lavet af to
fundamentale aspekter.... vidnet og

00:05:05.600 --> 00:05:11.540
det der bevidnes. Der er fænomenet
af verden, der består af følesansninger

00:05:11.540 --> 00:05:17.930
sanseindtryk og egoistiske preferencer og
så er der følelsen af, at der er et 'jeg',

00:05:17.930 --> 00:05:25.110
som er separat, bevidnende. Opvågning er
at vågne op fra denne dualitet... fra

00:05:25.110 --> 00:05:31.040
adskillelsen mellem vidnet og det
bevidnede. Mellem subjekt og objekt,

00:05:31.040 --> 00:05:36.010
at erkende oprindelig bevidsthed,
der altid er tilstede.

00:05:38.680 --> 00:05:46.190
Hvis du kigger på små børn, så har de
ikke noget ego og de lever i en tilstand

00:05:46.190 --> 00:05:50.746
af deltagelse. De lever i en tilstand af
begejstring, fordi

00:05:50.746 --> 00:05:54.420
de ikke er separerede fra verden.

00:05:54.970 --> 00:06:01.140
Når vi fødes, er vi afhængige og
vi har endnu ikke konceptuel tænkning.

00:06:01.140 --> 00:06:06.660
Som vi udvikler os, udvikler vi koncepter
og det der kaldes selv-bevidsthed, som er

00:06:06.660 --> 00:06:11.790
evnen til at reflektere over, hvad vi
gør for at blive uafhængige.

00:06:12.250 --> 00:06:16.560
Denne tankegang skaber
denne interne identitet.

00:06:16.860 --> 00:06:23.866
Formningen af ego'et begynder hurtigt
efter fødsel. Vi udvikler en personlig

00:06:23.866 --> 00:06:31.620
identitet, som vi herefter kalder 'jeg'
eller 'mig'. Spejlnings-stadiet i

00:06:31.620 --> 00:06:37.530
menneskets udvikling er tidspunktet,
hvor barnet genkender sig selv i et spejl,

00:06:38.130 --> 00:06:46.610
normalt ved 6 til 18 måneders alderen. Det
er kun én del i skabelsen af ego'et, via

00:06:46.610 --> 00:06:52.910
identifikations-processen. Det betyder
ikke, at vi får vores ego fra genkendelsen

00:06:52.910 --> 00:06:59.630
af karakteren i spejlet. Det er en del af
socialiserings processen eller tillæring

00:06:59.980 --> 00:07:06.960
som dem omkring os, begynder at behandle
os som adskilt person, et separat 'Jeg'.

00:07:07.710 --> 00:07:13.730
Vi lærer af identificere denne følelse af
'Jeg' gennem kroppens sanseoplevelser,

00:07:13.730 --> 00:07:22.130
gennem sanseopfattelser og konceptualise-
ring af ting. Sindet opdeler og udskiller

00:07:22.130 --> 00:07:27.660
en ting fra en anden, og vi udvikler
preferencer for sådanne ting.

00:07:27.850 --> 00:07:34.330
Nogle ting kan vi lide, nogle kan vi
ikke lide. Dette 'Jeg' bliver vores

00:07:34.330 --> 00:07:39.650
individuelle udskilte og unikke identitet,
som vi går gennem livet.

00:07:40.120 --> 00:07:43.810
Det er historien om, hvem vi tror, vi er.

00:07:44.260 --> 00:07:48.628
og bevidstheden, som vi er, begynder
at tro på dette, i en tidlig alder.

00:07:48.628 --> 00:07:55.385
Det starter som barn og udvikler sig,
til vi er fuldstændigt overbeviste

00:07:55.655 --> 00:08:00.993
om at være en person. Som folk går gennem
ungdom og ind i voksendom, udvikler de

00:08:00.993 --> 00:08:06.860
en følelse af separation; en følelse af,
at være 'Jeg', som lever inde i hovedet.

00:08:07.280 --> 00:08:15.290
Derved bliver de separate ego'er,
som lever i en tilstand af 'at ville have'

00:08:15.930 --> 00:08:21.570
en tilstand af ufuldstændighed, hvis liv
domineres af et ønske om at

00:08:21.570 --> 00:08:25.740
samle på ting, for at kompensere for
deres ufuldstændighed.

00:08:26.070 --> 00:08:31.300
Det er sindet, der afstedkommer alle disse
problemer. Sindet er kraften

00:08:31.300 --> 00:08:35.042
bag skabelsen af hele
illusionen om separation...

00:08:35.450 --> 00:08:40.920
Hele illusionen eller udseendet af
at være en person, der lever i en verden.

00:08:41.460 --> 00:08:48.270
Vi kunne erfaringsmæssigt bekræfte,
at hver gang vi oplever

00:08:48.270 --> 00:08:56.510
psykologisk lidelse, så kan vi altid spore
det tilbage, til denne tro på at være denne

00:08:56.510 --> 00:09:03.560
udskilte person, dette udskilte væsen.
Der er ingen undtagelser - ingen.

00:09:03.878 --> 00:09:12.820
Jeg taler ikke om fysisk smerte, men
psykologisk lidelse er absolut unødvendig

00:09:13.670 --> 00:09:18.510
det kommer fra denne tro på at være
denne udskilte eller

00:09:18.510 --> 00:09:26.189
tilsyneladende udskilte krop/sind.
Da vi er som fragmenter, der er blevet

00:09:26.189 --> 00:09:33.264
knækket af helet, ligesom puslespils-
brikker, der er uforbundne og spredt

00:09:33.264 --> 00:09:37.899
vidt omkring. Derfor denne følelse af
"der er noget der mangler",

00:09:37.899 --> 00:09:42.210
"noget er ikke som det skal være". Sindet
synes at være en uoverkommelig forhindring.

00:09:42.210 --> 00:09:46.696
Hvordan kan vi komme uden om sindet?
Sindet ser ud til at være endeløst.

00:09:47.286 --> 00:09:52.960
At forsøge at bekæmpe sindet ved
at bruge sindet, skaber en uendelig kamp.

00:09:53.190 --> 00:09:58.890
Ligesom når man forsøger at løfte sig selv
ved at hive i sine snørebånd.

00:09:59.440 --> 00:10:05.500
Ego'et kan føle sig ødelagt, fortabt
og forvirret, føle at livet ikke har

00:10:05.500 --> 00:10:11.170
nogen mening, som dette søgende sind
kæmper, oplever vi det , som

00:10:11.170 --> 00:10:17.563
Johannes af Korset kaldte 'Sjælens
mørke nat'. Dette er en nødvendig del af

00:10:17.563 --> 00:10:24.990
af-illusionerings-processen. Det er kun
ved at forlade den søgende, den falske

00:10:24.990 --> 00:10:31.353
identifikation med 'søgeren', at vi kan
opnå direkte forening med livet.

00:10:44.193 --> 00:10:49.108
Jeg var et godt sted i livet. Jeg havde
på en måde opgivet den spirituelle søgen,

00:10:49.108 --> 00:10:56.650
ikke fordi jeg havde givet op, men fordi
der ikke var mere at kigge efter.

00:10:56.650 --> 00:11:01.570
Jeg søgte ikke indsigt, jeg søgte
ikke opvågning. Jeg søgte efter

00:11:01.570 --> 00:11:06.761
fred og jeg søgte efter lykke og jeg fandt
ud af, at overgive mig til det 'der er' var

00:11:06.761 --> 00:11:12.650
den eneste måde og at livet var min lærer.
Efter rigtig mange års søgning

00:11:13.170 --> 00:11:22.310
forsvandt det hele. 'Huset', der var mig,
som jeg kendte mig selv som, faldt væk.

00:11:23.350 --> 00:11:31.590
Jeg sad i min stue og over
en periode op nogle få uger synes

00:11:31.837 --> 00:11:43.800
en slags indre tomhed at være tilstede
I mig. Det var uventet, dette enorme

00:11:44.040 --> 00:11:51.910
indre landskab af mørke... en slags
forladthed... en eksistentiel forladthed

00:11:51.910 --> 00:12:04.220
fra selve livet. Og jeg bemærkede, hvordan
sindet ville bevæge sig væk fra dette

00:12:04.220 --> 00:12:11.575
indre landskab af mørke.
Og jeg stillede mig spørgsmålet:

00:12:12.450 --> 00:12:16.850
"Hvad er meningen med lidelse?"
"Hvad er lidelsens natur?"

00:12:17.660 --> 00:12:26.200
"Hvordan kan lidelse ophøre?" eller måske
gør det ikke og i det spørgsmål opstod

00:12:26.200 --> 00:12:31.086
denne villighed til ikke at bevæge sig væk
fra, hvor jeg var, ikke at bevæge sig væk

00:12:31.086 --> 00:12:39.660
fra det mørke landskab og overgive sig i
det, selvom det betød enden på 'mig'.

00:12:39.890 --> 00:12:45.452
Jeg vidste ikke, hvad det betød, 'enden på
mig', men det kom op som en slags viden,

00:12:45.452 --> 00:12:52.752
der endnu ikke var bevidst og i det øje-
blik, helt uventet, hele 'selv"-strukturen

00:12:53.242 --> 00:13:00.960
døde. Det er ligesom om hele 'mig'-
identiteten døde og overraskende nok

00:13:02.140 --> 00:13:12.040
var der en sammensmeltning med livet selv,
som endte adskillelsen mellem mig og livet

00:13:13.220 --> 00:13:20.180
Fra det tidspunkt vidste jeg, at jeg og
livet er ét; der er ingen adskillelse...

