Jomfruelighedsløgnen

Mødommen er stadig den mest misforståede del af den kvindelige krop. Nina Dølvik Brochmann og Ellen Støkken Dahl fortæller om deres mission, der skal styrke unge mennesker gennem bedre seksualundervisning og gøre op med de udbredte (og skadelige) myter der fortælles om jomfruelighed og mødommen.

Nina Dølvik Brochmann:
Da vi voksede op,

troede vi, at mødommen var
et bevis på jomfruelighed.

Men det viser sig, at vi tog fejl.

Vi opdagede,

at den udbredte historie
om kvindens jomfruelighed

baserer sig på to myter om anatomi.

Sandheden har været kendt i
lægekredse i mere end 100 år,

men alligevel fortsætter disse to myter,
med at gøre livet besværligt

for kvinder over hele verden.

Ellen Støkken Dahl:
Den første myte handler om blod.

Den fortæller, at mødommen
gennembrydes og bløder,

den første gang en kvinde har vaginal sex.

Med andre ord, hvis der ikke er
blod på lagnet bagefter,

så var kvinden ganske enkelt ikke jomfru.

Den anden myte følger af den første

Eftersom mødommen formodes
at blive brudt og bløde,

tror folk også, at den forsvinder,

eller drastisk ændrer sig under
kvindens første samleje.

Hvis det var sandt,

ville man nemt kunne fastslå,
om en kvinde var jomfru eller ej,

ved at undersøge hendes kønsdele,

ved at foretage et jomfru-tjek.

NDB: Så det er vores to myter:

Jomfruer bløder,

og mødomme forsvinder for evigt.

Det kan godt være, det lyder som
et mindre problem i dine ører.

Hvorfor skulle du bekymre dig

om en mærkelig lille hudfold
på kvindekroppen?

Men sandheden er,
at det handler om så meget mere

end en anatomisk misforståelse.

Myterne om mødommen har
holdt ved i hundredevis af år,

fordi de har kulturel betydning.

De har været brugt
som et magtfuldt værktøj,

i forsøget på at kontrollere
kvinders seksualitet

i næsten alle kulturer, religioner
og historiske perioder.

Kvinder bliver stadig mistroet,

vanæret,

gjort fortræd

og i de værste tilfælde
ofre for æresdrab,

hvis de ikke bløder på bryllupsnatten.

Andre kvinder tvinges til ydmygende
undersøgelser af mødommen.

blot for at kunne få arbejde,

for at redde deres omdømme

eller blive gift.

ESD: Som f.eks. i Indonesien,

hvor kvinder systematisk undersøges,
før de deltager i militærtjeneste.

Efter de egyptiske oprør i 2011

blev en gruppe kvindelige demonstranter
undersøgt mod deres vilje

af militæret.

I Oslo undersøger læger
unge pigers mødom,

for at kunne forsikre deres forældre om,
at deres børn ikke er ødelagte.

Og trist nok bliver listen længere.

Kvinder er så bange for ikke at kunne
leve op til myterne om mødommen,

at de tyr til hurtige løsninger

for at sikre en blødning.

Det kan være plastikkirurgi,

kendt som "hymenrekonstruktion",

det kunne være små glas med blod,
der hældes på lagnerne efter sex

eller falske mødomme købt på nettet,

komplet med teaterblod

og et løfte om at "du kan vinke farvel til
din dybe, mørke hemmelighed".

NDB: Ved at fortælle piger, at ingen
gerninger kan holdes hemmelige,

at deres kroppe afslører dem
uanset hvad,

har vi indgydet dem frygt.

Piger er bange for at ødelægge sig selv,

enten under sport,

leg,

brug af tamponer

eller seksuel aktivitet.

Vi har indskrænket deres
muligheder og deres frihed.

Det er på tide, vi sætter en stopper
for jomfruelighedsløgnen.

Det er på tide, vi nedbryder myterne
om mødommen

nu og for altid.

ESD: Vi er medicinstuderende,

seksualsundhedsarbejdere

og forfattere til "Glæden med skeden".

(Latter)

Det er en populærvidenskabelig bog
om de kvindelige kønsorganer.

Vores erfaringer viser,
at folk tilsyneladende tror,

at mødommen er en slags låg,
der dækker åbningen til vagina.

På norsk (og dansk), kaldes den
sågar for jomfruhinden.

Og dermed skaber vi et billede
af noget skrøbeligt,

noget der nemt ødelægges,

noget der kan revne,

i stil med et stykke plastikfolie.

I har måske undret jer over, hvorfor
vi har en hulahopring med på scenen.

Det skal vi vise jer.

(Latter)

Sådan, det er vist svært at skjule,

at der er sket noget med
denne hulahopring, ikke?

