< Return to Video

Dan Ariely om vores forfejlede moral kodeks

  • 0:01 - 0:03
    I dag vil jeg fortælle jer
  • 0:03 - 0:06
    om forudsigelig irrationalitet.
  • 0:06 - 0:10
    Og min interesse i irrationel adfærd
  • 0:10 - 0:13
    startede for mange år siden på hospitalet.
  • 0:13 - 0:17
    Jeg var slemt forbrændt.
  • 0:17 - 0:20
    Og hvis man tilbringer meget tid på hospitalet,
  • 0:20 - 0:23
    vil man se mange former for irrationalitet.
  • 0:23 - 0:28
    Og noget der virkelig gik mig på i afdelingen for brændsår,
  • 0:28 - 0:32
    var den måde hvorpå sygeplejerskerne tog mine forbindinger af.
  • 0:33 - 0:35
    I har formentlig alle prøvet at tage et plaster af på et tidspunkt,
  • 0:35 - 0:38
    og I må have spekuleret på hvilken fremgangsmåde der er den rigtige.
  • 0:38 - 0:42
    River man det af hurtigt - kort varighed men høj intensitet -
  • 0:42 - 0:44
    eller tager man det langsomt af -
  • 0:44 - 0:48
    man bruger lang tid, men hvert sekund er ikke nær så smertefuldt -
  • 0:48 - 0:51
    hvilken af disse fremgangsmåder er den rigtige?
  • 0:51 - 0:55
    Sygeplejerskerne på min afdeling mente, at den rette fremgangsmåde
  • 0:55 - 0:58
    var den hvor man river, så de ville tage fat og de ville rive,
  • 0:58 - 1:00
    og de ville tage fat og de ville rive.
  • 1:00 - 1:04
    Og fordi 70 procent af min krop var forbrændt, ville det tage omkring en time.
  • 1:04 - 1:07
    Og som i kan forestille jer,
  • 1:07 - 1:11
    hadede jeg det øjeblik hvor de rev, med utrolig stor intensitet.
  • 1:11 - 1:13
    Og jeg ville prøve at tale dem til fornuft og sige,
  • 1:13 - 1:14
    "Hvorfor prøver vi ikke noget andet?
  • 1:14 - 1:16
    Hvorfor bruger vi ikke lidt længere tid -
  • 1:16 - 1:21
    måske to timer i stedet for en time - så denne intensitet bliver mindre?"
  • 1:21 - 1:23
    Og sygeplejerskerne fortalte mig to ting.
  • 1:23 - 1:27
    De sagde at de havde den rette model af patienten -
  • 1:27 - 1:30
    at de vidste hvad der var den rette ting at gøre for at minimere min smerte.
  • 1:30 - 1:33
    og de fortalte mig at ordet patient (tålmodig) ikke betyder
  • 1:33 - 1:35
    at komme med forslag eller afbryde eller...
  • 1:35 - 1:38
    Det er ikke kun sådan på hebraisk, for øvrigt.
  • 1:38 - 1:41
    Sådan er det på alle sprog jeg har stiftet bekendtskab med indtil videre.
  • 1:41 - 1:45
    Og der var ikke rigtig - der var ikke så meget jeg kunne gøre,
  • 1:45 - 1:48
    og de blev ved med at gøre hvad de gjorde.
  • 1:48 - 1:50
    Og cirka tre år senere, da jeg forlod hospitalet,
  • 1:50 - 1:53
    begyndte jeg at studere på universitetet.
  • 1:53 - 1:56
    Og en af de mest interessante ting jeg lærte
  • 1:56 - 1:58
    var at der er en eksperimentel metode,
  • 1:58 - 2:02
    at hvis man har et spørgsmål, så kan man skabe en kopi af dette spørgsmål
  • 2:02 - 2:06
    på en abstrakt måde, og man kan så forsøge at undersøge dette spørgsmål,
  • 2:06 - 2:08
    og måske lære lidt omkring verden.
  • 2:08 - 2:10
    Så det var det jeg gjorde.
