< Return to Video

Opvågnende Sind, del 2 - Sindet afdækket

  • 0:12 - 0:18
    At gå ind i den menneskelige oplevelse
    er, at gå ind i den store glemsel
  • 0:19 - 0:25
    Sløret over det tillærte sind skjuler
    sandheden om, hvem vi reelt er,
  • 0:28 - 0:34
    hvilket kaster os ind i en verden af
    separation, begrænsning og tvivl.
  • 0:36 - 0:42
    Så hvem er du i virkeligheden?
    Er du blot et sind, der lever i en krop,
  • 0:43 - 0:48
    der navigerer gennem livet, prøver
    at finde lykke og undgå lidelser?
  • 0:48 - 0:55
    Eller måske noget fuldstændigt andet,
    noget meget dybere, noget evigt.
  • 0:55 - 1:00
    Noget der ikke kan forklares i ord.
    Noget der, når det erkendes,
  • 1:00 - 1:08
    bringer ægte fred og sand fuldbyrdelse.
    Her vil vi kigge forbi sindets slør,
  • 1:08 - 1:12
    forbi tanker og sanseoplevelser,
    for at finde sandheden om,
  • 1:12 - 1:16
    hvem vi er i virkeligheden.
  • 1:33 - 1:37
    Så hvad er sindet?
  • 1:38 - 1:44
    Dette spørgsmål er, gennem historien,
    stillet utallige gange. Fra menneskets
  • 1:44 - 1:50
    tidligste spirituelle og videnskabelige
    undersøgelser er det menneskelige sind
  • 1:50 - 1:55
    blevet konceptualiseret og forstået
    på mange måder i forskellige kulturer.
  • 1:56 - 2:02
    Mennesket har brugt filosofi, psykologiske
    og videnskabelige teorier såvel som
  • 2:02 - 2:08
    metoder af mere direkte forskning for
    at penetrere sindets hemmeligheder, for at
  • 2:08 - 2:15
    afdække hvem vi er, ud over sind og krop.
    Normalt tænker vi, at sindet nok er
  • 2:15 - 2:21
    noget inde i hovedet, ligesom hjernen og
    det har med tænkning og forståelse at gøre
  • 2:21 - 2:28
    men sindet er meget dybere end dette.
    Sindet er faktisk dualitet.
  • 2:28 - 2:33
    Det kendes også som Maya eller illusion.
    Det kendes også som ego.
  • 2:34 - 2:41
    På Latin betyder ordet ego "Jeg".
    Når følelsen af "jeg" er begrænset til
  • 2:41 - 2:48
    en ting, er det Maya -> illusion, men når
    det er ubegrænset... når det vågner op
  • 2:48 - 2:54
    som bevidstheden selv, hvori alle
    fænomener opstår og går væk,
  • 2:54 - 2:59
    så er der ikke længere en indentifikation
    med et separat 'Jeg'.
  • 3:00 - 3:07
    Den sande betydning af ordet 'Jeg' er
    uendelig og ubegrænset bevidsthed.
  • 3:07 - 3:13
    Det er det eneste 'Jeg' eller dete eneste Selv,
    der er. Dog, for de fleste af os er
  • 3:13 - 3:20
    vores oplevelse af os selv viklet ind
    i indholdet af vores oplevelser...
  • 3:20 - 3:26
    tanker, billeder, følelser osv., at vi
    ikke opfatter som os selv, som det vi
  • 3:26 - 3:33
    essentielt og originalt er. Men vi
    opfatter os I en ændret form... mikset
  • 3:33 - 3:39
    med indholdet af vores oplevelser. Dette
    miks af det sande og eneste 'Jeg' -
  • 3:39 - 3:45
    ubegrænset bevidsthed, med indholdet
    af det, vi oplever skaber dette
  • 3:45 - 3:51
    illusoriske selv, som der normalt
    refereres til som ego'et eller det
  • 3:51 - 3:58
    'separate selv'. Ego'et er en idé, en
    vedblivende meget stærk, meget fast ide,
  • 3:58 - 4:05
    om at vi er en person... et separat væsen
    inde i et krop/sind. Til tider tænker vi,
  • 4:05 - 4:10
    at vi blot er kroppen/sindet. Egoet er et
    aspekt i sindet, der formes
  • 4:10 - 4:18
    I en ung alder og det er dét aspekt, der
    giver os følelsen af, at jeg er et adskilt 'mig".
  • 4:18 - 4:26
    Ego'et er bogstaveligt talt et opfundet
    væsen, der ikke er virkeligt og det er dét
  • 4:26 - 4:35
    vi identificerer som kroppen. Det er den
    del af sindet, der tænker, det er separat.
