Awakening Mind Part 1, "Know Thyself" (2023) - Complete HD Film

Opvågning

er det næste naturlige skridt
i menneskelig udvikling.

Opvågning er ganske enkelt genkendelsen
af vores essentielle væsens natur.

Det er ikke en eller anden underlig
mystisk religiøs oplevelse

som kun er tilgængelig for de få.

Det er tilgængeligt for alle.

Dét vi essentielt er,
er allerede fuldt vågen, fuldt bevidst.

Og det er fuldstændigt grænseløst.

Din sande natur er tættere på

end det "du", du tror, du er.

Bevidsthed
er universets ultimative virkelighed.

Det næste skridt indenfor videnskab er
at sige, at bevidsthed er fundamental.

Hvad er opvågnen egentlig?

Nogen må forklare det til mig.

Opvågnende Sind Del 1: Kend Dig Selv

Hvad er opvågning?

Hvad enten du kalder det det sande selv,
det umiddelbare selv eller "ikke-selvet",

eller Buddha-natur,
Tao eller Kristus Bevidsthed,

betyder det reelt ikke noget.

I denne film,
vil vi referere til det som "bevidsthed".

Bevidsthed

er ikke tilhørende nogen religion.

Opvågning eller erkendelse af bevidsthed

det er ligesom at vågne fra en drøm.

Drømmen om din "rolle"

i livets skuespil.

Gennem vores roller,

oplever vi verden

i al dens skønhed og dens grusomhed

Vi kan kalde denne "oplevelse af liv
og død" Dualitet.

Vi farer rundt og rundt

fikserede på rollerne,
tankerne og sansninger.

Gode og dårlige.

Krig og fred.

Lys og mørke.

Fødsel og død.

Indtil vi vågner op og opdager,

vi er ikke rollen.

Invitationen

I denne film,
giver vi en invitation til,

at du direkte kan opleve
din sande natur.

direkte at finde ud af,
ikke intellektuelt...

Hvem er du?

Vi vil gentage denne invitation

på forskellige måder.

Når du undersøger, "hvem du er",

så lad alting være præcist, som det er.

Brug ikke
sindet for at "få noget til at ske".

eller for at finde nogle svar
inde i dit sind.

Og prøv heller ikke at skubbe sindet væk.

Hav ganske enkelt til hensigt direkte
at opleve, hvem du er.

Lad dit sind være et
"ved-det-ikke sind".

Opvågning er svaret på alle
verdens problemer på alle niveauer.

Alle verdens problemer
stammer fra en vrangforestilling.

Sindets grundliggende vrangforestilling.

Vrangforestillingen at,
jeg er denne afgrænsede rolle.

Når vi alle lever udfra
et lille udskilt "selv".

er der altid en slags
vedholdende utilfredshed.

Dette kan så være til stor utilfredshed
ligesom traume.

eller det kan bare være den her
følelse i baggrunden...

"noget er ikke, som det skal være.

Noget er forkert. Jeg mangler noget."

Selv når jeg oplever nydelse,
selv når jeg opnår noget i verden.

selv når jeg er i et godt forhold

hvis jeg blot standser op i et øjeblik,

er der den her følelse af
utilfredshed, som om

jeg er isoleret eller afskåret fra noget.

Så denne følelse, som det ser ud til

de fleste har, kan motivere os

til at vågne op fra dette
lille, afskårne selv

hvis natur er en slags
separationsangst.

Denne afgrænsede rolle har en tendens
til at gribe efter, hvad det vil have.

Det er blot en samling af
indlærte mønstre af en trang efter det,

det vil have eller forsøg på
at skubbe det væk, det ikke vil have.

Det er denne endeløse proces af,
hvad du kan kalde et

nydelses-princip, du ved,
finde nydelse - undgå smerte.

Og hvis vi tror på, at vi er denne

rolle, dette betingede tankemønster,

så lider vi
og vi skaber lidelse i verden.

Verden bliver en afspejlning
af denne egoiske-bevidsthed.

Fordelen ved opvågning

er, at du lider mindre.

og mennesker omkring dig lider mindre.

Der er ingen tvivl i mit sind om,
at min første forbindelse i.

min forståelse af Gud,
var en opvågning

for mig, i mit liv, den største opvågning,
jeg nogensinde havde oplevet.

Det var meget som om faktisk havde
sovet i 50 år.

Gik rundt som en robot, der blot lavede
de ting, som jeg havde lært at lave

Fra jeg var en ung mand
havde jeg, du ved, opskriften klar,

få pigen, få bilen, få jobbet,
få huset, få en ægtefælle.

En opskrift jeg troede var
måden livet skulle leves på.

indtil jeg var omkring 53 år gammel.

Og jeg erkendte, at mens jeg havde gjort
det meste af de ting og var blevet,

i en vis grad professionel succesfuld,
indså jeg, at intet af alt

det betød noget. Jeg vågnede op omkring
de 53 år, indså,

at intet af dette betyder noget,

intet af det gav nogen mening.

Det chokerede mig at finde ud af,
hvordan dette reelt betød,

hvor meningsløst det hele var.

Hvem er du?

Hvornår holder du op
med at følge manuskriptet,

der er skrevet for din rolle.

Det nedarvede fra forældre, samfund

og biologisk betingethed,

så åbner nye dimensioner sig op
indeni "spillet".

Vejen åbner sig op,

men det er ikke en vej,
der skal nå nogen destination.

Det er en "vej-løs" vej,

en fjernelse af illusion for at ankomme

præcis dér, hvor du er i nuet.

Mit navn er Rupert Spira.

Jeg taler om den essentielle

non-dual forståelse, der ligger bag

alle de store religiøse
og spirituelle traditioner.

Og jeg skriver og leder
guidede meditationer

og har samtaler,
hvis formål det er at lede

til en erfaringsbaseret erkendelse

af denne forståelse.

Forstå, at

freden og lykken,

vi alle længes efter

fremfor alt andet, aldrig kan,

per definition
blive fundet i objektiv oplevelse.

Det kan aldrig komme fra
objekter, susbtanser,

aktiviteter og forhold.

Jeg foreslår,

at forstå dette tydeligt

og ikke bruge
resten af ens liv

søgende efter fuldbyrdelse,,
hvor det ikke kan findes.

Alle der ser denne film, gør det
præcist, fordi de har

enten forstået eller intuitivt forstået,

at den fred og lykke,
som de længes efter,

ikke kan findes i objektive oplevelser

Og er påbegyndt denne undersøgelse
af deres sande natur.