  • 2:10 - 2:11
    Jeg var stadig interesseret
  • 2:11 - 2:13
    i det her spørgsmål om hvordan man tager forbindinger af patienter med brændsår.
  • 2:13 - 2:16
    Så, oprindeligt havde jeg ikke særligt mange penge,
  • 2:16 - 2:20
    så jeg gik ned i en værktøjsforretning og jeg købte en skruetvinge.
  • 2:20 - 2:24
    Og jeg tog folk med til laboratoriet og jeg puttede deres fingre ind i den,
  • 2:24 - 2:26
    og jeg klemte dem en lille smule.
  • 2:26 - 2:28
    (Latter)
  • 2:28 - 2:31
    Og jeg klemte dem i lang tid og i kort tid,
  • 2:31 - 2:33
    og smerte der steg og smerte der aftog,
  • 2:33 - 2:37
    og med pauser og uden pauser - alle mulige former for smerte.
  • 2:37 - 2:39
    Og efter jeg havde påført folk en lille smule smerte, ville jeg spørge dem,
  • 2:39 - 2:41
    nå, hvor smertefuldt var det her? Eller, hvor smertefuldt var det her?
  • 2:41 - 2:43
    Eller, hvis du skulle vælge mellem de sidste to,
  • 2:43 - 2:45
    hvilken ville du så vælge?
  • 2:45 - 2:48
    (Latter)
  • 2:48 - 2:51
    Jeg blev ved med at gøre dette i et stykke tid.
  • 2:51 - 2:53
    (Latter)
  • 2:53 - 2:57
    Og så, ligesom med alle andre gode akademiske projekter, fik jeg mere støtte.
  • 2:57 - 2:59
    Jeg gik over til lyde, elektrochok -
  • 2:59 - 3:04
    Jeg havde tilmed en smertedragt som kunne få folk til at føle meget mere smerte.
  • 3:04 - 3:08
    Men til sidst i denne proces,
  • 3:08 - 3:11
    var det jeg lærte, at sygeplejerskerne tog fejl.
  • 3:11 - 3:14
    Her var disse vidunderlige mennesker med gode intentioner
  • 3:14 - 3:16
    og med masser af erfaring, og alligevel
  • 3:16 - 3:20
    tog de fejl forudsigeligt hele tiden.
  • 3:20 - 3:23
    Det viser sig, at fordi vi ikke tager højde for varighed
  • 3:23 - 3:25
    på samme måde som vi tager højde for intensitet,
  • 3:25 - 3:29
    ville jeg have været i mindre smerte hvis varigheden havde været længere
  • 3:29 - 3:31
    og intensiteten havde været mindre.
  • 3:31 - 3:34
    Det viser sig, at det ville have været bedre at starte med mit ansigt,
  • 3:34 - 3:36
    hvilket var meget mere smertefuldt, og arbejde sig ned mod mine ben,
  • 3:36 - 3:39
    hvilket ville give mig en følelse af forbedring som tiden gik -
  • 3:39 - 3:40
    hvilket også ville have været mindre smertefuldt.
  • 3:40 - 3:42
    Og det viser sig også, at det ville have været en god idé
  • 3:42 - 3:44
    at give mig pauser midt i, så jeg kunne komme mig ovenpå smerterne.
  • 3:44 - 3:46
    Alle disse ting havde været gode ting at gøre,
  • 3:46 - 3:49
    og mine sygeplejersker havde ingen anelse.
  • 3:49 - 3:50
    Og fra det øjeblik begyndte jeg at tænke,
  • 3:50 - 3:53
    er sygeplejerskerne de eneste i verden der tager fejl
  • 3:53 - 3:56
    i lige netop denne beslutning, eller er det mere generelt?
  • 3:56 - 3:58
    Og det viser sig at det er mere generelt -
  • 3:58 - 4:01
    der er mange fejl vi begår.
  • 4:01 - 4:06
    Og jeg vil give jer et eksempel på en af disse irrationaliteter,
  • 4:06 - 4:09
    og jeg vil fortælle jer om at snyde.