  • 4:35 - 4:43
    Ego'et er den personlige følelse af 'mig',
    men det er ikke det sande selv.
  • 4:44 - 4:50
    Det er en totalt opfundet ide af 'mig',
    det er ultimativt ikke, hvem jeg er.
  • 4:50 - 4:58
    Ultimativt er den jeg dybere under-
    liggende tilstedeværelse, der altid er her.
  • 4:59 - 5:06
    Det dualistiske sind er lavet af to
    fundamentale aspekter.... vidnet og
  • 5:06 - 5:12
    det der bevidnes. Der er fænomenet
    af verden, der består af følesansninger
  • 5:12 - 5:18
    sanseindtryk og egoistiske preferencer og
    så er der følelsen af, at der er et 'jeg',
  • 5:18 - 5:25
    som er separat, bevidnende. Opvågning er
    at vågne op fra denne dualitet... fra
  • 5:25 - 5:31
    adskillelsen mellem vidnet og det
    bevidnede. Mellem subjekt og objekt,
  • 5:31 - 5:36
    at erkende oprindelig bevidsthed,
    der altid er tilstede.
  • 5:39 - 5:46
    Hvis du kigger på små børn, så har de
    ikke noget ego og de lever i en tilstand
  • 5:46 - 5:51
    af deltagelse. De lever i en tilstand af
    begejstring, fordi
  • 5:51 - 5:54
    de ikke er separerede fra verden.
  • 5:55 - 6:01
    Når vi fødes, er vi afhængige og
    vi har endnu ikke konceptuel tænkning.
  • 6:01 - 6:07
    Som vi udvikler os, udvikler vi koncepter
    og det der kaldes selv-bevidsthed, som er
  • 6:07 - 6:12
    evnen til at reflektere over, hvad vi
    gør for at blive uafhængige.
  • 6:12 - 6:17
    Denne tankegang skaber
    denne interne identitet.
  • 6:17 - 6:24
    Formningen af ego'et begynder hurtigt
    efter fødsel. Vi udvikler en personlig
  • 6:24 - 6:32
    identitet, som vi herefter kalder 'jeg'
    eller 'mig'. Spejlnings-stadiet i
  • 6:32 - 6:38
    menneskets udvikling er tidspunktet,
    hvor barnet genkender sig selv i et spejl,
  • 6:38 - 6:47
    normalt ved 6 til 18 måneders alderen. Det
    er kun én del i skabelsen af ego'et, via
  • 6:47 - 6:53
    identifikations-processen. Det betyder
    ikke, at vi får vores ego fra genkendelsen
  • 6:53 - 7:00
    af karakteren i spejlet. Det er en del af
    socialiserings processen eller tillæring
  • 7:00 - 7:07
    som dem omkring os, begynder at behandle
    os som adskilt person, et separat 'Jeg'.
  • 7:08 - 7:14
    Vi lærer af identificere denne følelse af
    'Jeg' gennem kroppens sanseoplevelser,
  • 7:14 - 7:22
    gennem sanseopfattelser og konceptualise-
    ring af ting. Sindet opdeler og udskiller
  • 7:22 - 7:28
    en ting fra en anden, og vi udvikler
    preferencer for sådanne ting.
  • 7:28 - 7:34
    Nogle ting kan vi lide, nogle kan vi
    ikke lide. Dette 'Jeg' bliver vores
  • 7:34 - 7:40
    individuelle udskilte og unikke identitet,
    som vi går gennem livet.
  • 7:40 - 7:44
    Det er historien om, hvem vi tror, vi er.
  • 7:44 - 7:49
    og bevidstheden, som vi er, begynder
    at tro på dette, i en tidlig alder.
  • 7:49 - 7:55
    Det starter som barn og udvikler sig,
    til vi er fuldstændigt overbeviste
  • 7:56 - 8:01
    om at være en person. Som folk går gennem
    ungdom og ind i voksendom, udvikler de
  • 8:01 - 8:07
    en følelse af separation; en følelse af,
    at være 'Jeg', som lever inde i hovedet.
  • 8:07 - 8:15
    Derved bliver de separate ego'er,
    som lever i en tilstand af 'at ville have'
  • 8:16 - 8:22
    en tilstand af ufuldstændighed, hvis liv
    domineres af et ønske om at
  • 8:22 - 8:26
    samle på ting, for at kompensere for
    deres ufuldstændighed.
  • 8:26 - 8:31
    Det er sindet, der afstedkommer alle disse
    problemer. Sindet er kraften
  • 8:31 - 8:35
    bag skabelsen af hele
    illusionen om separation...
