Cæsarkoden | Khan Academy

Cæsarkoden, der blev brugt at Julius Cæsar omkring 58 f.Kr., er en forskydningskode, hvor bogstaverne i en besked forskydes, så den ikke kan læses, hvis den bliver opsnappet. For at læse beskeden, skal modtageren forskyde bogstaverne den anden vej. Den arabiske matematiker Al-Kindi fandt en svaghed i Cæsarkoden, idet man kan bruge frekvensanalyse, som udnytter hyppigheden af hvert bogstav i et givet sprog, til at bryde koden.

Lad os surfe sikkert! I kurset Sikkerhed på internettet vil du blive fortrolig med begrebet personoplysninger og de måder, hvorpå personoplysninger kan spores online. Lær hvordan hackere kan få adgang til oplysninger og enheder, og hvilke trin du kan tage for at stoppe kriminelle på internettet og holde dine data og enheder sikre.

Khan Academy har en mission om at give gratis, verdensklasse undervisning til hvem som helst, hvor som helst. Vi tilbyder quizzer, opgaver, videoer og artikler inden for områder som matematik, kunst, computerprogrammering, økonomi, fysik, kemi, biologi, medicin, finans, historie, og meget mere. Vi giver lærere værktøjer og data som de kan bruge til at hjælpe deres elever med at udvikle deres færdigheder, vaner og tankegang, så de fremover kan have succes både i skolen og senere i livet. Khan Academy er oversat til mange sprog og over 15 millioner mennesker verden over lærer via Khan Academy hver måned. Khan Academy er et 501(c)(3) nonprofit selskab.

Giv en donation eller Bliv frivillig i dag!

https://www.khanacademy.org/donate

https://www.khanacademy.org/contribute

Den første velkendte kode
- en forskydningskode -

blev brugt af Julius Caesar
omkring år 58 f.Kr.

Den er nu kendt som "Cæsarkoden".

Cæsar forskød hvert bogstav
i sine militære ordrer

for at få dem til at se meningsløse ud,
hvis fjenden skulle opsnappe dem.

Forestil dig, at Alice og Bob beslutter
at kommunikere ved hjælp af Cæsarkoden.

Først skal de på forhånd blive enige
om en forskydning - lad os sige tre.

For at kode sin besked,

skal Alice forskyde hvert bogstav
i sin oprindelige besked med tre.

Så A bliver til D, B bliver til E,
C bliver til F og så videre.

Denne ulæselige eller 'krypterede' besked
sendes herefter åbent til Bob.

Bob forskyder så simpelthen
hvert bogstav tre bogstaver tilbage

for at læse den oprindelige besked.

Utroligt nok, blev denne simple kode

brugt af militærledere
hundreder af år efter Cæsar.

JULIUS CÆSAR: Jeg har kæmpet og vundet.

Men jeg har ikke erobret folks vilje,
som er uovervindelig.

FORTÆLLER 1: Men en lås er kun så stærk
som dens svageste punkt.

En låsesmed kan se efter mekaniske fejl.

Eller i mangel på dem forsøge
at udlede mere information

for på den måde at finde
den rigtige kombination.

Metoderne for at bryde låse op
og bryde koder er meget ens.

Svagheden bag Cæsars kode
blev offentligjort 800 år senere

af en arabisk matematiker kaldet Al-Kindi.

Han brød Caesars kode
ved at hjælp af et en ledetråd

baseret på en vigtig egenskab af
sproget, som beskeden er skrevet i.

Hvis du skanner en tekst fra enhver bog,
og tæller frekvensen af hvert bogstav,

vil du se et ret regelmæssigt mønster.

Her er for eksempel
bogstavernes frekvens på engelsk.

Det kan anses for
et fingeraftryk af engelsk.

Vi efterlader dette fingeraftryk
når vi kommunikerer uden at indse det.

Denne ledetråd er
en af kodebrydernes vigtigste værktøjer.

For at knække denne kode,

tæller de frekvenserne
for hvert bogstav i den krypterede tekst,

og undersøger
hvor langt fingeraftrykket er forskudt.

Hvis H for eksempel er det
hyppigste bogstav

i den krypterede besked i stedet for E,

så var forskydningen nok tre.

Derefter kan man forskyde tilbage
for at afsløre den opringelige besked.

Dette kaldes frekvensanalyse.

Og det var dødsstødet til sikkerheden
af Cæsars kode.