  • 4:09 - 4:11
    Og grunden til at jeg valgte snyd er fordi det er interessant,
  • 4:11 - 4:13
    men også fordi det fortæller os noget, synes jeg,
  • 4:13 - 4:16
    om situationen vi er i på aktiemarkedet.
  • 4:16 - 4:19
    Nå men, min interesse for snyd begyndte
  • 4:19 - 4:21
    da Enron kom på banen, eksploderede pludseligt,
  • 4:21 - 4:24
    og jeg begyndte at overveje hvad der foregik her.
  • 4:24 - 4:25
    Forholder det sig sådan, at der var en slags
  • 4:25 - 4:28
    dårlige elementer der var i stand til at gøre den slags ting,
  • 4:28 - 4:30
    eller er der tale om en mere endemisk situation,
  • 4:30 - 4:34
    at mange mennesker er i stand til at opføre sig sådan?
  • 4:34 - 4:38
    Så vi gjorde hvad vi som regel gør, jeg besluttede mig for at lave et simpelt eksperiment.
  • 4:38 - 4:39
    Og det forgik sådan her.
  • 4:39 - 4:42
    Hvis I var med i eksperimentet, ville jeg give jer et stykke papir
  • 4:42 - 4:46
    med 20 simple regnestykker som alle og enhver kunne løse,
  • 4:46 - 4:48
    men jeg ville ikke give jer nok tid.
  • 4:48 - 4:50
    Da de 5 minutter var ovre, ville jeg sige,
  • 4:50 - 4:53
    "Giv mig papirene og så giver jeg jer en dollar per spørgsmål."
  • 4:53 - 4:57
    Folk gjorde dette. Jeg betalte fire dollar for deres opgave -
  • 4:57 - 4:59
    folk ville i gennemsnit løse fire stykker.
  • 4:59 - 5:02
    Andre folk ville jeg friste med at snyde.
  • 5:02 - 5:03
    Jeg ville sende papirene rundt.
  • 5:03 - 5:05
    Når de fem minutter var overstået ville jeg sige,
  • 5:05 - 5:06
    "Vær så venlig at rive papirene i stykker.
  • 5:06 - 5:09
    Put de små stykker i jeres lomme eller taske,
  • 5:09 - 5:12
    og fortæl mig hvor mange spørgsmål I fik rigtige."
  • 5:12 - 5:15
    Folk "løste" nu syv spørgsmål i gennemsnit.
  • 5:15 - 5:20
    Og nu var det altså ikke sådan at der var enkelte dårlige elementer -
  • 5:20 - 5:23
    enkelte der snød meget.
  • 5:23 - 5:26
    I stedet var det vi så, at mange snyder en lille smule.
  • 5:26 - 5:29
    Ifølge økonomisk teori,
  • 5:29 - 5:32
    er snyderi en ganske simpel cost-benefit analyse.
  • 5:32 - 5:34
    Man spørger sig selv, "hvad er sandsynligheden for at blive opdaget?
  • 5:34 - 5:37
    Hvor meget får jeg ud af at snyde?
  • 5:37 - 5:39
    Og hvor stor er straffen hvis jeg bliver opdaget?"
  • 5:39 - 5:41
    Og man vejer disse muligheder op imod hinanden -
  • 5:41 - 5:43
    man laver den simple cost-benefit analyse,
  • 5:43 - 5:46
    og man beslutter hvorvidt det kan betale sig at bryde loven eller ej.
  • 5:46 - 5:48
    Så det forsøger vi at afprøve.
  • 5:48 - 5:52
    For nogle folk ændrede vi på hvor mange penge de kunne slippe afsted med -
  • 5:52 - 5:53
    hvor mange penge de kunne stjæle.
  • 5:53 - 5:56
    Vi betalte dem 10 cents per korrekt svar, 50 cents,
  • 5:56 - 5:59
    en dollar, fem dollars, 10 dollars per korrekt svar.
  • 5:59 - 6:03
    Man ville forvente at efterhånden som mængden af af penge på bordet stiger,
  • 6:03 - 6:06
    ville folk snyde mere, men det var rent faktisk ikke tilfældet.