  • 8:35 - 8:41
    Hele illusionen eller udseendet af
    at være en person, der lever i en verden.
  • 8:41 - 8:48
    Vi kunne erfaringsmæssigt bekræfte,
    at hver gang vi oplever
  • 8:48 - 8:57
    psykologisk lidelse, så kan vi altid spore
    det tilbage, til denne tro på at være denne
  • 8:57 - 9:04
    udskilte person, dette udskilte væsen.
    Der er ingen undtagelser - ingen.
  • 9:04 - 9:13
    Jeg taler ikke om fysisk smerte, men
    psykologisk lidelse er absolut unødvendig
  • 9:14 - 9:19
    det kommer fra denne tro på at være
    denne udskilte eller
  • 9:19 - 9:26
    tilsyneladende udskilte krop/sind.
    Da vi er som fragmenter, der er blevet
  • 9:26 - 9:33
    knækket af helet, ligesom puslespils-
    brikker, der er uforbundne og spredt
  • 9:33 - 9:38
    vidt omkring. Derfor denne følelse af
    "der er noget der mangler",
  • 9:38 - 9:42
    "noget er ikke som det skal være". Sindet
    synes at være en uoverkommelig forhindring.
  • 9:42 - 9:47
    Hvordan kan vi komme uden om sindet?
    Sindet ser ud til at være endeløst.
  • 9:47 - 9:53
    At forsøge at bekæmpe sindet ved
    at bruge sindet, skaber en uendelig kamp.
  • 9:53 - 9:59
    Ligesom når man forsøger at løfte sig selv
    op, ved at hive i sine støvlestropper.
  • 9:59 - 10:06
    Ego'et kan føle sig ødelagt, fortabt
    og forvirret, føle at livet ikke har
  • 10:06 - 10:11
    nogen mening, som dette søgende sind
    kæmper, oplever vi det , som
  • 10:11 - 10:18
    Johannes af Korset kaldte 'Sjælens
    mørke nat'. Dette er en nødvendig del af
  • 10:18 - 10:25
    af-illusionerings-processen. Det er kun
    ved at forlade den søgende, den falske
  • 10:25 - 10:31
    identifikation med 'søgeren', at vi kan
    opnå direkte forening med livet.
  • 10:44 - 10:49
    Jeg var et godt sted i livet. Jeg havde
    på en måde opgivet den spirituelle søgen,
  • 10:49 - 10:57
    ikke fordi jeg havde givet op, men fordi
    der ikke var mere at kigge efter.
  • 10:57 - 11:02
    Jeg søgte ikke indsigt, jeg søgte
    ikke opvågning. Jeg søgte efter
  • 11:02 - 11:07
    fred og jeg søgte efter lykke og jeg fandt
    ud af, at overgive mig til det 'der er' var
  • 11:07 - 11:13
    den eneste måde og at livet var min lærer.
    Efter rigtig mange mange års søgning
  • 11:13 - 11:22
    forsvandt det hele. 'Strukturen', der var mig,
    som jeg kendte mig selv som, faldt væk.
  • 11:23 - 11:32
    Jeg sad i min stue og over
    en periode op nogle få uger synes
  • 11:32 - 11:44
    en slags indre tomhed at være tilstede
    i mig. Det var uventet, dette enorme
  • 11:44 - 11:52
    indre landskab af mørke... en slags
    forladthed... en eksistentiel forladthed
  • 11:52 - 12:04
    fra selve livet. Og jeg bemærkede, hvordan
    sindet ville bevæge sig væk fra dette
  • 12:04 - 12:12
    indre landskab af mørke.
    Og jeg stillede mig spørgsmålet:
  • 12:12 - 12:17
    "Hvad er meningen med lidelse?"
    "Hvad er lidelsens natur?"
  • 12:18 - 12:26
    "Hvordan kan lidelse ophøre?" eller måske
    gør det ikke og i det spørgsmål opstod
  • 12:26 - 12:31
    denne villighed til ikke at bevæge sig væk
    fra, hvor jeg var, ikke at bevæge sig væk
  • 12:31 - 12:40
    fra det mørke landskab og overgive sig i
    det, selvom det betød enden på 'mig'.
  • 12:40 - 12:45
    Jeg vidste ikke, hvad det betød, 'enden på
    mig', men det kom op som en slags viden,
  • 12:45 - 12:53
    der endnu ikke var bevidst og i det øje-
    blik, helt uventet, hele 'selv"-strukturen
  • 12:53 - 13:01
    døde. Det er ligesom om hele 'mig'-
    identiteten døde og overraskende nok
  • 13:02 - 13:12
    var der en sammensmeltning med livet selv,
    som endte adskillelsen mellem mig og livet
  • 13:13 - 13:20
    Fra det tidspunkt vidste jeg, at jeg og
    livet er ét; der er ingen adskillelse...