Den er forskellig før og efter,
jeg slog hul i den.

Hinden er brudt,

og medmindre vi udskifter folien,

vil den aldrig blive som før.

Så hvis vi foretog et jomfru-tjek
på denne ring lige her,

lige nu,

ville det være ligetil.

Vi kan nemt fastslå at denne hulahopring
ikke er jomfru mere.

(Latter)

NDB: Men mødommen er slet ikke
som et stykke plastikfolie

du kan lægge over din mad

eller en slags låg.

Faktisk ...

er den mere som den her --

en hårelastik eller et gummibånd.

Mødommen er en fold af væv
langs den ydre åbning af vagina.

Og typisk har den form som
en donut eller en halvmåne

med et stort hul i midten.

Men det varierer meget,

og nogle gange har mødomme "frynser",

den kan have flere huller,

eller bestå af lapper.

Med andre ord, varierer mødomme
helt naturligt meget i deres udseende,

og det er det, der gør det så svært
at udføre et jomfru-tjek.

ESD: Nu hvor vi ved lidt mere
om mødommens anatomi,

er det på tide at vende tilbage
til vores to myter:

Jomfruer bløder,

mødomme er væk for altid.

Men mødommen behøver
slet ikke gå i stykker.

Mødommen er som en hårelastik,
både i form og funktion.

Og du kan strække en hårelastik, ikke?

(Latter)

En mødom kan også strækkes.

Faktisk er den meget elastisk.

Og for mange kvinder,

vil mødommen være elastisk nok
til at kunne klare samleje

uden at tage skade.

Hos andre, vil mødommen revne en
smule for at gøre plads til penissen,

men det får den ikke til at forsvinde.

Men den ser måske anderledes ud
i forhold til før.

Det siger altså sig selv, at man ikke
kan undersøge mødommen

for at fastslå om pigen er jomfru.

Dette blev bemærket for
mere end 100 år siden i 1906

af den norske læge Marie Jeancet.

Hun undersøgte en
midaldrende sexarbejder

og konkluderede at hendes kønsorganer
mindede om en teenage-jomfrus.

Men det giver jo god mening, ikke?

For hvis hendes mødom aldrig
var blevet skadet under sex,

hvad ville vi så forvente at se?

ESD: Eftersom mødomme
kan have alle mulige former,

er det svært at vide,

om en bule eller fold i den
er en skade fra tidligere

eller om det blot er en normal
anatomisk variant.

Det absurde i at teste for jomfruelighed

illustreres af et studie udført
på 36 gravide teenagere.

Da lægerne undersøgte deres mødomme,

kunne de kun finde tydelige
tegn på penetrering

hos 2 ud af de 36 piger.

Så medmindre I tror,
det var 34 jomfrufødsler --

(Latter)

kan vi nok blive enige om

at også vores anden myte
har taget alvorlig skade.

Man kan simpelthen ikke kigge
mellem en kvindes ben

og aflæse hendes seksuelle fortid.

NDB: Som så mange andre myter
er myterne om mødommen usande.

Der findes ikke noget "jomfru-låg",
der på magisk vis forsvinder efter sex,

og hveranden jomfru kan let
have sex uden at bløde.

Vi ville ønske at blot ved
at modbevise disse myter

ville alting blive OK,

at skam, skade og æresdrab
alle bare ville forsvinde.

Men selvfølgelig er det ikke så enkelt.

Seksuel undertrykkelse af kvinder
stammer fra noget dybere

end en simpel anatomisk misforståelse
angående mødommens egenskaber.

Det er et spørgsmål om kulturel og
religiøs magt over kvinders seksualitet.

Og det er langt sværere at ændre på.

Men vi må forsøge.

ESD: Som medicinske fagfolk,
er dette vores bidrag.

Vi ønsker at alle piger, forældre og
[fremtidige] ægtemænd skal vide

hvad mødommen er
og hvordan den virker.

Vi ønsker, de skal vide,

at mødommen ikke kan bruges
som bevis for jomfruelighed.

Og på den måde kan vi fjerne
et af de mest magtfulde værktøjer,

der bruges til at kontrollere
unge kvinder i dag.

Efter vi har fortalt jer dette,

overvejer I måske,
hvad alternativet er,

for hvis vi ikke kan bruge mødommen
som bevis for jomfruelighed hos kvinder,

hvad skal vi så bruge?

Vi foreslår at bruge ingenting.

(Jubel fra salen)

Hvis man --

(Bifald)

Hvis man virkelig vil vide om
en kvinde er jomfru eller ej,

så spørg hende.

(Latter)

Men hvad hun svarer,
er alene hendes valg.

Tak.

(Bifald)