  • 6:06 - 6:09
    Vi fik mange til at snyde ved at stjæle en lille smule.
  • 6:09 - 6:12
    Hvad med sandsynligheden for at blive opdaget?
  • 6:12 - 6:14
    Nogle folk rev halvdelen af papiret i stykker,
  • 6:14 - 6:15
    så der var en smule bevis tilbage.
  • 6:15 - 6:17
    Nogle folk rev hele papiret i stykker.
  • 6:17 - 6:20
    Nogle folk rev det hele i stykker, gik ud af lokalet,
  • 6:20 - 6:23
    og betalte sig selv ved hjælp af den skål med penge der indeholdt over 100 dollars.
  • 6:23 - 6:26
    Man skulle tro, at efterhånden som sandsynlighed for at blive opdaget bliver mindre,
  • 6:26 - 6:29
    ville folk snyde mere, men igen, det var ikke tilfældet.
  • 6:29 - 6:32
    Igen var der mange der kun snød en lille smule,
  • 6:32 - 6:35
    og de var ligeglade med disse økonomiske incitamenter.
  • 6:35 - 6:36
    Så vi sagde, "Hvis folk er ligeglade
  • 6:36 - 6:41
    med de økonomisk rationelle teori forklaringer, med disse kræfter,
  • 6:41 - 6:44
    hvad kunne der så være på færde?"
  • 6:44 - 6:47
    Og vi tænkte at det der måske skete var, at der er to kræfter på spil.
  • 6:47 - 6:49
    På den ene side vil vi alle gerne kunne se os selv i spejlet
  • 6:49 - 6:52
    og have det godt med os selv, så vi vil ikke snyde.
  • 6:52 - 6:54
    På den anden side kan vi snyde en lille smule,
  • 6:54 - 6:56
    og stadig have det godt med os selv.
  • 6:56 - 6:57
    Så det der måske sker,
  • 6:57 - 6:59
    er at der er en grænse for snyd som vi ikke kan overskride,
  • 6:59 - 7:03
    men vi kan stadig få noget ud af at snyde en lille smule,
  • 7:03 - 7:06
    så længe det bare ikke ændrer på vores opfattelse af os selv.
  • 7:06 - 7:09
    Det er hvad vi kalder en personlig fuskefaktor.
  • 7:10 - 7:14
    Så hvordan kan man teste en personlig fuskefaktor?
  • 7:14 - 7:18
    Til at starte med sagde vi, "Hvad kan vi gøre for at formindske fuskefaktoren?"
  • 7:18 - 7:20
    Så vi fik folk til laboratoriet og vi sagde,
  • 7:20 - 7:22
    "Vi har to opgaver til dig i dag."
  • 7:22 - 7:23
    Først bad vi halvdelen af folkene
  • 7:23 - 7:25
    om enten at huske 10 bøger de havde læst på gymnasiet,
  • 7:25 - 7:28
    eller at huske de ti bud,
  • 7:28 - 7:30
    og så fristede vi dem til at snyde.
  • 7:30 - 7:33
    Det viser sig, at med dem som prøvede at huske de ti bud -
  • 7:33 - 7:35
    og i vores samling af folk var der ingen der kunne huske alle de ti bud -
  • 7:36 - 7:40
    men de folk der prøvede at huske de ti bud,
  • 7:40 - 7:43
    når de fik muligheden for at snyde, snød de overhovedet ikke.
  • 7:43 - 7:45
    Det var ikke sådan at de mere religiøse folk -
  • 7:45 - 7:46
    altså dem der huskede flere af de ti bud - snød mindre,
  • 7:46 - 7:48
    og de mindre religiøse -
  • 7:48 - 7:49
    dem der stort set ikke kunne huske nogen af de ti bud -
  • 7:49 - 7:51
    snød mere.
  • 7:51 - 7:55
    Så snart folk prøvede at huske de ti bud,
  • 7:55 - 7:56
    holdt de op med at snyde.