  • 13:20 - 13:29
    Det hele sker i sindet. Fra det tidspunkt
    forsvandt hele denne 'Amoda' struktur,
  • 13:29 - 13:37
    der var bygget på en offer identitet,
    ikke blot et offer for omstændigheder,
  • 13:37 - 13:40
    men et offer for mine følelser,
    et offer for følelser, et offer for
  • 13:40 - 13:45
    tanker og derfor kontant prøver at ændre
    disse, for at ændre tanker til at ændre
  • 13:45 - 13:50
    følelser, gøre dem bedre, gøre dem
    mere positive, gøre dem mere
  • 13:50 - 13:59
    opløftede... det sluttede. Og uden offeret
    var det som om, jeg blev født påny.
  • 13:59 - 14:05
    Så jeg døde og jeg var genfødt i dette.
    Det er som om, at al sløringen af sanserne
  • 14:05 - 14:11
    der var bygget op om Amoda identiteten,
    som et mig, med sin historie, sine tanker,
  • 14:11 - 14:17
    med sine overbevisninger, med sine
    erfaringer, forsvandt. Det var totalt
  • 14:17 - 14:22
    'nøgent' fra det tidspunkt og det
    ændrede sig ikke sidan da.
  • 14:27 - 14:34
    I Buddhismen er den første Ædle Sandhed,
    at der er lidelse. Der er denne
  • 14:34 - 14:40
    iboende utilfredshed i det
    tillærte sind. Dukkha eller den kroniske
  • 14:40 - 14:47
    utilfredshed i sindet omfatter ikke
    kun fysisk eller emotionel smerte, men
  • 14:47 - 14:54
    også mere subtile former for utilfredshed,
    som den iboende forgængelighed af alle
  • 14:54 - 15:00
    ting og den manglende evne til at finde
    blivende tilfredshed i verdslig søgen.
  • 15:01 - 15:07
    Sand lykke og fuldbyrdelse kan ikke blive
    fundet i materialistiske forfølgelser.
  • 15:08 - 15:12
    Selv når tingene går, som vi tænker, de
    skal. Selv når vi følger 'manuskriptet',
  • 15:12 - 15:17
    være en god person, hvor vi har
    succesfulde forhold, succesfulde
  • 15:17 - 15:22
    karriere, selv da er der ofte denne
    underliggende følelse af, at noget ikke er
  • 15:22 - 15:30
    helt i orden. Noget vi mangler,
    noget vi ikke opfatter nøjagtigt
  • 15:31 - 15:36
    og jo nærmere vi ser på det, jo oftere
    bliver det mere klart, mere tydeligt.
  • 15:37 - 15:43
    Så det jeg ofte siger er, det første skridt
    i opvågningsprocessen er anerkendelsen af,
  • 15:43 - 15:51
    at vi lider. Vi kunne samlet sige, at
    det er en følelse af, at livet simpelthen
  • 15:51 - 15:56
    ikke fungerer rigtigt eller måske,
    at jeg fungerer ikke rigtigt i livet.
  • 15:56 - 16:01
    Men det er ubehageligt... det er nåde,
    at det er ubehageligt, da det leder os ind
  • 16:01 - 16:07
    i efterforskningen, som kan tage os til
    steder, vi aldrig kunne have forestillet os.
  • 16:07 - 16:15
    Hvorfor lider folk? Hvis vi taler om
    fysisk smerte, skal vi forstå, at
  • 16:16 - 16:22
    årsagen til, at vi oplever fysisk smerte
    er fordi, at fysisk smerte er en
  • 16:22 - 16:34
    beskyttelses mekanisme vi har nedarvet.
    Hvis vi aldrig oplevede smerte, så ville
  • 16:34 - 16:44
    vi konstant støde ind i ting og vi ville
    drikke svovlsyre og vores kroppe ville
  • 16:44 - 16:51
    ikke holde ret længe. Årsagen til psykisk
    smerte er en anden. Det er:
  • 16:51 - 17:00
    "Du har taget fejl".
    Så psykisk smerte er ikke et problem,
  • 17:00 - 17:06
    det er begyndelsen på løsningen.
    Psykisk smerte fortæller os en lektion
  • 17:06 - 17:12
    om en anden fejl vi har lavet, nemlig at
    tro, at vi er et udskilt menneske.
  • 17:12 - 17:19
    Det er en fejl... det er en fundamental
    fejl. Det er den oprindelige synd;
  • 17:20 - 17:27
    den oprindelige synd som smed os ud af
    Himmeriget, ud af Paradisets Have.