00:13:20.180 --> 00:13:29.110
Det hele sker i sindet. Fra det tidspunkt
forsvandt hele denne 'Amoda' struktur,

00:13:29.110 --> 00:13:36.544
der var bygget på en offer identitet,
ikke blot et offer for omstændigheder,

00:13:36.544 --> 00:13:40.440
men et offer for mine følelser,
et offer for følelser, et offer for

00:13:40.440 --> 00:13:45.210
tanker og derfor kontant prøver at ændre
disse, for at ændre tanker til at ændre

00:13:45.210 --> 00:13:49.780
følelser, gøre dem bedre, gøre dem
mere positive, gøre dem mere

00:13:49.780 --> 00:13:58.597
opløftede... det sluttede. Og uden offeret
var det som om, jeg blev født påny.

00:13:59.087 --> 00:14:05.010
Så jeg døde og jeg var genfødt i dette.
Det er som om, at al sløringen af sanserne

00:14:05.010 --> 00:14:11.470
der var bygget op om Amoda identiteten,
som et mig, med sin historie, sine tanker,

00:14:11.470 --> 00:14:17.343
med sine overbevisninger, med sine
erfaringer, forsvandt. Det var totalt

00:14:17.343 --> 00:14:21.548
'nøgent' fra det tidspunkt og det
ændrede sig ikke sidan da.

00:14:27.168 --> 00:14:33.663
I Buddhismen er den første Ædle Sandhed,
at der er lidelse. Der er denne

00:14:33.663 --> 00:14:39.997
iboende utilfredshed i det
tillærte sind. Dukkha eller den kroniske

00:14:39.997 --> 00:14:46.930
utilfredshed i sindet omfatter ikke
kun fysisk eller emotionel smerte, men

00:14:46.930 --> 00:14:53.790
også mere subtile former for utilfredshed,
som den iboende forgængelighed af alle

00:14:53.790 --> 00:15:00.410
ting og den manglende evne til at finde
blivende tilfredshed i verdslig søgen.

00:15:00.730 --> 00:15:07.100
Sand lykke og fuldbyrdelse kan ikke blive
fundet i materialistiske forfølgelser.

00:15:07.620 --> 00:15:12.480
Selv når tingene går, som vi tænker, de
skal. Selv når vi følger 'manuskriptet',

00:15:12.480 --> 00:15:16.648
være en god person, hvor vi har
succesfulde forhold, succesfulde

00:15:16.648 --> 00:15:22.435
karriere, selv da er der ofte denne
underliggende følelse af, at noget ikke er

00:15:22.435 --> 00:15:30.300
helt i orden. Noget vi mangler,
noget vi ikke opfatter nøjagtigt

00:15:30.830 --> 00:15:36.330
og jo nærmere vi ser på det, jo oftere
bliver det mere klart, mere tydeligt.

00:15:37.150 --> 00:15:42.580
Så det jeg ofte siger er, det første skridt
i opvågningsprocessen er anerkendelsen af,

00:15:42.580 --> 00:15:50.690
at vi lider. Vi kunne samlet sige, at
det er en følelse af, at livet simpelthen

00:15:50.690 --> 00:15:55.760
ikke fungerer rigtigt eller måske,
at jeg fungerer ikke rigtigt i livet.

00:15:56.090 --> 00:16:01.010
Men det er ubehageligt... det er nådeligt,
at det er ubehageligt, da det leder os ind

00:16:01.010 --> 00:16:06.763
i efterforskningen, som kan tage os til
steder, vi aldrig kunne have forestillet os.

00:16:07.163 --> 00:16:15.188
Hvorfor lider folk? Hvis vi taler om
fysisk smerte, skal vi forstå, at

00:16:15.693 --> 00:16:22.177
årsagen til, at vi oplever fysisk smerte
er fordi, at fysisk smerte er en

00:16:22.177 --> 00:16:33.890
beskyttelses mekanisme vi har nedarvet.
Hvis vi aldrig oplevede smerte, så ville

00:16:33.890 --> 00:16:43.720
vi konstant støde ind i ting og vi ville
drikke svovlsyre og vores kroppe ville

00:16:43.720 --> 00:16:51.290
ikke holde ret længe. Årsagen til psykisk
smerte er en anden. Det er:

00:16:51.290 --> 00:16:59.750
"Du har taget fejl".
Så psykisk smerte er ikke et problem,

00:17:00.280 --> 00:17:05.788
det er begyndelsen på løsningen.
Psykisk smerte fortæller os en lektion

00:17:05.788 --> 00:17:12.366
om en anden fejl vi har lavet, nemlig at
tro, at vi er et udskilt menneske.

00:17:12.366 --> 00:17:18.720
Det er en fejl... det er en fundamental
fejl. Det er den oprindelige synd;

00:17:19.690 --> 00:17:27.010
den oprindelige synd som smed os ud af
Himmeriget, ud af Paradisets Have.

00:17:30.360 --> 00:17:36.430
Den oprindelige betydning af ordet
'synd' er "at ramme ved siden af".

00:17:37.900 --> 00:17:44.290
Egoistisk bevidsthed er en syg tilstand
I sindet, hvor vi konstant

00:17:44.290 --> 00:17:51.564
rammer ved siden af. Dette er betydningen
af 'Faldet'. Vi er fokuserede på frugterne

00:17:51.564 --> 00:17:55.990
på Visdommens Træ på godt og ondt,
fokuserede på tanker.

00:17:56.800 --> 00:18:02.680
Det dualistiske sind er lavet af de fæno-
mener, der former den opfattede verden;

00:18:02.980 --> 00:18:09.900
lavet af føleindtryk, opfattelser, egoets
preferencer og den her følelse af, at der

00:18:09.900 --> 00:18:17.200
er et 'Jeg', som er udskilt, bevidnende.
Det er denne 'Jeg' tanke, som er roden til

00:18:17.200 --> 00:18:19.860
identifikationen med egoet.

00:18:20.200 --> 00:18:30.120
Uanset hvad vi oplever, så er det 'jeg',
der oplever det. Om jeg er trist, bekymret

00:18:30.120 --> 00:18:34.906
eller ensom, så er det 'jeg', der har
oplevelsen. Hvis jeg taler med dig,

00:18:34.906 --> 00:18:39.590
så er det 'jeg', der taler. Hvis jeg ser
verden, så er det 'jeg', der ser den.

00:18:39.750 --> 00:18:47.511
Så alle vores oplevelser sker omkring
dette 'jeg'. 'Jeg' er den centrale rolle

00:18:47.511 --> 00:18:58.340
I alle vores oplevelser, så den vigtigste
efterforskning ... forudsætningen for

00:18:58.340 --> 00:19:03.690
opvågning er, at udforske og
genkende dette 'jeg's' natur.

00:19:03.690 --> 00:19:06.611
eller 'selvet', som vi i virkeligheden er.

00:19:07.321 --> 00:19:12.710
I Hjertesutraen, en af de mest anerkendte
tekster i Buddhismen siges det, at

00:19:12.710 --> 00:19:19.357
for at være frie, skal vi erkende hele
denne mekanisme i det dualistiske sind

00:19:19.627 --> 00:19:27.970
for at være 'selv-tom'. Når 'jeg' tanken
forsvinder, kollapser selve dualiteten.

00:19:28.740 --> 00:19:35.300
Form erkendes præcist som tomhed,
tomhed præcist som form.

00:19:36.320 --> 00:19:43.320
I Samadhi tilstanden danser tomheden som
fuldhed, stilstand er iboende i

00:19:43.320 --> 00:19:51.520
bevægelse, stilhed iboende i lyd.
Livet opleves direkte,

00:19:51.850 --> 00:19:58.790
ikke formidlet via sindets filter. Når
vi ikke længere går efter frugterne med

00:19:58.790 --> 00:20:04.500
godt og ondt på Visdommen træ,
når vi ikke længere ser på verden på

00:20:04.720 --> 00:20:09.970
den gamle måde, det er frigørelse,
afslutningen på lidelse.

00:20:11.860 --> 00:20:18.753
Så længe vi tror, at vi har vores eget
sind, vores egen uvidenhed, vores eget ego

00:20:19.043 --> 00:20:24.438
så er det fordi, vi kigger fra et udskilt
synspunkt og det er, du ved, okay

00:20:24.438 --> 00:20:28.410
til at begynde med, at du ser sådan
på det. Men det er ikke sådan tingene er

00:20:28.410 --> 00:20:35.900
I virkeligheden. I virkeligheden er der
kun liv. Dét er dét. Kun rent liv i aktion.

00:20:36.450 --> 00:20:40.730
Lidelse er denne modstand til livet,
modstand til vores Ja,

00:20:40.870 --> 00:20:45.600
Modstand til vores 'nej', modstand til
alt der forekommer,

00:20:46.380 --> 00:20:52.810
da vi føler os separeret. Opvågningen er
helbredelsen fra denne separation,

00:20:52.810 --> 00:20:55.190
fra denne idé om separation.