Dette er den vigtigste undersøgelse

man kan gennemføre
og det er undersøgelsen,

som vores lykke afhænger af.

Det største spørgsmål
i mit liv er selvsagt,

som jeg tror er spørgsmålet,
flest mennesker før eller siden stiller er

"Hvad er formålet, i virkeligheden?"

"Hvad er formålet med livet?"

Det jeg, til min store overraskelse,
blev fortalt var formålet med livet

havde intet at gøre med
noget af det, jeg foretog mig.

Det handlede ikke om mit arbejde.

Det handlede ikke om min karriere.

Det havde strengt taget intet at gøre med
noget i mit fysiske liv.

Det var aspekter af mit liv,
og ikke formålet med livet.

Formålet med mit liv,
som jeg nu forstår det

handlede om, at jeg skulle opleve

udtrykke, vise og opfylde

min sande identitet,
hvem jeg i virkeligheden er.

Jeg mener, at det største spørgsmål,

de fleste mennesker møder, er et spørgsmål
som nærmest ingen

nogensinde stiller dem selv,
endsige besvare.

Det største spørgsmål i livet er,

min forståelse af "hvem er jeg?"

Hvem er jeg?

Er jeg simpelthen et fysisk væsen?

som en fugl på himlen
eller en fisk i havet?

du ved, måske mere sofistikeret,
men dog kun et fysisk væsen.

Jeg fødes, jeg lever, jeg dør.

Det er begyndelsen og slutningen på det.

Eller er det muligt, bare muligt,

at jeg er mere end det?

Er det muligt, at jeg er
et åndeligt væsen,

der ganske enkelt har en fysisk oplevelse?

Alle oplevelser i dit liv

har bragt dig til dette
ene universelle spørgsmål.

Hvem er du?

Led ikke efter et svar med sindet.

Lad alting være præcist, som det er.

Hvem er bevidst om sindet?

Mærk alt der dukker op.

Hvem er bevidst om de følelser?

Ha' en total oplevelse af
alt, der dukker op

som et resultat af din undersøgelse.

Jeg er Donald Hoffman og jeg er
Professor Emeritus

af Kognitive Videnskaber
på University of California på Irvine.

Mit arbejde har været at undervise
studerende, selvom jeg nu som Emeritus

ikke underviser. Jeg udfører forskning,

netop nu forsker jeg i bevidsthed,
matematiske bevidsthedsmodeller

og hvordan det
fysiske og rumtid muligvis stammer

fra en teori for bevidsthed,
der er helt præcis matematisk.

Min egen rejse har været

både fra en spirituel vinkel
og fra en videnskabelig vinkel.

Min far var en prædikant,
en kristen fundamentalistisk prædikant.

Så det fik jeg ind på søndage

Jeg lærte videnskab i skolen
og det var modstridende, ik'?

Fortællingerne jeg fik var
modstridende.

Derfor indså jeg, som ung, at jeg selv
var nødt til at finde ud af det.

Og jeg besluttede, at spørgsmålet,
jeg ville besvare var

er vi maskiner?

Er mennesker blot maskiner eller ej?

Jeg mener, fra et fysisk synspunkt,
ville vi blot være maskiner

Fra et spirituelt synspunkt
ville vi ikke være maskiner.

Det var ikke præcist nok til
at kunne sige, hvad vi kunne være.

Så derfor besluttede jeg mig for
at stille spørgsmålet - videnskabeligt

er vi blot maskiner?

Og den bedste måde tænkte jeg
var at forske kunstig intelligens (KI).

Og derfor drog jeg til MIT
(Massachusetts Institute of Technology)

placeret i laboratoriet for AI,
forskende i kunstig intelligens

Og i det der nu er hjerne og kognitiv
videnskabelig afdeling, forskende i

den menneskelige side af tingene.
Da jeg ville gøre begge dele.

Hvad maskiner kunne gøre
og hvad der er specielt, om noget,

ved mennesker og deres nuerovidenskab
For at besvare det,

lige dette spørgsmål,
er den spirituelle lære korrekt?

Er vi mere end blot maskiner?

eller er det fysiske, videnskabelige
synspunkt korrekt?

Og vi er blot maskiner,

og bevidsthed er blot et resultat

af hjerneaktivitet.

Det sidste århundredes dominerende
videnskabelig materialistiske paradigme,

afviser eksistensen af noget
ud over det fysiske

Alt der ikke kan

verificeres af den videnskabelig metode

Videnskab er ved en blindgyde.

Det kan ikke komme ud over paradokset
som er fundamentalt i quantum fysik

som bragte det ansigt til ansigt
af observanten

med bevidstheden selv.

På samme vis fungerer religioner,
for det meste,

ud fra ren tro.

De har mistet deres oprindelige formål
som var at lede til en direkte oplevelse

sandheden om hvem og hvad vi er

Adskillelsen mellem videnskab
og spiritualitet

har efterladt begge fattigere.

Religioner og spirituelle systemer
har desparat brug for omhyggelige metoder

der kan skabe grundlaget for
at opvågning kan ske.

Og videnskaben har desparat brug
en åbning omkring

muligheden for eksistensen
af noget ud over det fysiske.

Det handler ikke om at opgive
religion eller videnskab,

men om at gå dybere,
være villige til at ændre os selv,

så vi bliver et bedre værktøj
for efterforskningen.

Det er os der udfører eksperimentet

og eksperimentet selv.

Religion har været sproget
og beholderen

af disse traditioner
omkring meditation, spiritualitet

som er nedskrevede og

videregivet gennem generationerne

Der er med sikkerhed sprog
der er meget bogstaveligt

som adskiller religioner og adskiller

kulturer, når tingene
opfattes bogstaveligt

Men hvis du mærker ånden i religion,

så kan du følge tråden

tilbage til den autentiske opvågning.

Enhver har potentialet
hvadenten de tror på noget eller ej,

fordi opvågning er indlejret

I vores menneskelige bevidsthed,
blot via vores menneskelige fødsel.

Så hvad du end kalder det
og uanset hvornår sprog bruges

er der bestemte principper,
som synes at være identiske.

på tværs af disse forskellige religioner

spirituelle og
meditations traditioner.

Da jeg var yngre,
var denne lærdom

hovedsageligt tilgængelig
I Østen's spirituelle traditioner.

Det var tilgængeligt
i den Vestlige

tradition,
men det var så skjult og kodificeret

i disse traditioner,
at det nærmest var utilgængeligt.