  • 17:30 - 17:36
    Den oprindelige betydning af ordet
    'synd' er "at ramme ved siden af".
  • 17:38 - 17:44
    Egoistisk bevidsthed er en syg tilstand
    i sindet, hvor vi konstant
  • 17:44 - 17:52
    rammer ved siden af. Dette er betydningen
    af 'Faldet'. Vi er fokuserede på frugterne
  • 17:52 - 17:56
    på Visdommens Træ på godt og ondt,
    fokuserede på tanker.
  • 17:57 - 18:03
    Det dualistiske sind er lavet af de fæno-
    mener, der former den opfattede verden;
  • 18:03 - 18:10
    lavet af føleindtryk, opfattelser, egoets
    preferencer og den her følelse af, at der
  • 18:10 - 18:17
    er et 'Jeg', som er udskilt, bevidnende.
    Det er denne 'Jeg' tanke, som er roden til
  • 18:17 - 18:20
    identifikationen med egoet.
  • 18:20 - 18:30
    Uanset hvad vi oplever, så er det 'jeg',
    der oplever det. Om jeg er trist, bekymret
  • 18:30 - 18:35
    eller ensom, så er det 'jeg', der har
    oplevelsen. Hvis jeg taler med dig,
  • 18:35 - 18:40
    så er det 'jeg', der taler. Hvis jeg ser
    verden, så er det 'jeg', der ser den.
  • 18:40 - 18:48
    Så alle vores oplevelser sker omkring
    dette 'jeg'. 'Jeg' er den centrale rolle
  • 18:48 - 18:58
    I alle vores oplevelser, så den vigtigste
    efterforskning ... forudsætningen for
  • 18:58 - 19:04
    opvågning er, at udforske og
    genkende dette 'jeg's' natur.
  • 19:04 - 19:07
    eller 'selvet', som vi i virkeligheden er.
  • 19:07 - 19:13
    I Hjertesutraen, en af de mest anerkendte
    tekster i Buddhismen siges det, at
  • 19:13 - 19:19
    for at være frie, skal vi erkende hele
    denne mekanisme i det dualistiske sind
  • 19:20 - 19:28
    for at være 'selv-tom'. Når 'jeg' tanken
    forsvinder, kollapser selve dualiteten.
  • 19:29 - 19:35
    Form erkendes præcist som tomhed,
    tomhed præcist som form.
  • 19:36 - 19:43
    I Samadhi tilstanden danser tomheden som
    fuldhed, stilstand er iboende i
  • 19:43 - 19:52
    bevægelse, stilhed iboende i lyd.
    Livet opleves direkte,
  • 19:52 - 19:59
    ikke formidlet via sindets filter. Når
    vi ikke længere går efter frugterne med
  • 19:59 - 20:04
    godt og ondt på Visdommen træ,
    når vi ikke længere ser på verden på
  • 20:05 - 20:10
    den gamle måde, det er frigørelse,
    afslutningen på lidelse.
  • 20:12 - 20:19
    Så længe vi tror, at vi har vores eget
    sind, vores egen uvidenhed, vores eget ego
  • 20:19 - 20:24
    så er det fordi, vi kigger fra et udskilt
    synspunkt og det er, du ved, okay
  • 20:24 - 20:28
    til at begynde med, at du ser sådan
    på det. Men det er ikke sådan tingene er
  • 20:28 - 20:36
    I virkeligheden. I virkeligheden er der
    kun liv. Dét er dét. Kun rent liv i aktion.
  • 20:36 - 20:41
    Lidelse er denne modstand til livet,
    modstand til vores 'ja',
  • 20:41 - 20:46
    Modstand til vores 'nej', modstand til
    alt der forekommer,
  • 20:46 - 20:53
    da vi føler os separeret. Opvågningen er
    helbredelsen fra denne separation,
  • 20:53 - 20:55
    fra denne idé om at være separate.
  • 20:56 - 21:02
    Vi kan begynder at forstå egoets modstand
    i sindet ved at observere det større
  • 21:02 - 21:10
    princip for, hvorledes al energi bevæger
    sig i universet. Èn måde at forstå dette,
  • 21:10 - 21:16
    er ved at kigge på noget kaldet en
    Lichtenberg figur. En Lichtenberg figur
  • 21:16 - 21:23
    er et mønster som fremkommer, når høj-
    spænding sendes gennem materialer.