00:20:56.260 --> 00:21:02.484
Vi kan begynder at forstå egoets modstand
i sindet ved at observere det større

00:21:02.484 --> 00:21:09.610
princip for, hvorledes al energi bevæger
sig i universet. Èn måde at forstå dette,

00:21:09.610 --> 00:21:15.700
er ved at kigge på noget kaldet en
Lichtenberg figur. En Lichtenberg figur

00:21:15.700 --> 00:21:23.030
er et mønster som fremkommer, når høj-
spænding sendes gennem materialer.

00:21:23.770 --> 00:21:28.320
Den elektriske afladning skaber et
mønster af forgrenede kanaler,

00:21:28.320 --> 00:21:36.270
der ligner træer. Her sendes elektricitet
gennem træ. I dette eksempel skabes

00:21:36.270 --> 00:21:43.400
Lichtenberg figuren ved at sende
billioner af elektroner ind i en akrylblok

00:21:43.740 --> 00:21:49.340
ved brug af en 5 millioner volt partikel
accellerator. Al fysisk stof, her en

00:21:49.650 --> 00:21:56.314
akrylblok er en modstand til eller 
nedbremsning af energi.

00:21:56.754 --> 00:22:03.390
I et tordenvejr har luftmodtstanden effekt på
formen af den afladende kanal

00:22:03.390 --> 00:22:09.080
og ladningens forløb. Nå vi
observere den træagtige struktur skabt

00:22:09.080 --> 00:22:15.350
af energien, så ser vi den vej energien
tog gennem mediet over tid.

00:22:15.970 --> 00:22:21.870
Disse træagtige mønstre eller forgreninger
finder vi på alle niveauer og skalaer

00:22:21.870 --> 00:22:31.379
I naturen, fra micro til makroniveau.
Selve universets stoffordeling

00:22:31.659 --> 00:22:38.757
er en leg med form, en leg med modstand,
ét gigantisk sind, som på en måde leger

00:22:38.757 --> 00:22:46.130
skjul med sig selv. Samskara eller
ubevidste mønstre skabes når

00:22:46.330 --> 00:22:53.850
'spændingen' i en oplevelse er høj.
Energier samles og 'Jeg' tanken opstår.

00:22:54.210 --> 00:23:00.760
Modstand opstår. Hvis der ikke var nogen
modstand, ville energien blot gå gennem,

00:23:01.040 --> 00:23:06.690
liv flyder gennem. Men når der er
modstand, når 'Jeg' fremkommer,

00:23:06.990 --> 00:23:12.750
forgrenes energien ud og skaber nye
veje i det ubevidste sind.

00:23:13.390 --> 00:23:19.690
Disse mønstre kører autonomt, skjult
og voksende i skyggerne, indtil de er

00:23:19.690 --> 00:23:24.870
afsløret igen og bevidst integreret
ind i 'helet'.

00:23:26.310 --> 00:23:31.653
Det allertidligste minde jeg har er at
være virkelig bange og jeg vidst ikke

00:23:31.653 --> 00:23:38.100
hvorfor og følte som om noget kunne gå
galt på et hvilket som helst tidspunkt og

00:23:39.090 --> 00:23:46.420
den følelse vedblev gennem hele mit liv
og intensiverede i mine 20'ere.

00:23:46.862 --> 00:23:52.190
Jeg sank ned i en dyb depression selv
efter at have fået fire børn.

00:23:52.390 --> 00:23:59.400
Jeg endte med at gå gennem nok 3 eller
4 år, hvor jeg virkelig søgte efter

00:23:59.400 --> 00:24:02.960
noget, men vidste ikke, hvad det var.
Jeg havde aldrig hørt om Opvågning,

00:24:02.960 --> 00:24:12.240
vidste ikke hvad det var. Over tid blev
det klart, at hvad jeg end søgte efter,

00:24:12.926 --> 00:24:17.300
så ville det ikke blive fundet i mit ydre
liv. Jeg havde god familie, en god

00:24:17.300 --> 00:24:22.843
virksomhed på det tidspunkt. Alt jeg kunne
ønske. Men følte mig stadig virkelig tom

00:24:22.843 --> 00:24:31.340
indeni og til sidst, som en del af
helbredelsen fra min depression fandt

00:24:31.340 --> 00:24:41.750
jeg meditation og dykkede ned i det, fandt
en slags fred, af dyb tilfredshed

00:24:42.080 --> 00:24:47.640
og for første gang i hele mit liv,
forsvandt denne følelse af angst og frygt,

00:24:48.070 --> 00:24:54.830
blot et øjeblik den første gang. Så jeg
begyndte med at prøve at lære alt

00:24:54.830 --> 00:24:58.870
jeg kunne mht., hvad der var sket, hvorfor
denne forandring. Og hvorfor den var vendt

00:24:58.870 --> 00:25:05.037
tilbage, denne frygt. Jeg begyndte at
undersøge forskellige spirituelle veje og

00:25:05.037 --> 00:25:10.410
stødte på denne term 'Opvågning',
'Oplysning' og prøvede at forstå, hvad

00:25:10.410 --> 00:25:19.780
det er. Endelig efter 15-20 år kom
jeg frem til, at det er,

00:25:19.780 --> 00:25:24.420
når vi ikke længere tror på vores
tanker. Tanker vil nok stadig være der,

00:25:24.910 --> 00:25:30.305
men frygten, der kom fra at tro på vores
tanker, tro på, at jeg kun var

00:25:30.305 --> 00:25:36.510
en person eller én, der levede mit liv og
jeg fandt ud af, at jeg var meget mere

00:25:36.510 --> 00:25:46.550
end det. Jeg er uendelig og det begyndte
at stabilisere mig over en 5 årig periode

00:25:46.780 --> 00:25:52.370
i mangel på bedre ord. Jeg var nødt til at
se på alt af den slags, der dukkede op

00:25:52.370 --> 00:25:59.152
følelsen af ikke at være en
god forældre, følelsen

00:25:59.152 --> 00:26:05.270
af utilstrækkelighed i min kerne.
Jeg måtte se grundigt på det og

00:26:05.270 --> 00:26:11.809
undersøge og overveje det.
Efterhånden blev freden stabil,

00:26:12.890 --> 00:26:18.857
indsatsløs og selv glæde og kærlighed,
nogle gange endda fryd. En dyb følelse af

00:26:18.857 --> 00:26:24.830
at alting var okay, følte mig hjemme,
følte mig sikker, følte jeg kunne elske

00:26:24.830 --> 00:26:30.050
mig selv. Jeg kan lide mig selv, hvilket
ikke var muligt for mig tidligere.

00:26:32.240 --> 00:26:36.710
Mange mennesker får et glimt af opvågning,
men ser ud til at miste det.

00:26:37.420 --> 00:26:42.260
Dette spil mellem 'jeg har det' og så
'jeg har mistet det' eller 'jeg er vågnet'

00:26:42.510 --> 00:26:50.187
og nu er sindet tilbage. Dette sker når
opvågning ikke er klart indset for, hvad

00:26:50.187 --> 00:26:58.310
det er. Ofte er der en behagelig tilstand,
når Samadhi fremkommer, energi, fryd

00:26:58.710 --> 00:27:04.910
eller en ændring i det bevidstheden om sit
sind, opfattelse og en følelse af frihed,

00:27:05.460 --> 00:27:10.690
Og man vil naturligt misfortolke denne
fænomenale tilstand som sandheden om

00:27:10.690 --> 00:27:18.228
hvem du er. Efter et glimt af opvågningen,
vil man ofte søge tilstande eller

00:27:18.228 --> 00:27:24.414
oplevelser, fremfor at genkende den
bevidsthed, der allerede er tilstede

00:27:24.414 --> 00:27:30.000
og indse, at dét er kilden til sand
fuldbyrdelse. Sandheden om, hvem du er

00:27:30.000 --> 00:27:37.590
er ikke en midlertidig tilstand eller
oplevelse. Fænomenet kommer og går, men

00:27:37.590 --> 00:27:47.200
der forbliver, oprindelig bevidsthed, ER
altid. Hvis du søger tilstande eller

00:27:47.200 --> 00:27:52.690
oplevelser, så vil den søgende blive stær-
kere og stærkere og du vil komme

00:27:52.690 --> 00:27:58.590
længere og længere væk fra sandheden.
Søgeren misser altid målet ved at jage

00:27:58.590 --> 00:28:04.040
det, der er forgængeligt, ligesom en
afhængig jagende sin midlertidige rus,

00:28:04.450 --> 00:28:08.720
og ligesom den afhængige, vil den
falske søger altid ramme ind et

00:28:08.720 --> 00:28:11.340
krisepunkt eller et nederlag.

00:28:11.640 --> 00:28:16.819
Livet er som en festival af afhængig-
hedsskabende adfærdsmønstre og jeg

00:28:16.819 --> 00:28:23.378
mener ikke kun afhængighed til stoffer
som alkohol eller nikotin. Alt der er for

00:28:23.378 --> 00:28:27.220
meget af i samfundet, synes at være
afhængighedsskabende adfærd,

00:28:27.220 --> 00:28:34.831
afhængighed af reality TV, de kendtes liv,
afhængighed af at købe det næste par sko

00:28:35.321 --> 00:28:41.090
og hvorfor dette? Årsagen er, at vi er
desparate efter at finde en vej for at

00:28:41.510 --> 00:28:47.628
undgå den fuldstændig meningsløse
og unaturlige måde, vi lever vores liv på.