Så mange, i min generation,
tog fysisk til,

eller i det mindste intellektuelt,
til Østen for at finde denne forståelse

og Østen's kultur er,
I sammenligning med

Vesten's kultur eksotisk

Så denne lærdom tillagde
sig en smag af det eksotiske

fra de kulturer, som
den blev udtrykt i.

Mange mennesker, mig selv inkluderet

tænkte, som et resultat af dette,

at der var noget eksotisk
ved non-dualitet forståelsen,

at det krævede
en usædvanlig livsførelse

du måtte opgive familielivet

eller lade dit hår vokse
får et særligt navn eller

følge en slags lærer eller tradition
eller indgå i besynderlige øvelser.

Alle den slags ting,
som intet havde at gøre med

kernen i forståelsen.
De kom fra den kultur

som lærdommen var
udtrykt gennem i en bestemt tid.

Så nu er lærdommen
fuldstændig frakoblet fra

den traditionelle kulturelle indpakning
som de fleste af os mødte i starten.

Så nu er blot selve den
essentielle lærdom tilgængelig

på en måde, der sætter os i stand til
at leve vores liv

præcist som de er. Familielivet,
arbejdslivet...

Det er ikke nødvendigt at foretage
nogle eksterne ændringer i ens liv

Udfordringen vi har på denne planet er,

at vi tror, der er flere end én

essens

Vi lever i en

verden som jeg ville kalde dualitet.

Der er mandlig og kvindlig, sort og hvid,

stor og lille, hurtig og langsom,
op og ned, her og der,

før og efter,
men reelt er der kun én ting.

Alle ting er én ting.

Der er kun én ting.

Det viser sig, når vi
ser grundigt efter

så ser vi, at her og der, stor og lille, hurtig
og langsom, op og ned, venstre og højre

mandlig og kvindlig, alle er samme ting,
simpelthen udtryk for

forskellige karakteristika,
men på ingen måde separate fra hinanden.

Jeg mener, at vi alle er

individualiseringer

af Gud

Jeg tror, at Gud eksisterer i, som og

gennem hvert eneste menneske

og for den sags skyld ethvert
sansende væsen i kosmosset.

Så på denne måde ser jeg,
at jeg er i forhold til Gud,

som en bølge er i forhold til havet.

En bølge er ikke
forskellig fra havet;

Den er simpelthen en tilblivelse
fra havet, en individuel form.

Og når denne individualiserede
form er færdig

trækker bølgen sig tilbage i havet,
hvorfra den stammede,

for at fremkomme igen en anden dag.

Så jeg tror, at vi alle
er individualiseringer af guddommelighed

og når vi ser alt som guddommeligt

ændrer vi vores forhold til alting.

Alt bliver anderledes

I vores oplevelse.

Det er sådan verden ændres.

Hvad er Bevidsthed?

Bevidsthed er den ultimative
virkelighed ved universet,

så vi kunne spørge "hvis bevidsthed er
den ultimative virkelighed ved universet"

og hermed åbenlyst alting og alle,
hvordan kan det så være,

at verden forekommer os at bestå
af en multiplicitet og diversitet

af afgrænsede og uafhængigt
eksisterende

mennesker og dyr og ting, alt sammen
lavet og noget stof kaldet materie

Hvordan kan vi forlige os
med denne mening, at bevidsthed

er den ultimative virkelighed ved
universet, når det fremstår

som en multiplicity og diversitet af
objekter lavet af materie?

Så bevismaterialerne jeg bruger til
at foreslå at bevidsthed er fundamentalt

har mange aspekter ved sig.

Et er at fysikken selv siger,

at rum-tid ikke er fundamentalt

og Evolutionsteorien er
enige i, at rum-tid

og fysiske objekter
ikke er fundamental virkelighed.

Så begge disse teorier fortæller os
kun det, at rum-tid ikke er fundamental.

De fortæller os ikke,
hvad der så er udenfor rum-tid.

Så mit argument bygger på,
at det fysikerne finder

udenfor rum-tid
er matematiske strukturer,

men hvad de handler om

er ikke helt klart. Hvad handler denne
virkelighed udenfor rum-tid om?

Så jeg foreslår, at virkeligheden
udenfor rum-tid, handler om bevidsthed

Og jeg foreslår at uendelig
bevidsthed har evnen til at

lokalisere sig selv som talrige oplevende
separate subjekter

det vil sige alle sansende væsner,
alle mennesker, alle dyr

Vi er alle lokaliseringer
af uendelig bevidsthed,

I uendelig bevidsthed
udelukkende lavet af uendelig bevidsthed

fra hvis perspektiv den observerer

sin egen aktivitet som verden omkring os.

Så det der, for os, ligner
en verden lavet af materie

fra vores lokaliserede synspunkt,
er fra virkelighedens synspunkt

ganske enkelt aktiviteten fra
denne ene uendelige bevidsthed.

med andre ord - i den ultimative analyse
er der ikke nogle afgrænsede eller

uafhængigt eksisterende ting
eller mennesker.

Der er ét uendeligt, udeleligt hele

Eksistensens helhed er kun udskilt til

en tilsyneladende multiplicitet
og diversitet af objekter og ting.

Når Den Ene beskuer sin egen aktivitet

gennem de sansende fakulteter

i det afgrænsede sind.

Hvis vi er vågne

erkender vi, at der er én bevidsthed

der er forklædt som alle disse
forskellige væsner på planeten,

én bevidsthed, skinnende
gennem alles øjne.

Så ser vi, bogstaveligt talt,
os selv i andre,

og tendensen til at opføre os som et ego

tendensen til at tage til sig selv

falder væk
fordi vi erkender sandheden direkte.

Sandheden er,
at vi alle er én bevidsthed

Oplevelsen af mit spirituelle selv

var kun mulig i den fysiske verden

af en meget god grund

Fordi kun i den fysiske verden
er modsætninger tilgængelige.

Med andre ord, et simpelt eksempel

hvis jeg ville opleve mig selv,

metaforisk talt, som lyset,

så kunne jeg ikke opleve at være lyset,
hvis jeg kun var i lyset

med intet andet omkring mig end lyset,

hvilket er en perfekt definition
af den spirituelle verden

Så jeg ville komme til en verden,
som jeg kalder den fysiske verden,

hvor der er noget andet end lyset.

Fordi, hvis jeg vil opleve mig selv
som andet end lyset,

ikke blot kende mig selv som det,
men reelt opleve det

så kunne jeg kun gøre det,

hvis modsætningen til lyset var der,
I det her tilfælde mørke.