  • 21:24 - 21:28
    Den elektriske afladning skaber et
    mønster af forgrenede kanaler,
  • 21:28 - 21:36
    der ligner træer. Her sendes elektricitet
    gennem træ. I dette eksempel skabes
  • 21:36 - 21:43
    Lichtenberg figuren ved at sende
    billioner af elektroner ind i en akrylblok
  • 21:44 - 21:49
    ved brug af en 5 millioner volt partikel
    accellerator. Al fysisk stof, her en
  • 21:50 - 21:56
    akrylblok er en modstand til eller
    nedbremsning af energi.
  • 21:57 - 22:03
    I et tordenvejr har luftmodtstanden effekt på
    formen af den ledende kanal
  • 22:03 - 22:09
    og ladningens forløb. Nå vi
    observere den træagtige struktur skabt
  • 22:09 - 22:15
    af energien, så ser vi den vej energien
    tog gennem mediet over tid.
  • 22:16 - 22:22
    Disse træagtige mønstre eller forgreninger
    finder vi på alle niveauer og skalaer
  • 22:22 - 22:31
    I naturen, fra micro til makroniveau.
    Selve universets stoffordeling
  • 22:32 - 22:39
    er en leg med form, en leg med modstand,
    ét gigantisk sind, som på en måde leger
  • 22:39 - 22:46
    skjul med sig selv. Samskaraer eller
    ubevidste mønstre skabes når
  • 22:46 - 22:54
    'spændingen' i en oplevelse er høj.
    Energier samles og 'Jeg' tanken opstår.
  • 22:54 - 23:01
    Modstand opstår. Hvis der ikke var nogen
    modstand, ville energien blot gå gennem,
  • 23:01 - 23:07
    liv flyder gennem. Men når der er
    modstand, når 'Jeg' fremkommer,
  • 23:07 - 23:13
    forgrenes energien ud og skaber nye
    veje i det ubevidste sind.
  • 23:13 - 23:20
    Disse mønstre kører autonomt, skjult
    og voksende i skyggerne, indtil de er
  • 23:20 - 23:25
    afsløret igen og bevidst integreret
    ind i 'helet'.
  • 23:26 - 23:32
    Det allertidligste minde jeg har, er at
    være virkelig bange og jeg vidste ikke,
  • 23:32 - 23:38
    hvorfor og følte som om noget kunne gå
    galt på et hvilket som helst tidspunkt og
  • 23:39 - 23:46
    den følelse vedblev gennem hele mit liv
    og intensiverede i mine 20'ere.
  • 23:47 - 23:52
    Jeg sank ned i en dyb depression selv
    efter at have fået fire børn.
  • 23:52 - 23:59
    Jeg endte med at gå gennem nok 3 eller
    4 år, hvor jeg virkelig søgte efter
  • 23:59 - 24:03
    noget, men vidste ikke, hvad det var.
    Jeg havde aldrig hørt om Opvågning,
  • 24:03 - 24:12
    vidste ikke hvad det var. Over tid blev
    det klart, at hvad jeg end søgte efter,
  • 24:13 - 24:17
    så ville det ikke blive fundet i mit ydre
    liv. Jeg havde god familie, en god
  • 24:17 - 24:23
    virksomhed på det tidspunkt. Alt jeg kunne
    ønske. Men følte mig stadig virkelig tom
  • 24:23 - 24:31
    indeni og til sidst, som en del af
    helbredelsen fra min depression fandt
  • 24:31 - 24:42
    jeg meditation og dykkede ned i det, fandt
    en slags fred, af dyb tilfredshed
  • 24:42 - 24:48
    og for første gang i hele mit liv,
    forsvandt denne følelse af angst og frygt,
  • 24:48 - 24:55
    blot et øjeblik den første gang. Så jeg
    begyndte med at prøve at lære alt
  • 24:55 - 24:59
    jeg kunne mht., hvad der var sket, hvorfor
    denne forandring. Og hvorfor den var vendt
  • 24:59 - 25:05
    tilbage, denne frygt. Jeg begyndte at
    undersøge forskellige spirituelle veje og
  • 25:05 - 25:10
    stødte på denne term 'Opvågning',
    'Indsigt' og prøvede at forstå, hvad
  • 25:10 - 25:20
    det er. Endelig efter 15-20 år kom
    jeg frem til, at det er,
  • 25:20 - 25:24
    når vi ikke længere tror på vores
    tanker. Tanker vil nok stadig være der,
  • 25:25 - 25:30
    men frygten, der kom fra at tro på vores
    tanker, tro på, at jeg kun var
  • 25:30 - 25:37
    en person eller én, der levede mit liv og
    jeg fandt ud af, at jeg var meget mere
  • 25:37 - 25:47
    end det. Jeg er uendelig og det begyndte
    at stabilisere mig over en 5 årig periode
  • 25:47 - 25:52
    i mangel på bedre ord. Jeg var nødt til at
    se på alt af den slags, der dukkede op
  • 25:52 - 25:59
    følelsen af ikke at være en
    god forældre, følelsen
  • 25:59 - 26:05
    af utilstrækkelighed i min kerne.