00:28:48.209 --> 00:28:52.490
Men vi ved ikke hvordan vi skal undgå det,
så vi prøver at kompensere for ved at gå

00:28:52.490 --> 00:29:02.321
ind i en afhængighed. At forstå virkelig-
heden har den særlige evne at gøre livet

00:29:02.321 --> 00:29:07.370
mere naturligt, bedre i linje med
rytmen og flowet og anvisningerne

00:29:07.370 --> 00:29:11.740
fra naturen, Hvis det sker, er der
intet behov for afhængigheden

00:29:11.740 --> 00:29:16.320
mere og vi vil leve med fuldbyrdede liv,
sundere, generelt bedre liv

00:29:16.570 --> 00:29:22.090
uden forvrængede perspektiver, som
ideen om, at dit liv handler om dig og

00:29:22.090 --> 00:29:25.830
mit liv handler om mig, hvilket er en af
de mest unaturlige tænkbare ting.

00:29:25.830 --> 00:29:31.590
Det er som, hvis blomsterne på mit æble-
træ tænkte 'mit liv handler om mig' og

00:29:31.590 --> 00:29:36.137
jeg skal overleve for altid. Hvis blomsten
fik sin vilje, vil der aldrig være æbler

00:29:36.137 --> 00:29:38.250
og ikke flere æbletræer.

00:29:38.250 --> 00:29:43.850
Når vi først har forstået sandheden, er
der et naturligt skift fra et egocentreret

00:29:43.850 --> 00:29:49.696
liv eller et liv der udelukkende fodre
mønstre af begær og undgåelse

00:29:50.860 --> 00:29:54.060
til en mere naturligt liv,
et mere flydende liv.

00:29:55.250 --> 00:29:59.570
Så kan det, på et særligt tidspunkt, ske,
at denne tanke går i krise og måske

00:29:59.570 --> 00:30:06.720
starter vi en åndelig søgen og måske
en psykologisk 'spørgen ind til'.

00:30:07.410 --> 00:30:11.780
Så kommer det er tidspunkt, hvor vi er 
klar til at se ud over denne illusion om

00:30:11.780 --> 00:30:18.780
at være adskilt og vi kan sige at
spirituel søgen starter. Denne spirituelle

00:30:18.780 --> 00:30:22.995
søgen starter måske før, vi er klar over,
at vi er spirituelt søgende.

00:30:23.455 --> 00:30:33.870
Når det er bevidst, kan vi ikke længere
se livets udfoldelse som noget, vi skal

00:30:33.870 --> 00:30:38.127
kæmpe imod, men som en invitation
at vågne op til,

00:30:38.127 --> 00:30:40.460
så vi begynder at være mere åbne
overfor livet.

00:30:40.630 --> 00:30:46.880
Lidelse er også det bedste natur-
lige værktøj til at fordre indsigt.

00:30:47.500 --> 00:30:52.940
Vi stille ikke de dybe spørgsmål med
mindre vi lider. Hvis du ikke lider, så

00:30:53.290 --> 00:30:59.353
ridder vi blot på livets bølge på en meget
nydelsesorienteret, overfladisk letlivethed

00:30:59.603 --> 00:31:02.680
og vi stopper aldrig op og tænker over,
hvad sker der? Hvem er jeg?

00:31:02.680 --> 00:31:05.980
Hvad handler det her om? Nej
Hvad er formålet med det hele?

00:31:05.980 --> 00:31:09.760
Hvad er meningen med det? Vi stiller ikke
disse spørgsmål med mindre, vi lider.

00:31:09.890 --> 00:31:13.510
Så lidelser er et enormt stærkt værktøj,
det tilskynder meget til indsigt.

00:31:13.750 --> 00:31:20.810
Nu gør vi det endnu værre end det behøver
at være. Vi opfinder unødvendig lidelse.

00:31:21.000 --> 00:31:25.340
Jeg kalder det meta-lidelse og meta-
lidelse kommer fra den lille stemme i

00:31:25.340 --> 00:31:31.480
dit hoved, som siger 'nu lider du og det
skulle du ikke'. Det fordobler lidelsen

00:31:32.010 --> 00:31:36.220
I ét slag. For nu har vi ikke bare den
naturlige lidelse, som er naturlig

00:31:36.220 --> 00:31:40.160
og en del af dit liv og som ikke kan
undgåes, nu har du også meta-lidelse

00:31:40.160 --> 00:31:45.985
fordi du er gået i krig med det naturlige,
I krig med den oprindelige lidelse. Det

00:31:45.985 --> 00:31:51.900
handler ikke om undgå den naturlige proces
der tilskynder til indsigt, naturens

00:31:51.900 --> 00:31:57.265
vigtige værktøj, det handler om ikke at
overdrive det unødvendigt, ved at føre

00:31:57.265 --> 00:32:05.640
krig mod det. Når vi dropper modstanden
mod lidelse, er det ikke længere lidelse.

00:32:05.910 --> 00:32:13.442
Det omformes til noget, der er til din
fordel. I spirituelle kredse hører vi

00:32:13.442 --> 00:32:20.760
frasen 'elsk det der er'. Det er muligt at
elske en hvilken som helst smerte ved

00:32:20.760 --> 00:32:28.355
at lære at opgive sine egoistiske prefe-
rencer og forstå, at det der sker blot er

00:32:28.355 --> 00:32:33.422
intense fænomener, der faktisk bringer
dig I tættere kontakt med livet.

00:32:33.822 --> 00:32:38.674
Ved at være upåvirket af 'det der er',
påbegynder vi udrensningen af ego'ets

00:32:38.674 --> 00:32:46.840
indbyggede mønstre af modstand. Det
bringer os til overgivelses-paradokset.

00:32:47.280 --> 00:32:52.940
Overgivelses-paradokset er at indse, at
det du bekæmper, vedbliver.

00:32:53.330 --> 00:33:02.221
Modstanden giver faktisk energi til egoet.
Egoet er intet ud over modstanden selv

00:33:02.851 --> 00:33:07.180
Til tider får vi idéen om, at vi
ikke skulle opleve dette eller

00:33:07.180 --> 00:33:12.310
denne følelse. Det kan være vi føler,
at vi går baglæns, hvis vi føler had

00:33:12.310 --> 00:33:18.970
eller vrede. Oplevelsen af det fulde vifte
af menneskelige følelser er nødvendig.

00:33:19.670 --> 00:33:25.340
Paradokset er, at når vi accepterer hver 
følelse helhjertet, dropper modstanden

00:33:25.340 --> 00:33:31.692
imod den, omformes den fra en følelse, 
som er fuld af tro, fordømning og

00:33:31.692 --> 00:33:36.868
preferencer, til ren følelse;
til ren livsudfoldelse,

00:33:37.158 --> 00:33:40.210
som er udenfor det evaluerende sind.

00:33:47.520 --> 00:33:54.360
Der er en berømt historie i Zen, som
illustrerer denne pointe. En lærling

00:33:54.360 --> 00:34:01.840
spurgte Tenzin, en Zen mester kendt for
sin visdom og ro. "Mester, da din hustru

00:34:01.840 --> 00:34:09.568
døde, følte du ikke sorg?". Tenzin
svarede "Selvfølgelig følte jeg sorg,

00:34:09.568 --> 00:34:15.890
Hvordan kunne jeg ikke?" Lærlingen undrede
sig og spurgte, "men jeg troede, du var en

00:34:15.890 --> 00:34:23.180
Zen mester, skulle du ikke være over
sådanne følelser?" Tenzin smilede blidt

00:34:23.180 --> 00:34:31.130
og svarede, "ah du misforstår. Da jeg
følte sorg tillod jeg mig selv at føle

00:34:31.130 --> 00:34:37.840
det fuldt og opleve det dybt. Og ved at
gøre dette ærede jeg sandheden i

00:34:37.840 --> 00:34:45.010
øjeblikket. Herefter, som når skyer
passerer over himlen, kom og gik sorgen.

00:34:45.560 --> 00:34:51.370
Men himlen, storheden i mit væsen,
forblev uforandret.

00:35:02.900 --> 00:35:09.870
Min opvågning begyndte reelt da jeg gik på
videregående uddannelse, da en serie af

00:35:09.870 --> 00:35:19.984
personlige oplevelser udfordrede mig til
at stille spørgsmål til livets formål, mit

00:35:19.984 --> 00:35:29.390
liv I særdeleshed og meningen. Jeg
begyndte at spørge, hvad var pointen men

00:35:29.390 --> 00:35:36.200
alt det, jeg foretog mig. Oplevelsen var,
at være bevidst, men uden at være noget

00:35:36.200 --> 00:35:45.090
særligt. Det var meget frigørende. Der
var en udtalt følelse af 'given slip'

00:35:45.090 --> 00:35:52.967
som når noget under stort tryk
bliver udløst og der var denne

00:35:52.967 --> 00:35:57.860
afslapning og begejstring og alt jeg
husker var blot 'at være'.