Så jeg tog denne mulighed

til det fysiske plan,
hvor både lyset og mørket sameksistere.

og så i dette udadrettede

udtryk af mig selv som lyset,
kunne jeg være den jeg i virkeligheden er.

Denne lærdom foreslår, at

bag vores forskelle,
er vi alle den samme eksistens,

ikke en lignende eksistens, men vi er alle
reelt én - den samme eksistens.

Og kærlighed er den følte oplevelse

af denne "enhed" eller fælles eksistens.

Det er en læresætning i vores teori, at
der ultimativt er én bevidsthed.

Så vi har denne dynamik af
mange, mange bevidste aktører.

Men teorien fortæller os, at
ultimativt er alle disse bevidste aktører

reelt kun projektioner
af en enkelt bevidsthed.

Det nuværende paradigme
indenfor videnskab er,

og har været for århundreder,

er, at rum og tid er den
fundamentale natur af virkeligheden.

de er ikke-reducérbare
og de er fundamentet for alting.

Før Einstein blev rum og tid
anset for at være separate.

Nu sættes rum og tid sammen,
så en samlet "rumtid" anses

for at være den fundamentale
natur af virkeligheden.

Videnskaben har derfra antaget, at

rumtid og objekter i rumtid,
er den grundliggende virkelighed

og derfor, som eksempel,
når vi taler om bevidsthed,

så må bevidstheden selv, på en vis
være et produkt af objekter i rum tid.

I denne fysik-baserede struktur er
rum og tid og fysiske objekter

uden bevidsthed
den fundamentale virkelighed.

Og bevidsthed kommer senere
I udviklingen af universet, ikke sandt?

Så; the Big Bang - der var
ingen bevidsthed,

der var kun rumtid og energi.

Energien samlede sig
i massive partikler

og til sidst fremkom liv efter
hvem ved hvor mange millioner,

hundreder af millioner
eller milliarder af år

og endnu senere herefter
opstod bevidsthed.

Fra det synspunkt medfører døden,
at den fysiske kompleksitet, der skabte

bevidsthed, bliver opløst og derfor
opløses din bevidsthed.

Derfor eliminerer denne fysiske
rammeforståelse totalt bevidsthed

som noget fundamentalt
og fortæller, at

når din krop dør,
så dør din bevidsthed med den.

Fra dette andet synspunkt...

det jeg har lavet med mine kolleger,
har vi brugt en evolutionær tori

for at pointere, at der er indforstået i

evolutionær teori, at rum og tid
ikke er fundamentale,

derfor er den fysisk baserede fortolkning
af evolutionen forkert.

Idéen om, at rum og tid
og partikler

på en eller anden måde udviklede
sig til menneske organisme

er det forkerte grundlag, fordi
rum og tid ikke er fundamentalt.

Vi fremviser dynamikker ud over
rumtid, som er meget bedre.

Bevidsthedens dynamikker.

Det vi IKKE gør er at smide
de gamle teorier ud.

Når fysikerne siger, at rumtid
er dømt til at mislykkes

betyder det ikke, at vi ikke
længere lytter til Einstein.

Overhovedet ikke.
Vi er opmærksomme på Einstein.

Enhver ny teori, ud over rumtid, som
fysikerne kommer med, skal indeholde

rumtid og give os Einstein tilbage og
give os kvanteteori tilbage

ellers tager man fejl.

Alle vores gamle teorier

er ganske vidunderlige venner
og vi kommer til at beholde dem

som særlige tilfælde af en dybere teori.

I vores teori om bevidsthed,
skal vi gøre det samme.

Vi kan ikke bare foreslå
alt, vi ønsker.

Vi er nødt til at have en teori
om bevidsthed, der fremstiller

og giver os rum tid tilbage.

og giver os kvantum teori tilbage,
giver os særlig og generel relativitet

og giver os evolution via
naturlige udvælgelse.

Hvis vi ikke kan det i præcise
matematisk detaljer, så er der

ikke grund for videnskabsfolk, til at
tage vores bevidsthedsteori alvorligt

Det er som om uendelig bevidsthed tager
et "Virtual Reality" headset på.

Uendelig bevidsthed tager et VR sæt på,
bestående af tænkning og opfattelse.

Og ved at gøre dette,
i det øjeblik VR sættet kommer på,

lokaliserer bevidstheden sig selv,
inde i sig egen aktivitet.

Og gennem det headset ser bevidstheden
ud gennem de opfattende sanser

i det begrænsede sind; seende, hørende,
følende, smagende og lugtende.

Og bevidstheden fragmentere enheden
i sin egen væren

og får det til at ligne 10.000 ting.

Det jeg foreslår er, at

der er meget mere ved universet
end det begrænsede sind.

Jeg siger ikke, at universet kun frem-
kommer i hver tag vores begrænsede sind.

Universet eksisterer ud over vores
sind, men inden i bevidsthed.

Men det er begrænsningerne ved
det begrænsede sind

der giver universet sit udseende.

Så når vi kigger ud i universet,
så ser vi på virkeligheden,

som eksisterede før det blev opfattet

Men vi ser gennem linserne
af vores opfattelsesevner,

Som så giver det sit udseende.

Så idéen om opvågning (vækkelse) har
i mange spirituelle traditioner været,

at det, vi har opfattet som virkelighed

objekter i rum og tid,
vores fysiske krop osv.

er ikke den egentlige virkelighed, der er
en meget mere grundliggende virkelighed

en virkelighed af bevidsthed, der går
ud over rum og tid og fysiske objekter,

samt at vi ikke er adskilt fra
denne virkelighed.

Den virkelighed er, i nogen forstand,
essencen af det vi er.

Så Opvågning er opvågningen
fra illusionen om

at "jeg er blot en krop i rum og tid",
men i realiteten er jeg

forfatteren af alting jeg opfatter
indenfor rum og tid.

Jeg skaber det samtidigt med
at jeg ser og opfatter.

Hvordan vågner jeg op?

Man vågner op ved at erkende, at

det vi essentielt er, allerede er

fuldt opvågnen, fuldt bevidst,

komplet, hel, fuldbyrdet og fredfyldt.

Det er ligesom et spørge, hvordan

bliver Solen oplyst?

Lys er dens natur.

Den er allerede fuldt oplyst.

Vores essentielle væsens natur er
allerede fred og lykke.

Det er ikke klart for os alle,
da vores essentielle væsen er så

grundigt iblandet indholdet
af vores oplevelser, at dets indlejrede

fred og lykke er overskygget
af vores oplevelser.