    Jeg måtte se grundigt på det og
  • 26:05 - 26:12
    undersøge og overveje det.
    Efterhånden blev freden stabil,
  • 26:13 - 26:19
    indsatsløs og selv glæde og kærlighed,
    nogle gange endda fryd. En dyb følelse af
  • 26:19 - 26:25
    at alting var okay, følte mig hjemme,
    følte mig sikker, følte jeg kunne elske
  • 26:25 - 26:30
    mig selv. Jeg kan lide mig selv, hvilket
    ikke var muligt for mig tidligere.
  • 26:32 - 26:37
    Mange mennesker får et glimt af opvågning,
    men ser ud til at miste det.
  • 26:37 - 26:42
    Dette spil mellem 'jeg har det' og så
    'jeg har mistet det' eller 'jeg er vågnet'
  • 26:43 - 26:50
    og nu er sindet tilbage. Dette sker, når
    opvågning ikke er klart indset for, hvad
  • 26:50 - 26:58
    det er. Ofte er der en behagelig tilstand,
    når Samadhi fremkommer, energi, fryd
  • 26:59 - 27:05
    eller en ændring i det bevidstheden om sit
    sind, opfattelse og en følelse af frihed,
  • 27:05 - 27:11
    Og man vil naturligt misfortolke denne
    fænomenale tilstand som sandheden om,
  • 27:11 - 27:18
    hvem du er. Efter et glimt af opvågningen,
    vil man ofte søge tilstande eller
  • 27:18 - 27:24
    oplevelser, fremfor at genkende den
    bevidsthed, der allerede er tilstede
  • 27:24 - 27:30
    og indse, at dét er kilden til sand
    fuldbyrdelse. Sandheden om, hvem du er
  • 27:30 - 27:38
    er ikke en midlertidig tilstand eller
    oplevelse. Fænomenet kommer og går, men
  • 27:38 - 27:47
    der forbliver, oprindelig bevidsthed, ER
    altid. Hvis du søger tilstande eller
  • 27:47 - 27:53
    oplevelser, så vil den søgende blive stær-
    kere og stærkere og du vil komme
  • 27:53 - 27:59
    længere og længere væk fra sandheden.
    Søgeren misser altid målet, ved at jage
  • 27:59 - 28:04
    det, der er forgængeligt, ligesom en
    afhængig jagende sin midlertidige rus,
  • 28:04 - 28:09
    og ligesom den afhængige, vil den
    falske søger altid ramme ind et
  • 28:09 - 28:11
    krisepunkt eller et nederlag.
  • 28:12 - 28:17
    Livet er en festival af afhængigheds-
    skabende adfærdsmønstre og jeg
  • 28:17 - 28:23
    mener ikke kun afhængighed til stoffer
    som alkohol eller nikotin. Alt der er for
  • 28:23 - 28:27
    meget af i samfundet, synes at være
    afhængighedsskabende adfærd,
  • 28:27 - 28:35
    afhængighed af reality TV, de kendtes liv,
    afhængighed af at købe det næste par sko
  • 28:35 - 28:41
    og hvorfor dette? Årsagen er, at vi er
    desparate efter at finde en vej for at
  • 28:42 - 28:48
    undgå den grundliggende meningsløse
    og unaturlige måde, vi lever vores liv på.
  • 28:48 - 28:52
    Men vi ved ikke, hvordan vi skal undgå det,
    så vi prøver at kompensere for det, ved at gå
  • 28:52 - 29:02
    ind i en afhængighed. At forstå virkelig-
    heden har den særlige evne at gøre livet
  • 29:02 - 29:07
    mere naturligt, bedre i linje med
    rytmen og flowet og anvisningerne
  • 29:07 - 29:12
    fra naturen, Hvis det sker, er der
    intet behov for afhængigheden
  • 29:12 - 29:16
    mere og vi vil leve med fuldbyrdede liv,
    sundere, generelt bedre liv
  • 29:17 - 29:22
    uden forvrængede perspektiver, som
    ideen om, at dit liv handler om dig og
  • 29:22 - 29:26
    mit liv handler om mig, hvilket er en af
    de mest unaturlige tænkbare ting.