  • 7:56 - 7:58
    Faktisk, selv når vi fik selvproklamerede ateister
  • 7:58 - 8:02
    til at sværge på biblen og vi gav dem chancen for at snyde,
  • 8:02 - 8:04
    snød de overhovedet ikke.
  • 8:06 - 8:08
    Nå men, de ti bud er noget der er svært
  • 8:08 - 8:10
    at bringe ind i uddannelsessystemet, så vi sagde,
  • 8:10 - 8:12
    "Hvorfor får vi ikke folk til at underskrive æreskodekset?"
  • 8:12 - 8:14
    Så vi fik folk til at skrive under på,
  • 8:14 - 8:18
    "Jeg forstår at dette spørgeskema henholder sig til MITs æreskodeks"
  • 8:18 - 8:21
    Derefter rev de det i stykker. Ingen snyd overhovedet.
  • 8:21 - 8:22
    Og dette er især interessant,
  • 8:22 - 8:24
    fordi MIT slet ikke har noget æreskodeks.
  • 8:24 - 8:29
    (Latter)
  • 8:29 - 8:33
    Så alt dette handlede om at sætte fuskefaktoren ned.
  • 8:33 - 8:36
    Hvad med at sætte fuskefaktoren op?
  • 8:36 - 8:38
    Det første eksperiment - jeg gik rundt på MIT
  • 8:38 - 8:41
    og jeg fordelte six-packs af colaer i køleskabene -
  • 8:41 - 8:43
    disse var de studerendes fælles-køleskabe.
  • 8:43 - 8:46
    Og jeg kom tilbage for at måle hvad vi teknisk set kalder
  • 8:46 - 8:50
    colaens halveringstid - hvor lang tid overlever den i køleskabet?
  • 8:50 - 8:53
    Som man kan forvente overlever den ikke særligt længe. Folk tager den.
  • 8:53 - 8:57
    Til kontrast tog jeg en tallerken med seks en-dollar sedler,
  • 8:57 - 9:00
    og jeg stillede disse tallerkener i køleskabene.
  • 9:00 - 9:01
    Ingen seddel forsvandt nogensinde.
  • 9:01 - 9:04
    Men det her er ikke noget godt videnskabeligt social eksperiment,
  • 9:04 - 9:07
    så for at gøre det bedre lavede jeg det samme eksperiment
  • 9:07 - 9:09
    som jeg beskrev for jer før.
  • 9:09 - 9:12
    En tredjedel af de folk vi havde sendt papiret rundt til, gav det tilbage til os.
  • 9:12 - 9:15
    En tredjedel af de folk vi havde sendt det rundt til, rev det itu,
  • 9:15 - 9:16
    de kom til os og sagde,
  • 9:16 - 9:19
    "Hr. Eksperimentator, jeg løste X problemer. Giv mig X dollars."
  • 9:19 - 9:22
    En tredjedel af folkene, når de var færdige med at rive papiret itu,
  • 9:22 - 9:24
    kom op til os og sagde,
  • 9:24 - 9:30
    Hr. Eksperimentator, jeg løste X problemer. Giv mig X poletter."
  • 9:30 - 9:33
    Vi betalte dem ikke med dollars. Vi betalte dem med noget andet.
  • 9:33 - 9:36
    Og så tog de deres noget andet, gik 4 meter til siden,
  • 9:36 - 9:38
    og vekslede dem til dollars.
  • 9:38 - 9:40
    Overvej den følgende intuition.
  • 9:40 - 9:43
    Hvor dårligt vil du have det med at tage en blyant med hjem fra arbejdet,
  • 9:43 - 9:45
    i forhold til hvor dårligt du vil have det
  • 9:45 - 9:47
    med at tage 10 cents fra en 'petty cash' boks?
  • 9:47 - 9:50
    Disse ting føles meget forskelligt.
  • 9:50 - 9:53
    Ville det, at være et lille skridt fjernet fra kontanter i et par sekunder
  • 9:53 - 9:56
    ved at blive betalt med poletter, gøre en forskel?
  • 9:56 - 9:58
    Vores testpersoner fordoblede deres snyderi.