00:35:58.170 --> 00:36:02.510
Det er alt jeg ønsker at være... blot
'være'. Ikke noget særligt. Jeg kalder det

00:36:02.510 --> 00:36:13.380
'mit store skifte'. Det ændrede virkeligt,
jeg vil nærmest sige vendte vrangen ud på

00:36:13.380 --> 00:36:18.520
måden jeg så på ting og måden jeg
oplevede på, måden jeg så på folk,

00:36:18.520 --> 00:36:25.970
interagerede med folk... og skiftet var i
betydningen, at alt jeg oplevede

00:36:25.970 --> 00:36:33.700
ligegyldigt hvad jeg lavede eller sagde,
ganske enkelt var bevidsthed udtrykt.

00:36:34.630 --> 00:36:39.635
Bevidstheden jeg er bliver udtrykt,
så i det øjeblik, i ethvert øjeblik,

00:36:39.635 --> 00:36:44.350
hvad jeg end siger eller gør, var der
skete var at være bevidst

00:36:44.551 --> 00:36:52.370
og det er vedblevet. Men det forsætter med
at afsløre sin natur. Det var som om, at

00:36:52.370 --> 00:36:59.790
jeg kunne se tanker flyde forbi og hvad
end der krævedes af handling,

00:36:59.790 --> 00:37:06.130
handlingen opstod simpelthen og kroppen
udførte ganske enkelt handlingen.

00:37:06.130 --> 00:37:10.470
Det var ikke som før, da jeg tidligere
ville have tænkt ting,

00:37:10.470 --> 00:37:14.610
jeg tænker 'jeg er nødt til at gøre dette'
og 'jeg' personen ville gøre det.

00:37:14.610 --> 00:37:21.300
Nej, det der skete, det der startede med
at ske var, at jeg blot 'var'. Var bevidst

00:37:22.200 --> 00:37:28.990
og handlinger opstod blot og så var
kroppen værktøjet og så så på det i

00:37:28.990 --> 00:37:34.710
real-tid. Kroppen udfører ganske enkelt
enhver handling, der opstår i bevidstheden

00:37:35.150 --> 00:37:40.140
og jeg er tilfældigvis en deltager og en ob-
servatør. Det synes jeg, er den bedste del.

00:37:41.830 --> 00:37:49.280
Bevidstheden er valg-løs. Det sande Selv
er udenfor det at vælge. Når man høre det,

00:37:49.280 --> 00:37:54.910
kan man måske sige "okay jeg vil opgive
alting. Jeg vil ganske enkelt ikke vælge

00:37:54.910 --> 00:38:00.159
noget. Jeg vil bare sidde i en hule.
Det har mange mennesker gjort.

00:38:00.549 --> 00:38:05.920
Men problemet er, at det ville stadig
være et valg. Jeg vælger bare at under-

00:38:05.920 --> 00:38:12.519
trykke mine valg og ønsker. Det er det
tillærte sind, der vælger ikke at vælge.

00:38:13.629 --> 00:38:19.130
Både valg og ikke-valg foregår begge
med det tillærte sind.

00:38:19.400 --> 00:38:23.030
Men hvem er bevidst om det sind?

00:38:24.100 --> 00:38:29.130
Efter opvågning vil du se, at det tillærte
selv måske stadig vælger sin favorit

00:38:29.130 --> 00:38:35.550
te. Det vil stadig spise den diæt, der
er bedst for kroppen. Det betyder ikke,

00:38:35.550 --> 00:38:39.920
at valg ikke foretages mere. Masser af
valg sker stadig,

00:38:40.030 --> 00:38:45.990
opstår hele tiden. Men forskellen er,
at jeg-følelsen ikke er viklet ind

00:38:45.990 --> 00:38:50.480
i noget af det. 'Jeg' tanken er 
faldet bort.

00:38:51.080 --> 00:38:55.890
'Jeg' vælger ikke, men
jeg undertrykker heller ikke valg.

00:39:03.240 --> 00:39:08.710
Så opvågning er ligesom nedbrydning af
ego'ets usynlige mure, 'rustningen'

00:39:09.300 --> 00:39:15.050
og genkendelsen af vores enhed med alt.
Resultatet er enestående, fordi

00:39:15.610 --> 00:39:21.262
vi opdagede vi ikke led af vrede, smerte
sorg... vi led af vores

00:39:21.262 --> 00:39:29.810
afvisning af livet og vi kan lære at
være så åbne, at vi bevidst

00:39:29.810 --> 00:39:31.770
er ét med livet, som det er.

00:39:32.660 --> 00:39:40.070
Vi vil hellere føle behag fremfor lidelse.
Det er helt normalt, noget i det

00:39:40.070 --> 00:39:50.140
menneskelige væsen, den almene art af
Homo sapiens, vil hellere føle behag end

00:39:50.140 --> 00:39:58.020
at føle ubehag. Jeg tænker, at når vi
bliver bevidste om, at det faktisk føles

00:39:58.020 --> 00:40:03.350
behageligt at være bevidste, noget i os -
registreres i den almene menneskelige

00:40:03.350 --> 00:40:11.570
hjerne, "Oh jeg kan lide det her. Dette
er muligt" og det er selvforstærkende.

00:40:12.010 --> 00:40:18.800
Opvågning kan ske i gradvise trin eller
det kan ske på én gang i et radikalt

00:40:18.800 --> 00:40:24.210
skift, hvor vi pludselig ved, hvem vi er,
som om vi vågner fra en drøm.

00:40:24.880 --> 00:40:31.750
Som om vi har sovet hele livet i vores
'drømme-rolle'. For at forblive vågen

00:40:31.750 --> 00:40:36.860
er en stadig oprensning af Selvet's
struktur er påkrævet.

00:40:37.430 --> 00:40:43.480
Selv om vi får en fuld opvågning, er det
vigtigt at være vagtsom og ikke tro på

00:40:43.480 --> 00:40:49.768
den næste tanke, at forblive afbalancerede
med situationen, når ubevidste tanker

00:40:49.768 --> 00:40:55.860
dukker op. Ellers vil ubevidste mønstre i
sindet skjule sandheden.

00:40:56.570 --> 00:41:03.380
Det ubevidste skal blive transparent
ubevidst. Hvis vi ikke konfronterer os

00:41:03.380 --> 00:41:09.420
med det ubevidste, falder vi ind i det,
der kaldes 'spirituel forbigåelse'.

00:41:10.040 --> 00:41:16.810
Spirituel forbigåelse refererer til den
tendens at nogle individer insisterer på,

00:41:16.810 --> 00:41:22.630
at de allerede er opvågne, for at undgå at
blive konfronteret med svære følelser,

00:41:22.770 --> 00:41:30.480
uløste psykologiske problemer eller ægte
livs udfordringer. Ego-sindet kan tilegne

00:41:30.480 --> 00:41:36.740
sig et glimt af opvågning og hindre én
i at leve ud fra sandheden.

00:41:37.720 --> 00:41:44.440
Jeg sad på min seng og tænkte på det
mammogram, jeg skulle have næste dag

00:41:44.900 --> 00:41:51.820
og det har altid været en oplevelse af
ekstrem bekymring, som jeg havde

00:41:51.820 --> 00:42:00.810
én gang årligt og jeg var træt af at føle
mig så bange. Træt af at være bange

00:42:00.810 --> 00:42:07.720
for døden og jeg sad på sengen og ud
af det blå fik jeg tanken...

00:42:08.460 --> 00:42:19.350
"Kunne jeg ikke gøre dette i morgen uden
at flippe ud?" Det var egentlig bare en

00:42:19.350 --> 00:42:28.359
tank, bare en tanke, men pludselig følte
jeg dette sug af erkendelse, at det kunne

00:42:28.359 --> 00:42:38.899
jeg faktisk. Og jeg vidste ikke, hvordan jeg
vidste det. Jeg vidste ikke, hvad det lige

00:42:38.899 --> 00:42:47.780
var forandret, men noget var tydeligt
forandret. Jeg var lamslået og pludselig

00:42:47.780 --> 00:42:54.580
vidste jeg, at det ville være forskelligt fra
al den forfærdelige bekymring, jeg havde

00:42:55.670 --> 00:43:01.457
haft alle tidligere år. Og det betød ikke,
at det mammogram, jeg skulle have ville

00:43:01.457 --> 00:43:04.550
blive fint. Det betød ikke, at jeg ikke
havde brystcancer.

00:43:05.180 --> 00:43:12.540
Det var virkelig bizart for mig. Det
lamslog mig, jeg rejste mig og gik til

00:43:12.540 --> 00:43:21.100
min partner, som var travl ved computeren
og jeg stod bare i døråbningen og

00:43:21.100 --> 00:43:24.010
til sidst kiggede han op og så mig
og han sagde "Hvad?"

00:43:24.010 --> 00:43:34.960
jeg sagde, at noget var sket.
jeg fortalte ham over de næste dage,

00:43:34.960 --> 00:43:40.340
at jeg lidt efter lidt erkendte, at det
ikke blot var at frygten ikke animerede

00:43:40.340 --> 00:43:50.210
mig mere. Jeg følte mig totalt fredfuld, 
uden min normale blivende stress.