Og af den grund tror vi, at vores
essentielle væsen kræver at blive Oplyst.

Nej, vores essentielle væsen
kræver ikke at blive oplyst

ikke mere end, at Solen kræver,
at blive lyst op om morgenen.

Solen skinner altid
med den samme klarhed.

Vores essentielle væsen skinner altid
med den samme fred og glæde.

Men den fred og glæde er overskygget
af den uro

og følelsen af at mangle, som
karakteriserer vores tanker og følelser.

Der ér ikke nogen person, der vågner.

Så Jeg'et, der vågnede...

Jeg vågnede fra denne "Dan"

struktur på et meditationscenter

Det var et Zen center

Vi udførte en Zen sesshin

som er en lang periode
med intensiv træning.

Zen er fantastisk til
at skabe dette rum,

hvor forholdende sikrer,
at man ikke kan undslippe.

Så Dan rollen, som
havde lært sig meditation,

Dan rollen havde udført
al denne meditation,

Denne "udfører" af meditation,

erkendte, at den ikke kunne "vågne".

Det er som om, at
alle meditations tricks'ne

alle øvelserne, der var lært,
ikke havde nogen anvendelse

Det kom til det punkt, hvor den rolle

der prøvede at vågne op, mislykkedes

med at vågne og nødvendigvis måtte fejle.

At den rolle, jeg havde udlevet,
rollen jeg havde spillet

hele mit liv, var nødt til at slippe taget
eller dø og

hvad var så tilbage?

Hvad var der tilbage,
hvis der ikke var nogen "udfører"

når der ikke var nogen mediterende

mediterende eller gjorde noget
kaldt meditation,

Hvad der var tilbage, var min sande natur

eller mig... bare mig.

Når vi vågner op fra denne lille, adskilte
følelse af Selv, vi

hverken slår ego'et ihjel

eller kæmper med det.

Der er faktisk, at vi tillader det
at gå delvis "på pension"

fra dets job, der handler om
ego identiteten

og derefter slapper af og lade det
være en del

af holdet, del af vores bevidsthed.

Og dette giver os en følelse
af frihed med det samme

ved at vi ikke længere ser verden
gennem en smal linse

vi er åbenhjertede og
med åbne sind på en måde der er

ekspansiv og samtidigt mere
intimt forbundet.

Oplysning er ikke et spørgsmål om
at blive vækket eller vågne op

Ingen vågner op, bliver vækket
eller bliver oplyst.

Det er en genkendelse at lyset,
lyset i ren erkendelse

hvis natur er fred og lykke

det som vi altid og allerede er.

Mit navn er Lisa Natoli,
og jeg kendes som en spirituel lærer.

Jeg underviser i healing og opvågning
og transformation.

Opvågning
er genkendelsen af din sande natur

og det er erkendelsen af det
du virkeligt er, som er bevidsthed.

og bevidsthed er blot ét ord af
mange som folk bruger

for at være bevidst, liv, kærlighed, Gud,

lys

Så at vågne op til erkendelsen af
'jeg er ikke denne krop'.

Jeg er det, der aldrig dør
og det som aldrig er født,

og det var en meget svær idé for mig.

Jeg har været på den
spirituelle vej siden 1992.

Jeg startede med "A Course in Miracles".

Jeg studerede det altid intenst.

jeg mener, jeg var én der
forpligtede mig selv til at kende Selvet

kende Gud, vågne op.
... jeg kunne ikke forstå det,

fordi jeg var under indtryk af

at opvågning var et eller andet mystisk,

at et eller andet ville ske,
noget ville hænde,

og det ville være ligesom Jesus

eller Buddha
eller alle disse oplyste mestre

og det skete ikke for mig.

Jeg kunne ikke forstå hvorfor.

Hvorfor er jeg så engageret

og jeg har disse dybe øjeblikke med fred
og lykke og glæde... og jeg kæmper stadig.

Jeg begyndte at erkende enkeltheden

I vores sande natur,
som er at være bevidst

Så... til dem der lytter
til mig lige nu

bevidstheden der hører denne stemme,
dét er dét, vi er.

Og det har ingen placering,
det har ikke noget køn,

det har ikke nogen farve,
det har ikke nogen krop,

og det er fuldstændig ubegrænset.

Så opvågning er, når vi vågner op

til vores sande natur.

Vi vågner op til erkendelsen af,
at jeg er bevidstheden

af denne oplevelse, lige nu,
da jeg er her.

Og det er så ordinært,

at vi overser det.

Vi tænker, at så simpelt
kan det ikke være.

Genkendelsen af vores sande natur,

det fører os ikke til lykke.

Det er lykke... 'væren's' natur

er lykke i sig selv.

Så genkendelsen af vores sande natur
er oplevelsen af lykke.

Hvem er bevidst i dette øjeblik?

Sindet vil lede efter noget.

eller forsøge at komplicere det.

Du er allerede det,

som sindet leder efter.

Sindet vil altid gå fejl af det.

Så led ikke efter svaret i dit sind.

Skub ikke dine tanker væk

og blive ikke opslugt i dine tanker

Mist simpelthen interessen
eller tilknytningen til tanker, idéer

og overbevisninger,

Hav som intention direkte at opleve

hvem du er.

Prøv ikke at afvise sindet
eller prøve at opnå en eller anden tilstand.

Alt ageren, al manipulation

al bevægelse er mere kontrolleren
fra sindet.

Tillad sindet at være, som det er.

Nogle gange vågner folk ganske enkelt op
i fra dag-til-dag-livet.

De behøver ikke nødvendigvis at træne.

Så nogle gange sker der ting i livet,
hvor der opstår en afbrydelse

i det mønster der er dig.
Og der kan ske en spontan opvågen.

Men hvis et liv blot fortsætter
i en form for robot-mønster

eller gentaget mønster, så

kan en slags intervention være nødvendig.

Hvis nogen kaldes til opvågning
og det afbryder med dit livsmønster

kaldes til tider sadhana
eller spirituel øvelse

og disse øvelser er altid

tillærte.

Det er noget vi lærer,
med det trænede sind

Det kan gøre det mere sandsynligt,
for at opvågning sker

på en måde ved at løsne båndet
i selvets struktur.

Nogle gange siger man,
at opvågning sker tilfældigt,

men at træningen gør dig mere
tilfældigheds-klar.

Teknikkerne, øvelserne
kan være meget anvendelige

til at gøre dig mere tilfældigheds-klar.