  • 9:58 - 10:00
    Jeg skal fortæller jer hvad jeg tror
  • 10:00 - 10:02
    om dette og om aktiemarkedet om lidt.
  • 10:03 - 10:07
    Men dette løste ikke det store problem jeg havde med Enron endnu,
  • 10:07 - 10:10
    fordi i Enron er der også en social faktor.
  • 10:10 - 10:11
    Folk ser hvordan hinanden opfører sig.
  • 10:11 - 10:13
    Faktisk, hver dag når vi ser nyhederne
  • 10:13 - 10:15
    ser vi eksempler på folk der snyder.
  • 10:15 - 10:18
    Hvad gør det ved os?
  • 10:18 - 10:19
    Så vi lavede et andet eksperiment.
  • 10:19 - 10:22
    Vi fik en stor gruppe af studerende med i eksperimentet,
  • 10:22 - 10:23
    og vi betalte dem på forhånd.
  • 10:23 - 10:26
    Så alle fik en konvolut med alle pengene for eksperimentet,
  • 10:26 - 10:28
    og vi fortalte dem, at til slut ville vi bede dem
  • 10:28 - 10:32
    om at betale os de penge tilbage som de ikke tjente. OK?
  • 10:32 - 10:33
    Det samme sker.
  • 10:33 - 10:35
    Når vi giver folk muligheden for at snyde, snyder de.
  • 10:35 - 10:38
    De snyder en lille smule, men de snyder.
  • 10:38 - 10:41
    Men til dette eksperiment hyrede vi også en skuespiller-elev.
  • 10:41 - 10:45
    Denne elev rejste sig efter 30 sekunder og sagde,
  • 10:45 - 10:48
    "Jeg har løst det hele. Hvad gør jeg nu?"
  • 10:48 - 10:52
    Og eksperimentatoren sagde, "Hvis du er færdig med det hele, så gå hjem."
  • 10:52 - 10:53
    Det var det. Opgaven var færdig.
  • 10:53 - 10:57
    Så nu har vi en studerende - en skuespiller-elev -
  • 10:57 - 10:59
    der var en del af en gruppe.
  • 10:59 - 11:01
    Ingen vidste at det var en skuespiller.
  • 11:01 - 11:05
    Og de snød åbenlyst på en meget, meget alvorlig måde.
  • 11:05 - 11:08
    Hvad ville der ske med de andre folk i gruppen?
  • 11:08 - 11:11
    Ville de snyde mere, eller ville de snyde mindre?
  • 11:11 - 11:13
    Her er hvad der sker.
  • 11:13 - 11:17
    Det viser sig, at det kommer an på hvilken trøje de har på.
  • 11:17 - 11:19
    Her er fidusen.
  • 11:19 - 11:22
    Vi gjorde dette på Carnegie Mellon og Pittsburgh.
  • 11:22 - 11:24
    Og på Pittsburgh er der to store universiteter,
  • 11:24 - 11:27
    Carnegie Mellon og University of Pittsburgh.
  • 11:27 - 11:29
    Alle der deltog i eksperimentet
  • 11:29 - 11:31
    studerede ved Carnegie Mellon.
  • 11:31 - 11:35
    Når skuespilleren der rejste sig var fra Carnegie Mellon -
  • 11:35 - 11:37
    han var rent faktisk fra Carnegie Mellon -
  • 11:37 - 11:41
    men han var en del af deres gruppe, steg snyderiet.
  • 11:41 - 11:45
    Men når han bar en University of Pittsburgh trøje,
  • 11:45 - 11:47
    faldt snyderiet.
  • 11:47 - 11:50
    (Latter)
  • 11:50 - 11:53
    Se, det her er vigtigt, for husk på,
  • 11:53 - 11:55
    det øjeblik den studerende rejste sig,
  • 11:55 - 11:58
    stod det klart for alle at de kunne slippe afsted med at snyde,
  • 11:58 - 12:00
    fordi eksperimentatoren sagde,
  • 12:00 - 12:02
    "Du er færdig med det hele. Gå hjem," og de gik med pengene.