00:43:50.970 --> 00:43:58.870
Mit sind var stille. Mit ydre liv var 
stort set det samme, men der gik mange

00:43:58.870 --> 00:44:03.160
måneder, før jeg forstod, at det var
opvågning, der var sket.

00:44:03.660 --> 00:44:07.610
Det var virkeligt over lang tid. Alt jeg
vidste var, at jeg ikke led mere, som jeg

00:44:07.610 --> 00:44:15.519
tidligere havde. og mit sind var stille og
det har været sådan siden da.

00:44:17.799 --> 00:44:23.243
Der vil ikke være et minde om selve
opvågningen, der er kun minder om

00:44:23.243 --> 00:44:31.214
oplevelser og fænomener. Når der er et
minde, er der altid et spor efter modstand

00:44:31.214 --> 00:44:37.140
I sindet. Dette spor af modstand
er den oprindelige gentagelse...

00:44:37.140 --> 00:44:43.041
starten på 'jeg'-tanken.
Opvågningen selv efterlader intet spor

00:44:43.041 --> 00:44:49.990
i sindet. Det er ikke en oplevelse.
Oprindelig bevidsthed vågner i sig selv

00:44:50.410 --> 00:44:58.700
I nuet, uformidlet af hukommelsen og
sindets filtrering. Hvis vi jagter hvilken

00:44:58.700 --> 00:45:05.144
som helst tilstand, oplevelse og prøver at
leve dér, så har vi misset målet.

00:45:05.404 --> 00:45:11.630
Hvis det kommer og går, hvis det ikke er
her nu, så er det ikke din sande natur.

00:45:16.280 --> 00:45:22.940
Lad os et øjeblik forske direkte i
vores sande natur. Direkte betyder

00:45:22.940 --> 00:45:31.433
'ikke via sindet'. Du kan ikke genkende
dét, som er udenfor sindet, ved at

00:45:31.433 --> 00:45:38.840
bruge sindet. Skift din opmærksomhed indad
og vær bevidst om dette øjeblik.

00:45:40.380 --> 00:45:50.080
Bliv bevidst om bevidsthed selv. Bemærk
tanker, føleindtryk og følelser som dukker

00:45:50.080 --> 00:45:57.410
op dette sted, men genkend også
rummeligheden dér, hvor de dukker op.

00:45:58.620 --> 00:46:04.790
Fænomener kan dukke op fra det ubevidste.
tanker, minder, føleindtryk,

00:46:04.790 --> 00:46:11.625
følelser, energier; Dette er en naturlig
renselsesproces, der sker,

00:46:11.935 --> 00:46:18.840
når vi efterforsker. Vær åben for alt, der
dukker op, som resultat af undersøgelsen.

00:46:19.300 --> 00:46:24.050
Tillad dig selv at forblive i denne 
naturlige sindstilstand,

00:46:24.380 --> 00:46:28.740
fri for begrænsningerne i
konceptuelle forklaringer.

00:46:36.150 --> 00:46:43.270
Min egen opvågning skete essentielt
i to fundamentalt forskellige

00:46:43.270 --> 00:46:53.080
retninger. Jeg tilgik det indledende skift
fra et sted med lidelse, udtalt lidelse

00:46:53.650 --> 00:46:56.497
og jeg havde vidst, at det havde noget
at gøre med tanker.

00:46:56.497 --> 00:47:00.280
Det havde noget at gøre med den måde,
jeg tænkte på, måden jeg opfattede verden,

00:47:00.280 --> 00:47:07.280
måden jeg opfattede mig selv. Dette ledte
mig til en direkte undersøgelse af

00:47:07.280 --> 00:47:12.590
'tankernes' natur selv. Og vigtigst
af alt, af 'tænkerens' natur.

00:47:12.650 --> 00:47:17.560
naturen ved 'den', der tilsyneladende er
bundet af disse tanker.

00:47:19.230 --> 00:47:27.030
Via denne undersøgelse opløstes følelsen
af at være 'en tænker' og

00:47:27.030 --> 00:47:33.090
med opløsningen af følelsen af at være
en 'tænker', mistede alle tankeformer på

00:47:33.090 --> 00:47:39.874
en måde mening for mig. Det jeg ikke indså
var, når dét sker, så efterlades vi med en

00:47:39.874 --> 00:47:48.087
slags ren eller ubundet bevidst oplevelse.
Og for mig, var kolossalt fredfyldt,

00:47:48.087 --> 00:47:56.070
kolossalt frigørende fra min lidelse.
Det var den første del af min opvågning.

00:47:57.040 --> 00:48:02.700
Jeg havde ingen idé om, selv med det
klarsyn, som blev afdækket, den fred, der

00:48:02.700 --> 00:48:07.350
blev afdækket, at det kunne gå dybere.
At det kunne gå meget dybere.

00:48:08.390 --> 00:48:16.480
Så over en periode på få dage, blev det
indledende glimt, den første meget dybe,

00:48:16.480 --> 00:48:25.440
meget frigørende og overraskende
oplevelse, til noget, der går ud over den

00:48:25.440 --> 00:48:32.570
menneskelige dimension; gik ud over
rammerne for den, jeg tog mig for at være

00:48:32.750 --> 00:48:38.290
i nogen som helst betydning. Og hvad jeg
tog verden for, på nogen måde, at være.

00:48:38.760 --> 00:48:43.600
Alt dette blev demonteret.
Det der var tilbage, hvad der er tilbage

00:48:44.410 --> 00:48:52.100
er ekstremt svært at formulere reelt i
ord, men gennem bogen, gennem

00:48:52.100 --> 00:48:56.977
direkte interageren med folk, som er
interesserede i dette, kan det

00:48:56.977 --> 00:49:00.860
afdækkes og det kan afdækkes så,
at denne person, hvis de er

00:49:00.860 --> 00:49:04.648
parate til det og interesserede i
at efterforske det dem selv.

00:49:07.090 --> 00:49:14.410
Ingen kan fortælle dig, hvad sindet er,
hvad Matrix'en er, hvad du er.

00:49:15.550 --> 00:49:22.388
For at kende det umålelige, det ubegribe-
lige skal sindet være særligt stille

00:49:22.388 --> 00:49:29.020
og ubevægelig uden nogen bevægelse.
I denne dybe ro og udtalte

00:49:29.020 --> 00:49:33.630
stilhed er der mulighed for
at støde på noget som er

00:49:33.630 --> 00:49:39.146
tidsløst, evigt og udenfor al måling.

00:49:40.616 --> 00:49:47.890
Lad os sige, som metafor, at
opvågning er når hovedet,

00:49:47.890 --> 00:49:51.670
ego'ets hoved,
er hugget af af livet.

00:49:51.670 --> 00:49:57.060
Du så klart, at du ikke er din
krop/sind. Du er ikke et væsen

00:49:57.060 --> 00:50:01.837
inde i kroppen/sindet, men ja,
hovedet er hugget af af livet,

00:50:01.987 --> 00:50:07.340
men det ruller stadig ned af bakken
og som det ruller ned af bakken

00:50:07.340 --> 00:50:13.270
medbringer det gamle mønstre, gamle
planer, gamle synspunkter, som ikke

00:50:13.270 --> 00:50:19.728
længere er næret af din opmærksomhed.
Du hviler solidt som vidnet til det,

00:50:19.728 --> 00:50:23.670
du ser de gamle mønstre folde sig ud,
du er ikke grebet af dem,

00:50:23.670 --> 00:50:27.370
men de forekommer stadig.
Så hovedet ruller ned af bakken,

00:50:27.370 --> 00:50:34.890
men på et tidspunkt vil det stoppe.
Mønstre af gammel karma forekommer

00:50:34.890 --> 00:50:39.990
ikke mere. Der dukker ikke flere mønstre
op, som du skal holde øje med og

00:50:39.990 --> 00:50:49.650
opløse. De er væk. Og det er Moksha,
det er frigørelse. Hvad jeg har set er

00:50:50.140 --> 00:51:01.990
en fortløbende åbnen-op til at betragte
livet, ikke som en person i kroppen, men

00:51:01.990 --> 00:51:12.240
som et fredeligt stille vidne til det,
hvor der var øjeblikke, hvor der blot var

00:51:12.240 --> 00:51:16.365
handlinger, men der var ingen 'udfører'
disse handlinger

00:51:17.665 --> 00:51:24.630
En hund gøede... det var blot gøen i
stilheden eller der var nogen der gik

00:51:24.630 --> 00:51:31.400
eller min krop gik og det var blot 'gåen'.
Ikke 'nogen' der gik.

00:51:31.850 --> 00:51:37.410
Dette fik følge af tavshed i den
indre dialog , noget

00:51:37.680 --> 00:51:43.840
der til tider fulgte mit liv.
Så disse øjeblikke, hvor jeg trådte ud af

00:51:43.840 --> 00:51:47.390
følelsen af at være en person, skete
oftere og oftere.

00:51:47.980 --> 00:51:54.000
Og som det skete, begyndte alt det,
jeg troede, jeg var eller

00:51:54.650 --> 00:52:00.300
min deltagelse i livet at føles
anderledes.