Men på et vist tidspunkt,
skal det efterlades.

Fordi, hvis sindet kontinuerligt
udfører nogle øvelser eller noget,

så er det sindet, der har styringen,

sindet fører bilen.

Så øvelserne er anvendelige,
meget anvendelige

som trin til at gøre
selvets struktur

så at sige mindre bastant
eller til at oplyse selvets struktur

så det bliver mere modtageligt

for vores sande natur.

Paradokset med øvelser er,
at når du endelig vågner op,

så indser du, at alle øvelserne

blev udført af et falsk selv,

rollen i VR spillet
og at DU,

dit sande selv, aldrig var fanget.

Alt du skal gøre er,
at opgive egoets preferencer,

opgive fikseringen på ting.

Alt indenfor feltet af foranderlige
fænomener er ikke det sande selv,

det 'du', som du tror, du er,
som du altid har været

identificeret med, vil aldrig vågne op

du vågner op fra den rolle.

Du vågner fra den vrangforestilling,
at du var denne optrænede rolle.

Så når folk kommer til disse retræter
(selvreflektionskurser), så tænker de

Jeg, dette lille 'mig', vil vågne,
noget stort kommer til at ske.

Men på et bestemt tidspunkt,
dette lille mig kommer aldrig til det.

Det er nødt til at give op,
det er nødt til at fejle.

Og det er kun i denne fejlen,

at vi indser, hvem vi er, at vi har altid
været 'bevidst', vi har altid været her.

Vi blev blot lokket ind i den her rolle
og vi troede,

at vi var den.

Den Direkte Vej

Jeg begyndte min spirituelle søgen
med den klassiske Advaite Vedanta tradition,

som var en vej af hengivenhed,

som involverede mantra meditation,

som jeg praktiserede
med stor omhu i 20 år.

Og Mantra meditation involverer

fokusering af din opmærksomhed på en lyd

herefter forsvinder lyder gradvist.

I hvert fald, så var det da,
jeg kom i kontakt med

med den direkte vej, at

min spirituelle søgen kulminerede.

Fordi i denne direkte tilgang,

giver vi ikke vores opmærksomhed til
noget objekt uanset, hvor subtilt det er,

for eksempel et mantra, en lyd,
vejrtrækningen

Vi lader vores opmærksomhed synke indad

eller baglæns ind i dens kilde.

Lad os bruge en analogi.

Forestil dig, at du ser dit liv
på en TV skærm.

Du identificerer dig med rollen
på skærmen.

Dag efter dag,

år efter år indlever du dig med
rollens historie,

så vågner du pludselig op fra 'historien'

og bemærker skærmen,
som rollen forekommer på

og du indser nu, at du ikke er rollen,
som du har kigget på.

Objekter kan komme og gå på skærmen

Roller kommer og går,

men skærmen forbliver uforandret.

Personen kan blive våd,

men skærmen bliver ikke våd.
Personen kan blive forstyrret,

men skærmen bliver ikke forstyrret.

Uden skærmen
ville rollerne ikke eksistere,

men samtidigt bemærkes skærmen ikke.

Rollerne lever deres
tilrettelagte liv.

Bevidsthed er ligesom skærmen.

Det er ligesom det 'rum',
hvori alle tanker,

bevægelser, alle bevidsthedstilstande
kommer og går.

Tanker, sanseoplevelser

og hele den udvendige verden forekommer
på skærmen, konstant foranderlig.

Men skærmen ændre sig ikke.

Det er sindet, der skifter tilstand
gennem den menneskelige erfaring.

Men der er noget, dét som du er,
som forbliver.

Noget der altid er tilstede,

som er bevidst om disse
foranderlige tilstande

og dét er bevidsthed
eller vores sande natur.

Så længe der er tilknytning
til rollen på skærmen,

en følelse af, at jeg er den rolle,
så vil der være lidelse;

Maya - illusionen om 'selvet'.

Der er intet du kan gøre,
som den drømte' rolle,

for at frigøre dig.
Uanset om du følger manuskriptet

I dit livs drama
eller gør oprør mod manuskriptet,

hvis du handler ud fra
rollens sysnspunkt,

så er du fanget i illusionen.

For at vågne op,

stop med at identificere dig med det,
der forekommer på skærmen.

Indse, at det hele er forgængeligt.

Stop reaktionen på tanker og
med at behandle 'filmen' som ægte.

Hvis jeg fjerne opmærksomheden fra
skærmen og skifter opmærksomheden

mod sig selv,
sker en ubegribelig ting

Selve bevidstheden vågner op.

Det er ikke noget, der 'sker'.

Alt der 'sker', sker på skærmen.

Opvågning er simpelthen
anerkendelsen af skærmen,

som allerede altid er der.

Tro ikke på din næste tanke

I stedet for - skift bevidsthed
mod bevidsthed selv.

Jeg har altid været 'mig selv'.

Min følelse af mig selv løber
gennem hele mit liv.

Den vedbliver altid at være tilstede.
gennem hele mit liv.

Hvad er det, der er tilstede i mig nu,

der var tilstede igår,
sidste år, for 10 år siden,

og da jeg var et 2 år gammelt barn?

Hvad er dette essentielle 'jeg' eller selv

for hvem alle mine oplevelser sker?

Genkendelsen

af dennes natur
er livets store hemmelighed.

Det er den direkte vej til
fred og lykke.

Det er ikke noget som
en person sætter gang i.

Det er noget en person genkender.

At gen-kende

det betyder at kende, igen.

Det vi har vidst fra starten af,

men simpelthen er glemt eller
benægtet eller misset at tro på.

Så vi kan ikke igangsætte tæthed til Gud.

Vi kan ganske enkelt genkende,
at gen-kende, at det altid har været der

og altid vil være der.

Det var kun denne direkte
vejvisning til opvågning,

denne åbnen op til det, der allerede
er her, som tillod mig at finde frem til

en ny måde at være på,

et nyt trin af udvikling.

Mange mennesker tror, at det er ganske
umuligt eller et udenfor rækkevidde mål

at kende en selv
og mit eget ligesom formål

som lærer, kun på grund
af min egen opvågning,

har været at gøre det meget
håndtérbart, meget nede på jorden.

Jeg elsker at undervise folk,
det er tilgængeligt for alle.

Hvis vi tror og føler,

at vi er et midlertidigt,
begrænset, separat 'selv',

så søger vi, uagtet
om vi ved det eller ej

efter fred og lykke.

sagt med andre ord, er det
ikke muligt at være et separat 'selv',

at føle sig selv som et separat 'selv'
og ikke lede efter lykke.