  • 12:02 - 12:05
    Så det handlede ikke så meget om sandsynligheden for at blive opdaget.
  • 12:05 - 12:08
    Det handlede om normerne for snyderi.
  • 12:08 - 12:11
    Hvis nogen fra vores egen gruppe snyder og vi ser dem snyde,
  • 12:11 - 12:15
    føler vi at det er mere i orden, i gruppen, at opføre os sådan.
  • 12:15 - 12:17
    Men hvis nogen fra en anden gruppe, de dårlige mennesker -
  • 12:17 - 12:19
    jeg mener, ikke dårlige her -
  • 12:19 - 12:21
    men nogen som vi ikke selv vil associeres med,
  • 12:21 - 12:23
    fra et andet universitet, en anden gruppe,
  • 12:23 - 12:26
    pludselig stiger folks bevidsthed om ærlighed -
  • 12:26 - 12:28
    lidt ligesom med de ti bud eksperimentet -
  • 12:28 - 12:32
    og folk snyder meget mindre.
  • 12:32 - 12:36
    Så hvad har vi lært fra dette om snyderi?
  • 12:36 - 12:39
    Vi har lært at mange mennesker kan snyde.
  • 12:39 - 12:42
    De snyder bare en lille smule.
  • 12:42 - 12:46
    Når vi minder folk om deres moralbegreber, snyder de mindre.
  • 12:46 - 12:49
    Når vi får større distance til snyd,
  • 12:49 - 12:53
    fra penge som et objekt, for eksempel, snyder folk mere.
  • 12:53 - 12:55
    Og når vi ser snyderi omkring os,
  • 12:55 - 12:59
    især hvis det er en del af vores egen gruppe, går snyderiet op.
  • 12:59 - 13:02
    Så hvis vi tænker over dette i forbindelse med aktiemarkedet,
  • 13:02 - 13:03
    overvej hvad der sker.
  • 13:03 - 13:06
    Hvad sker der i en situation når man skaber noget
  • 13:06 - 13:08
    hvor folk betaler en masse penge
  • 13:08 - 13:11
    for at se virkeligheden i en lettere fordrejet version?
  • 13:11 - 13:14
    Ville de ikke være i stand til at se det sådan?
  • 13:14 - 13:15
    Selvfølgelig ville de det.
  • 13:15 - 13:16
    Hvad sker der når man gør andre ting,
  • 13:16 - 13:18
    såsom at fjerne ting fra penge?
  • 13:18 - 13:21
    Man kalder dem aktier, aktieoptioner, derivater,
  • 13:21 - 13:22
    mortgage-backed securities.
  • 13:22 - 13:25
    Kunne det tænkes at med sådanne mere distancerede ting,
  • 13:25 - 13:27
    det er ikke en polet et øjeblik,
  • 13:27 - 13:29
    det er noget der er mange skridt væk fra penge
  • 13:29 - 13:33
    i meget længere tid - kunne det tænkes at folk ville snyde mere?
  • 13:33 - 13:35
    Og hvad sker der med det sociale miljø
  • 13:35 - 13:38
    når folk ser hvordan andre folk opfører sig omkring dem?
  • 13:38 - 13:42
    Jeg tror at alle disse faktorer fungerer meget negativt
  • 13:42 - 13:44
    på aktiemarkedet.
  • 13:44 - 13:47
    Mere generelt vil jeg gerne fortælle jer noget
  • 13:47 - 13:50
    om adfærdsmæssig økonomi.
  • 13:50 - 13:54
    Vi har mange intuitioner i vores liv,
  • 13:54 - 13:57
    og pointen er at mange af disse intuitioner er forkerte.
  • 13:57 - 14:00
    Spørgsmålet er om vi vil afprøve disse intuitioner?
  • 14:00 - 14:02
    Vi kan tænke over hvordan vi vil afprøve denne intuition
  • 14:02 - 14:04
    i vores privatliv, i vores arbejdsliv,
  • 14:04 - 14:07
    og mest af alt, når det drejer sig om politik,
  • 14:07 - 14:10
    når vi tænker på ting som No Child Left Behind,
  • 14:10 - 14:13
    når man skaber nye aktiemarkeder, når man skaber andre regler -
  • 14:13 - 14:16
    skat, sygesikring og så videre.