00:52:00.680 --> 00:52:06.673
I stedet for at se livet som værende imod
mig eller svært for mig eller prøve at

00:52:06.673 --> 00:52:23.130
bede om forandring, begyndte jeg at være
I stand til at se, at alt pegede på noget

00:52:23.130 --> 00:52:28.140
højere, at åbne mit hjerte mere.
At være tilgængelig for livet.

00:52:28.340 --> 00:52:33.430
Jeg begyndte at se, at det jeg kaldte
ulykker eller fejl eller ting jeg ikke

00:52:33.430 --> 00:52:38.753
kunne lide, de var ikke forkerte,
de var ikke imod mig.

00:52:39.063 --> 00:52:44.770
De viste mig faktisk en dybere virkelighed
som jeg ikke var i kontakt med.

00:52:45.160 --> 00:52:52.990
Så alle bønner blev mere som et 'Amen'.
Ske din vilje. Alle ønsker blev mere

00:52:52.990 --> 00:53:01.041
'hjælp mig til at se, hvor jeg stadig
afviser livet, hvor jeg stadig afviser

00:53:01.041 --> 00:53:07.940
noget. Hvor jeg stadig lider, fordi
jeg siger 'nej' til det, der folder sig ud

00:53:07.940 --> 00:53:14.000
I livet selv. Så der kom en åbning. Jo
mere denne åben-op til livet skete,

00:53:14.640 --> 00:53:18.510
des mere opstod disse øjeblikke
af bevidst bevidning.

00:53:19.420 --> 00:53:26.670
Opvågning er blot begyndelsen af denne
åbnen op. Det slutter på en måde aldrig.

00:53:27.480 --> 00:53:38.870
En aldrig sluttende åbnen op og jo mere
dette sker, des oftere ser vi, at det der

00:53:38.870 --> 00:53:50.120
var svært, som knugen, som frygt, i virke-
ligheden er et afsæt til en højere

00:53:50.120 --> 00:54:05.783
kærlighed. En dimension af kærlighed, af
fred, af medfølelse og vi er alle i det.

00:54:05.783 --> 00:54:10.670
Selv dem, som vi ikke tror der er.
Vi er alle med i det.

00:54:15.830 --> 00:54:19.400
Vi kan vide at bevidsthed eksistere.
Det kan vi vide med sikkerhed.

00:54:19.810 --> 00:54:24.760
Alt andet kan vi give uddannede gæt
omkring. Måske vældig gode gæt,

00:54:24.760 --> 00:54:30.490
men ikke desto mindre gæt.
Bevidsthed er det eneste præ-teoretiske

00:54:30.490 --> 00:54:36.120
naturlige faktum. Alt andet er teoretiske
abstraktioner, som opstår inden i

00:54:36.120 --> 00:54:41.830
bevidsthed. Bevidsthed er det eneste
naturlige grundregel. At det eksistere, er

00:54:41.830 --> 00:54:48.220
det eneste absolut sikre. Og jeg kan
forsikre dig om, at det er baseret på

00:54:48.220 --> 00:54:52.380
logik og de empiriske beviser ud fra 
fundamentet i fysik, stammende fra

00:54:52.380 --> 00:54:57.630
neurovidenskab om bevidsthed, så er
blevet ekstraordinært usandsynligt, at

00:54:57.630 --> 00:55:02.475
bevidsthed ikke er fundamental.
At forestille sig bevidsthed som sekundær

00:55:02.475 --> 00:55:08.260
eller epifænominal fører frem til en masse
uløselige problemer. Så der er fremragende

00:55:08.260 --> 00:55:12.780
rationelle og empiriske argumenter for, at
bevidsthed minimum er én af, hvis ikke den

00:55:12.780 --> 00:55:18.909
eneste fundamentale naturlige byggeblok.
Fysik er grundliggende en videnskab om

00:55:18.909 --> 00:55:24.490
sanseindtryk. Det er et forsøg på, at
forklare mønstrene og ensartetheden i

00:55:24.490 --> 00:55:29.990
den verden vi ser. Det prøver ikke at gå
videre end sanseindtryk.

00:55:30.220 --> 00:55:35.030
Selv når fysikere bruger instrumenter som
teleskoper, mikroskoper, oscilloskoper

00:55:35.030 --> 00:55:39.369
eller hvilket-som-helst-skoper, så vil
udkommet fra disse instrumenter stadig

00:55:39.369 --> 00:55:45.550
skulle sanses. Så alt indenfor fysikken
bliver stadig filtreret gennem sansernes

00:55:45.550 --> 00:55:53.850
paradigme, så at sige. Fysik er sansernes
videnskab. Derfor forsøger Fysik ikke at

00:55:54.920 --> 00:55:59.080
fundamentalt se ud over det fysiske eller
fundamentalt ud over materie,

00:55:59.080 --> 00:56:04.756
da fysikalitet og materie er blot andre
ord for den verden, vi sanser,

00:56:04.756 --> 00:56:12.137
for indholdet af sansning. Livet er
værktøjet, der forstår sig selv.

00:56:12.587 --> 00:56:18.389
For at forstå livet, kobler man ikke ud
fra livet. Man kobler ikke fra dét, som

00:56:18.389 --> 00:56:23.368
man prøver at forstå. Dét du gør er, at
være opmærksom på dét, der sker,

00:56:23.368 --> 00:56:28.860
prøver at fange nuancerne. Spørg dig selv
"Hvad handler det om? Hvorfor sker dette?

00:56:28.860 --> 00:56:34.270
Hvad betyder det her?" Livet i verden er
en bog, der skal læses og afkodes.

00:56:34.270 --> 00:56:40.170
Men vi kan blive så optaget af et
forståeligt behov for at lide mindre,

00:56:40.550 --> 00:56:43.710
at vi glemmer at læse bogen.
Vi glemmer at være opmærksomme.

00:56:43.900 --> 00:56:49.578
Mens bogen er nøglen til sin egen
afkodning. Hvis du afkoder Livets bog,

00:56:50.018 --> 00:56:56.160
vil du automatisk lide mindre, men du
kan ikke afkode den, hvis du ikke holder

00:56:56.160 --> 00:56:58.300
øjnene på bolden, hvis du ikke
er opmærksom.

00:56:58.300 --> 00:57:01.290
Livet er værktøjet til selv-forståelse.

00:57:01.710 --> 00:57:08.730
Alle de store religiøse og spirituelle
traditioner er bygget på

00:57:08.730 --> 00:57:18.490
denne forståelse. Særligt, at der er en
uendelig og udelelig virkelighed, som

00:57:18.700 --> 00:57:28.071
skinner i os alle, som oplevelse 'Jeg er'
og som ses som verden omkring os.

00:57:28.451 --> 00:57:35.690
Med andre ord er der et ocean af 'væren',
så at sige, som ligger under alle og

00:57:35.690 --> 00:57:41.040
alting, hvorfra alle og alting
udleder sin eksistens.

00:57:41.580 --> 00:57:46.520
Hvorfra alle og alting lever
og hvortil det opløses, når det

00:57:46.520 --> 00:57:51.330
forsvinder. Og dette er faktisk det
grundliggende princip i alle store

00:57:51.330 --> 00:57:56.860
religiøse traditioner, denne genkendelse
af 'eksistensens singularitet'.

00:57:57.730 --> 00:58:05.710
Det første Hermetiske princip er
"Altet er sind; universet er mentalt."

00:58:05.960 --> 00:58:14.420
Hvorend vi kigger, er det ene sind. Som
Rumi sagde, "hvorend jeg ser, dér er

00:58:14.420 --> 00:58:21.830
Guds ansigt." Hvorend vi ser ind i mikro-
verden eller i rummets makrokosmos,

00:58:22.170 --> 00:58:29.740
finder vi det ene sind. Her er et billede
af menneske-neuroner og dette er et

00:58:29.740 --> 00:58:34.770
simuleret billede af Mørkt Stof fordeling
gennem hele Universet.

00:58:35.400 --> 00:58:41.360
'Årtusind kørslen' er en simulation lavet
af Max Planck instituttet ved brug af

00:58:41.360 --> 00:58:47.860
supercomputers for at skabe en repræsen-
tation af fordelingen og udvikling af Mørkt

00:58:47.860 --> 00:58:53.723
stof i universet. Mørkt stof danner et
enormt kosmisk spindelvæv af forbundne

00:58:53.723 --> 00:58:59.150
filementer og noder, som visuelt er
nærmest identisk med neuroner og

00:58:59.150 --> 00:59:05.710
neuronbanerne man ser i et menneskes
hjerne. Det samme mønster findes overalt

00:59:05.710 --> 00:59:13.800
i naturen. Vi kan kalde det 'Det Ene Sind'
eller Gud eller simpelthen 'Alt Der Er'.

00:59:15.980 --> 00:59:24.150
Det der refereres til som Gud, er ikke
et eller andet ekstern væsen ud over

00:59:24.150 --> 00:59:31.920
og fra før verden. Gud er den 'væren', der
skinner I hver af os som erkendelsen

00:59:31.920 --> 00:59:40.910
'Jeg er' og ses som verden for os.
Vi kunne sige, fra dette synspunkt

00:59:40.910 --> 00:59:46.200
I religiøst sprog, verden er udseendet af
Guds ord, Logos,

00:59:46.990 --> 00:59:55.870
at vi er lokaliseringer af Guds sind
inden i Guds sind.