Så det der kræves,

i dette tilfælde, er at ændre retningen
for ens søgen efter lykke,

I stedet for at søge lykke i
det objektive indhold af vores oplevelser,

så søg efter lykken i én selv.

Så den spirituelle øvelse,
der er påkrævet er,

at rette éns opmærksomhed,
eller mere præcist,

at lade éns opmærksomhed synke
ned i sit udspring,

ren bevidsthed, i stedet for at
være rettet mod

et objekt, en substans, aktivitet
eller forhold og så videre.

Så den spirituelle træning,
hvis vi kan kalde det 'træning',

ville være at lade denne 'synken ned'

af opmærksomheden,
denne nedsynkning af opmærksomheden

ind i hjertet af bevidsthed,

hvilende i 'væren' som 'væren'.

Kærlighed.

Ren kærlighed er mit sande selv.

Det er min sande natur.

Ren kærlighed til alle og alting,

til alle aspekter af livet.

Selv med de ting, jeg er uenige i.

For én, der har genkendt deres eget
væsens natur, de kender deres væsen,

som værende kilden til den
fred og lykke

som de længes efter.

Så verden bliver ikke længere stedet,

hvor de søger efter lykke,
søger efter fuldbyrdelse.

Det betyder ikke, at en sådan person
ikke længere har ønsker,

men ønskerne handler ikke længere om
at fjerne følelsen af 'at mangle',

som er karakteristisk for
det separate selv.

Derfor vil en person, der har fundet
kilden til lykke

i sig selv og hvis ønsker kommer
fra denne kilde til lykke,

de går ikke hen imod det.

For eksempel,
indenfor menneskelige forhold,

gør det en stor forskel
for selve forholdet.

Vi leder ikke længere efter en anden

for at opfylde vores egne behov.

Vi søger en anden for at dele

oplevelsen af lykke,
som vi allerede oplever.

og dette frisætter vores
kære for den umulige byrde

af at skabe lykke for et glubsk,

utilffreds 'selv'.

Intet sker i mit liv

der ikke har bragt eller vil bringe
mig noget godt,

i den betydning, at ethvert øjeblik,
enhver aktivitet, ethvert udkomme

flytter mig fremad

I processen af
udviklingen af min sjæl.

Og det var derfor, jeg kom her
til den fysiske verden

for at udvikle mig.

Forbliv åben.

Føl dit indre 'væren i live'

Lad energien cirkulere frit.

Prøv ikke at få noget til at ske.

Hvem er bevidst om denne energi,

denne indre 'væren i live'?

Bemærk sindets tendens til at
kontrollere og manipulere,

at blive involveret.

Uden brug af din
hukommelse eller sprog,

Hvem er du?

Ud over sindet og sanserne,

hvem er du?

Hvem er bevidst?

Forandre Verden

Mange mennesker, som hører disse
idéer for første gang,

de har aldrig hørt om denne
idé om 'selvet'.

I mine tanker er der
to forskellige lejre af folk.

Der er dem, der er på en spirituel vej
og de har hørt om denne idé.

De prøver at nå til selvet,
de prøver at været 'selvet'.

De søger og leder efter.

Og så er der andre folk,
der blot har levet deres liv.

De har aldrig hørt om disse idéer før.

De har aldrig hørt om "Kend Dig Selv".

Mange folk tror, at
'kend dig selv' handler om kroppen,

kend dig selv, vær dig selv,
vær ægte.

Hvad det i virkeligheden betyder,
'at kende dig selv', er at vide, hvad du er,

at vide, hvad du i sandhed er
og virkelig kende din sande natur.

Ordene 'kend dig selv' var hugget ud

over indgangen på Apollo's
Tempel i Delfi, og står som sådan,

som en invitation til menneskeden
ved den vestlige civilisations daggry,

antydende, at 'Kend Dig Selv' reelt
er fundamentet

for al civilisation.

Hvorfor? Fordi vores 'selv', står i
centrum af alt, vi oplever

Uanset hvad vi oplever,
så er det 'os', der oplever det.

uanset hvad vi tænker og føler,
så opstår vores tanker og følelse

på vegne af vores 'selv'.

Uanset hvilke aktiviteter eller forhold
vi er en del af,

så går vi ind i disse aktiviteter og
forhold på vegne af vores 'Selv'.

Så vores Selv står
i centrum af vores oplevelser.

Så hvad kunne være vigtigere
end at kende vores Selv's natur?

og ville det være muligt

at kende noget som helst andets natur,

hvis vi ikke først kender naturen
bag 'den der ved det''?

Jeg mener opvågning handler om

at afslutte mareridtet

og træde ind i drømmen.

Med det mener jeg

vi efterlader eller
endelig forlader mareridtet om det

vi er blevet fortalt omkring livet,
om Gud og om os selv.

Og vi træder ind i drømmen om
vores største idé.

Jeg spørger ofte,
Hvordan tror du, dit liv ville være,

hvis du fandt dig selv
gående ind i den højeste,

mest storslåede, mest vidunderlige tanke
du nogen sinde har haft om Gud, om livet

og om dig selv?

Så denne genkendelse af vores sande natur,
er ikke bare genkendelsen

der bringer vores ønske om
lykke i verden til en afslutning.

Det er også genkendelsen,
der sætter os i stand til

at leve på en måde, som er i
overensstemmelse med forståelsen af,

at på det dybeste niveau er
alting og alle én.

Denne forståelse ville bibringe

venlighed, medfølelse, retfærd,

tolerance, forståelse ind i vores samfund.

Vores samfund ville blive revolutioneret

af denne forståelse.

Som menneskeheden forlader
ego-baserede tilgange

vil videnskab, religion, politik

og økonomi begynde at
afspejle den eviggyldige visdom.

Hvad enten det er oprindelige folks
traditioner som indser

Stor Ånd i alle ting,

eller de egyptiske/kemitiske traditioner,
der beskriver den menneskelige

evolutionære rejse fra den
laveste bille

til den 'Eneste Kilde',

eller når vi hører ordene fra

mystikerne, de kristne, Hinduerne

Muslimerne eller Buddhistiske tradioner,

eller læresætningerne fra Platon
eller Plotin, så finder vi ud af,

at de, der har indset deres sande natur,
taler om grupperinger af bevidste aktører.

De brugte selvsagt sproget
fra deres egen kulturer og tider

til at udtrykke
denne ene eviggyldige sandhed.