  • 14:16 - 14:18
    Og det svære ved at teste vores intuition
  • 14:18 - 14:20
    var det jeg virkeligt lærte
  • 14:20 - 14:22
    da jeg tog tilbage til sygeplejerskerne for at tale med dem.
  • 14:22 - 14:24
    Så jeg tog tilbage for at tale med dem
  • 14:24 - 14:27
    og fortælle dem hvad jeg havde fundet ud af om at fjerne forbindinger.
  • 14:27 - 14:29
    Og jeg lærte to interessante ting.
  • 14:29 - 14:31
    Den ene var at min yndlingssygeplejerske, Ettie,
  • 14:31 - 14:35
    fortalte mig at jeg ikke overvejede hendes smerte.
  • 14:35 - 14:37
    Hun sagde, "Det var selvfølgelig meget smertefuldt for dig.
  • 14:37 - 14:39
    Men tænk på mig som en sygeplejerske,
  • 14:39 - 14:41
    der tager, fjerner forbindingerne på en jeg syntes om,
  • 14:41 - 14:44
    og som jeg skulle gøre om og om igen over lang tid.
  • 14:44 - 14:47
    At skabe så meget tortur var ikke noget der var godt for mig heller."
  • 14:47 - 14:52
    Og hun sagde, måske delvist fordi det var så svært for hende.
  • 14:52 - 14:55
    Men det var faktisk mere interessant end det, fordi hun sagde,
  • 14:55 - 15:00
    "Jeg troede ikke at din intuiton var rigtig.
  • 15:00 - 15:01
    Jeg følte at min intuition var korrekt."
  • 15:01 - 15:03
    Så hvis man tænker over alle sine intuitioner,
  • 15:03 - 15:07
    er det meget svært at forestille sig at ens intuition er forkert.
  • 15:07 - 15:10
    Og hun sagde, "Ud fra det faktum at jeg troede at min intuition var rigtig..." -
  • 15:10 - 15:12
    hun troede at hendes intuition var rigtig -
  • 15:12 - 15:17
    var det meget svært for hende at acceptere at afprøve et vanskeligt eksperiment
  • 15:17 - 15:19
    for at se om hun tog fejl.
  • 15:19 - 15:23
    Men det er jo faktisk den situation vi er i hele tiden.
  • 15:23 - 15:26
    Vi har stærke intuitioner, omkring alle mulige ting -
  • 15:26 - 15:29
    vores egne evner, hvordan økonomien er skruet sammen,
  • 15:29 - 15:31
    hvordan vi bør betale skolelærere.
  • 15:31 - 15:34
    Men med mindre vi begynder at afprøve vores intuitioner,
  • 15:34 - 15:36
    vil vi ikke blive bedre.
  • 15:36 - 15:38
    Og forestil jer hvor meget bedre mit liv kunne have været
  • 15:38 - 15:40
    hvis disse sygeplejersker havde været villige til at afprøve deres intuition,
  • 15:40 - 15:41
    og hvordan alt havde været bedre
  • 15:41 - 15:46
    hvis vi bare begynder at lave mere systematiske eksperimenter af vores intuitioner.
  • 15:46 - 15:48
    Mange tak skal I have.
Title:
Dan Ariely om vores forfejlede moral kodeks
Speaker:
Dan Ariely
Description:

Adfærdsøkonomen Dan Ariely studerer vores fejl i vores moral kodeks: den underliggende grund til at vi synes det er i orden at snyde eller stjæle (nogle gange). Smarte studier hjælper med at vise pointen i hans argument, at vi er forudsigeligt irrationelle - og at vi kan blive påvirket på måder vi ikke kan forestille os.

more » « less
Video Language:
English
Team:
closed TED
Project:
TEDTalks
Duration:
16:03
Laust Palbo Nielsen added a translation

Danish subtitles

Revisions