00:59:57.010 --> 01:00:03.560
Så hvordan kan det være, at ét universelt
felt, én universel bevidsthed forekommer

01:00:03.560 --> 01:00:05.860
at være mange?
For jeg kan ikke læse dine tanker,

01:00:05.860 --> 01:00:09.520
formodentligt kan du ikke læse mine.
Jeg ved ikke, hvad der sker i Andromeda

01:00:09.520 --> 01:00:15.973
galaksen, ikke engang i Kina.
Vi har ikke den fulde oplevelse af

01:00:15.973 --> 01:00:21.791
naturens helhed, så hvordan kan dette ene
sind, som naturen er, have disse

01:00:21.791 --> 01:00:26.750
begrænsninger og se ud som mange?
OK, jeg tænker, vi kender en naturlig

01:00:26.750 --> 01:00:31.988
proces, der gør præcist dét. Det kaldes
'dissociation' indenfor psykiatrien. Det

01:00:31.988 --> 01:00:38.870
er en proces, hvor ét sind tilsyneladende
opdeles i flere ikke-forbundne centre af

01:00:38.870 --> 01:00:45.998
bevidsthed. Vi har definitivt emperisk
bevis for dette folk, i mennesker,

01:00:46.328 --> 01:00:52.930
fra neuro-billeddannelse og nu mener jeg,
vi er tæt på begyndelsen til at have

01:00:52.930 --> 01:01:00.200
konkret konceptuel sag med dissociation
baseret på integreret informationsteori,

01:01:00.200 --> 01:01:04.510
som er hovedteorien i bevistheds-neuro-
videnskab. Når en dissociativ grænse

01:01:04.510 --> 01:01:09.240
dannes, kan du kun se dét, der ligger
udenfor den dissociative grænse via

01:01:09.240 --> 01:01:16.520
sanseindtryk. Og det du sanser er materie,
fysikalitet. Med andre ord er stof,

01:01:16.520 --> 01:01:23.910
fysikalitet en bevidst fremkomst i en
bevidst proces bredt ud over

01:01:23.910 --> 01:01:26.180
den dissociative grænse.

01:01:29.190 --> 01:01:33.960
Hvadenten vi beskriver denne proces via
moderne teoretiske termer eller bruger

01:01:33.960 --> 01:01:39.190
forhistoriske modeller som "de fem
Skandaer', så er det vigtige, at vi disse

01:01:39.190 --> 01:01:46.710
processer, som normalt er ubevidste,
bevidste. Når de gøres bevidste, så

01:01:46.710 --> 01:01:53.030
kan modviljen i selvets-struktur droppes.
Den ubevidste ageren af

01:01:53.030 --> 01:02:00.030
'Jeg'et' kan droppes. Sanseindtrykket af,
at vi er en fysisk krop, sanseindtrykkene

01:02:00.030 --> 01:02:06.670
fra kroppen, konceptualiseringen af
objekter og ting, identifikationen

01:02:06.670 --> 01:02:11.806
med preferencerne for disse ting og
følelsen af, at der er et vidne,

01:02:11.806 --> 01:02:17.970
som betragter alt dette, alle disse
sindet's processer kan erkendes som

01:02:17.970 --> 01:02:24.650
tome uden 'selv'. Med andre ord, så af-
identificerer vi os fra fænomenerne,

01:02:24.650 --> 01:02:31.060
samtidigt med, at vi lader det være, som
det er. Dette er ikke at vende sig væk fra

01:02:31.060 --> 01:02:39.132
livet, tværtimod er det en uddybning
af intimiteten med livet.

01:02:41.672 --> 01:02:48.694
Min forståelse med, at bevidsthed er
fundamental og kommer før fysikalitet,

01:02:48.694 --> 01:02:53.450
har over årene fundamentalt forandret
min oplevelse af livet i verden og

01:02:53.450 --> 01:02:59.530
hvad det betyder at være et levende menne-
ske i verden. For mig skete det langsomt.

01:02:59.530 --> 01:03:03.937
I starten var det er ren konceptuel
forståelse i hovedet, men herefter sank

01:03:03.937 --> 01:03:08.620
det på en måde ind i kroppen og begyndte
at ændre mine følelser og kropsindtryk,

01:03:08.620 --> 01:03:13.908
og det forandrede alt. Det ændrer din
forestilling om, hvad et godt levet liv er

01:03:14.498 --> 01:03:21.020
Det ændrer, hvilke mål, du anser som
værdige at arbejde mod, det ændrer

01:03:21.020 --> 01:03:24.730
sansningen af selvet, det ændrer dine
forhold til andre levende væsener,

01:03:24.730 --> 01:03:32.510
ja det ændrer alt. Personlige mål som
status, magt, penge, det går væk.

01:03:32.820 --> 01:03:36.930
Bevidstheden om, at mit liv overhovedet
ikke er, har aldrig været, vil aldrig være

01:03:36.930 --> 01:03:42.398
om 'mig', men er om natur og jeg er blot
en lokal manifestation af natur,

01:03:42.628 --> 01:03:48.338
den forståelse fører til en udtalt
afslapning i den bekymring, som

01:03:48.338 --> 01:03:52.023
kommer med behovet for at opnå
særlige personlige mål eller med

01:03:52.023 --> 01:03:57.055
skuffelsen som kommer, når du ikke
når disse personlige mål.

01:03:57.055 --> 01:04:02.900
Alt det dér er forsvundet. Jeg lever nu
livet i en form for service til Natur.

01:04:03.380 --> 01:04:09.294
Jeg er åben for at lave, hvad end det er,
naturen vil gøre gennem mig og selvom

01:04:09.294 --> 01:04:15.420
dette lyder som om man er bundet til
service, som en slave, så føles det ikke

01:04:15.420 --> 01:04:19.390
sådan. Det føles som om, at jeg ikke læng-
ere har det undertrykkende overvældende

01:04:19.390 --> 01:04:25.400
ansvar for at gøre mig selv lykkelig.
Hvilket er den mest undertrykkende idé,

01:04:25.400 --> 01:04:30.170
som et menneske kan have, hvilket er, at
dit liv handler om dig og derfor har du

01:04:30.170 --> 01:04:34.430
ansvaret for at være lykkelig, så når du
fejler i det, så er det din fejl og så

01:04:34.430 --> 01:04:38.920
begynder du at fortryde det. Nej det er
væk. Det er forsvundet.

01:04:39.410 --> 01:04:43.640
Det er én af tingene, der er forandret i
mit liv. En dybere forståelse af

01:04:43.640 --> 01:04:52.000
virkeligheden er direkte medskabende til
empati, gensidig respekt, ikke-egoistiske

01:04:52.260 --> 01:04:57.130
formål. Det bevirker til færre mønstre af
afhængigheds-adfærd.

01:04:57.310 --> 01:05:02.990
Så der er absolut ingen tvivl om, at
hvis menneskehedens forståelse var

01:05:02.990 --> 01:05:07.760
dybere og mere gennemtrængende,
ville livet bestemt være bedre.

01:05:09.900 --> 01:05:15.650
Løsningen til verdens problemer ser ud til
at genkende problemernes sande kilde,

01:05:16.050 --> 01:05:22.980
hvilket er, at ego'et operere kun ud fra
egne interesser. Det er ligegyldigt, hvad

01:05:22.980 --> 01:05:30.900
ego'et går ind i. Politik, religion, 
økonomi eller uddannelse. Så længe

01:05:30.900 --> 01:05:36.960
det stammer fra den falske premisse, at
der er et separat 'jeg', så fortsætter det

01:05:36.960 --> 01:05:43.250
med at skabe lidelse og separation.
Den eneste løsning for menneskeheden nu

01:05:43.439 --> 01:05:46.910
er at vågne op.

01:05:50.490 --> 01:05:57.200
I Buddhismen, når der ikke længere er en
følelse af 'jeg', som en separat ting og

01:05:57.200 --> 01:06:05.018
samtidigt med, at der ikke er andre end
'Jeg', så er det Nirvana, ophøret af selv-

01:06:05.018 --> 01:06:11.400
centreret aktivitet, ophøret af vrang-
forestilling, ophøret af at drømme,

01:06:12.030 --> 01:06:15.440
og vågne op fra rollen
I livets drøm.

01:06:17.070 --> 01:06:23.560
Biblen siger, at Ordet blev kød og
Han tog bolig iblandt os.

01:06:24.660 --> 01:06:30.900
Ordet er ofte oversat til Logos, som er
et oldtids-ord med en dyb

01:06:30.900 --> 01:06:39.161
betydning. Logos er forbundet til
evighed, sandhed og direkte afsløring.

01:06:39.891 --> 01:06:45.110
Man kunne sige, at det er gennem Logos
eller Kristus Bevidsthed,

01:06:45.110 --> 01:06:50.170
eller Buddha natur, at Gud's sind
er gjort kendt.

01:07:15.800 --> 01:07:27.540
Oversat til dansk af Martin Søegaard
www.den-direkte-vej.dk

01:07:30.791 --> 01:07:39.491
læs mere om Den Direkte Vej på
www.den-direkte-vej.dk