Videnskaben begynder nu at se,
ikke en verden af ubevidste partikler

og felter, men et univers bestående af

bevidste aktører.

Noget nyt springer frem
i videnskabens verden.

Som Nikola Tesla sagde,

den dag videnskaben begynder at
undersøge ikke-fysiske fænomener,

vil det gøre større fremskridt
på ét årti

end alle de tidligere samlede
århundreder af dens virken.

Den dag er i dag.

Hver eneste gang vi har haft
et matematisk præcist fremskridt

indenfor videnskaben,
åbnet op for nye teknologier,

der ligner magi, sammenlignet med
det vi havde før.

Så jeg tror, at denne teori om
'bevidste aktører' udenfor rumtid

vil give os teknologier

der i sandhed vil være forbløffende.

For eksempel, lige nu,
de fleste af de galakser vi ser,

jeg tror 97% af de galakse vi ser,

kan vi aldrig rejse til. De trækker sig
væk fra os hurtigere end lyset.

Så de bevæger sig ikke gennem
rummet hurtigere end lyset.

Det er selve rummet, der udvider sig,
så hurtigt, at den hastighed

de bevæger sig væk fra os,
er hurtigere end lyset.

Så vi ville aldrig kunne
rejse gennem rummet

til 97% af alle de galakser,
som vi kan se.

Så der er alt det 'land' derude,
som vinker til os og siger

hej, vi er her ude og du
kan aldrig komme ud til os.

Det er, hvis du bevæger dig gennem rumtid.

Men hvad hvis vi indser, at rumtid
kun findes i vores "headset"?

Det er bare formatet på 'spillet'

og du er ikke fanget inde i headsettet.

Du kan lege med softwaren,
som kører spillet.

Så det er som om nogen er i
Grand Theft Auto og

du er en Grand Theft Auto troldmand,

så du ved, hvordan bilen bruges

og kører på vejene og du kan
vinde over alle i spillet.

Men forestil dig, at du faktisk kender
softwaren, der kører Grand Theft Auto.

Så træder du ud af Grand Theft
Auto headsettet

og du kan lege med softwaren.

du kan endda tage benzinen
ud af troldmandens tank

Du kan give dem et fladt dæk.

Du kan ændre vejenes geometri.

Du kan gøre lige, hvad du vil.

Så når vi en gang forstår
vores rumtid headset,

så behøver vi ikke rejse
til Andromeda Galaksen

gennem rumtid,
hvilket ville tage os 2,4 millioner år

Vi går bare udenom rumtid

Jeg ser verden omkring mig som
at træde ind i

et mere stille udtryk og oplevelse af,
hvad det vil sige at være menneske

og hvad det betyder
at være et aspekt af guddommelighed.

Men jeg tænker ikke, at vi har
en ubegrænset mængde tid.

Jeg får følelsen af, at tiden er

ved at løbe ud, og at der er en
'nu eller aldrig' tid.

Jeg tror, vi er på den rigtige vej.

Jeg har en følelse af optimisme som,
på grund af de muligheder

vi i dag har i verden
mht. til at kommunikere

kraftfulde og vigtige idéer

måder vi ikke havde, for
blot få år siden

de skaber muligheden for,
at vi kan nå til et sted med kritisk masse

at vi kan nå kritisk masse

før vores tid løber ud.

Men vi ville tage fejl, hvis vi tror,
at vi har uendelige mængder tid

på denne planet.

Når ethvert individ

af-identificerer
fra deres tillærte rolle

så handler de ikke længere
som et ego-baseret væsen.

Og det vil frembringe
en transformation på planeten.

Det frembringer en ny Jord.

Livet, som vi kender det lige nu,
på denne planet,

jeg tror, vi er nødt til af lave ændringer
og foretage dem hurtigt,

dramatisk og radikalt

hvis vi gerne vil se morgendagen,
som vi alle har drømt om.

så kunne denne forståelse blive
main-stream i vores livstid?

Hvorfor ikke? Ja.

Udfordringen vi har lige nu er,
at intet virker

og tiden er kommet til vi står frem
og siger det, der er sandt.

Vi kan helt sikkert gøre det bedre end nu.

helt sikkert,

Vi kan udvide vores forståelse
af hvem vi er

og udvide udtrykket af vores sande natur.

Vi er nødt til at være
opmærksomme på

vores miljø og omgivelser

på vores politikker, vores økonomier

og på vores åndelige proces
på denne planet.

Fordi problemet i verden i dag
er ikke et politisk problem.

Det er ikke et økonomisk problem.

Det er ikke et socialt problem.

Det er et åndeligt problem.

Det har med at gøre,
hvor forpligtede vi er

med at træde ind i de højeste
åndelige sandheder.

Dette er ikke en New Age filosofi.

Disse idéer har været her

i tusinder af år.

Den eviggyldige visdom,
har været udtrykt gennem

utallige traditioner og kulturer
og som bevidsthed selv

har det altid ligget skjult
for alle at se.

Indenfor Kristendom

I det Gnostiske
Thomas evangelie

peges der direkte til vores sande natur.

De disciple spørger Jesus,
'Hvornår vil Himmeriget komme?'

Jesus sagde,
det kommer ikke ved at vente på det

Det vil ikke være et spørgsmål om at sige
'Her er det' eller 'dér er det'.

Snarere, Faderens Himmerige
er spredt ud over hele Jorden

og folk ser det ikke.

Himmeriget er ikke her eller der.
Bevidsthed er ikke her eller der.

Det er ikke fastsat i tid og rum.

Hvis du venter på, at noget skal ske

en eller anden udefrakommende begivenhed
tilstand eller opstigning

noget helbredelse eller energi,

så er dit tillærte sind stadigt søgende.

Det har stadig indflydelse på
din oplevelse

af nuet.

I Buddhismen har de Samsara,
verden af lidelse

og Nirvana, verden af frigørelse

er ikke to adskilte verdener.

De er én og den samme.

Vi manipulere eller ændrer ikke på ting

for at ankomme til en eller anden
mystisk virkelighed.

Når vi vågner op, er
verdens perfektion afsløret

direkte, som den er.

Er det muligt blot 'at være' her og nu
i dette øjeblik,

uforstyrret af det søgende sind?

Er det muligt at være okay
med øjeblikket, som det er?

Simpelthen bare 'at være'

oversat til dansk af Martin Søegaard
Den Direkte Vej, Danmark, www.den-direkte-vej.dk