  • 29:26 - 29:32
    Det er som, hvis blomsterne på mit æble-
    træ tænkte 'mit liv handler om mig' og
  • 29:32 - 29:36
    jeg skal overleve for altid. Hvis blomsten
    fik sin vilje, vil der aldrig være æbler
  • 29:36 - 29:38
    og ikke flere æbletræer.
  • 29:38 - 29:44
    Når vi først har forstået sandheden, er
    der et naturligt skift fra et egocentreret
  • 29:44 - 29:50
    liv eller et liv der udelukkende fodre
    mønstre af begær og undgåelse
  • 29:51 - 29:54
    til en mere naturligt liv,
    et mere flydende liv.
  • 29:55 - 30:00
    Så kan det, på et særligt tidspunkt, ske,
    at denne tanke går i krise og måske
  • 30:00 - 30:07
    starter vi en åndelig søgen og måske
    en psykologisk 'spørgen ind til'.
  • 30:07 - 30:12
    Så kommer det er tidspunkt, hvor vi er
    klar til at se ud over denne illusion om
  • 30:12 - 30:19
    at være adskilt og vi kan sige at bevidst
    spirituel søgen starter. Denne spirituelle
  • 30:19 - 30:23
    søgen starter måske før, vi er klar over,
    at vi er spirituelt søgende.
  • 30:23 - 30:34
    Når det er bevidst, kan vi ikke længere
    se livets udfoldelse som noget, vi skal
  • 30:34 - 30:38
    kæmpe imod, men som en invitation
    at vågne op til,
  • 30:38 - 30:40
    så vi begynder at være mere åbne
    overfor livet.
  • 30:41 - 30:47
    Lidelse er også det bedste natur-
    lige værktøj til at fordre indsigt.
  • 30:48 - 30:53
    Vi stille ikke de dybe spørgsmål med
    mindre vi lider. Hvis du ikke lider, så
  • 30:53 - 30:59
    ridder vi blot på livets bølge meget
    nydelsesorienteret, letlivet, overfladisk
  • 31:00 - 31:03
    og vi stopper aldrig op og tænker over,
    hvad sker der? Hvem er jeg?
  • 31:03 - 31:06
    Hvad handler det her om? Nej
    Hvad er formålet med det hele?
  • 31:06 - 31:10
    Hvad er meningen med det? Vi stiller ikke
    disse spørgsmål med mindre, vi lider.
  • 31:10 - 31:14
    Så lidelser er et enormt stærkt værktøj,
    det tilskynder meget til indsigt.
  • 31:14 - 31:21
    Nu gør vi det endnu værre end det behøver
    at være. Vi opfinder unødvendig lidelse.
  • 31:21 - 31:25
    Jeg kalder det meta-lidelse og meta-
    lidelse kommer fra den lille stemme i
  • 31:25 - 31:31
    dit hoved, som siger 'nu lider du og det
    skulle du ikke'. Det fordobler lidelsen
  • 31:32 - 31:36
    lige dér. For nu har vi ikke bare den
    naturlige lidelse, som er naturlig
  • 31:36 - 31:40
    og en del af dit liv og som ikke kan
    undgåes, nu har du også meta-lidelse
  • 31:40 - 31:46
    fordi du er gået i krig med det naturlige,
    I krig med den oprindelige lidelse. Det
  • 31:46 - 31:52
    handler ikke om undgå den naturlige proces
    der tilskynder til indsigt, naturens
  • 31:52 - 31:57
    vigtige værktøj, det handler om ikke at
    overdrive det unødvendigt, ved at føre
  • 31:57 - 32:06
    krig mod det. Når vi dropper modstanden
    mod lidelse, er det ikke længere lidelse.
  • 32:06 - 32:13
    Det omformes til noget, der er til din
    fordel. I spirituelle kredse hører vi
  • 32:13 - 32:21
    frasen 'elsk det der er'. Det er muligt at
    elske en hvilken som helst smerte ved
  • 32:21 - 32:28
    at lære at opgive sine egoistiske prefe-
    rencer og forstå, at det der sker blot er
  • 32:28 - 32:33
    intense fænomener, der faktisk bringer
    dig I tættere kontakt med livet.
  • 32:34 - 32:39
    Ved at være upåvirket af 'det der er',
    påbegynder vi udrensningen af ego'ets
  • 32:39 - 32:47
    indbyggede mønstre af modstand. Det
    bringer os til overgivelses-paradokset.
  • 32:47 - 32:53
    Overgivelses-paradokset er at indse, at
    det du bekæmper, vedbliver.
  • 32:53 - 33:02
    Modstanden giver faktisk energi til egoet.
    Egoet er intet ud over modstanden selv
  • 33:03 - 33:07
    Til tider får vi idéen om, at vi
    ikke skulle opleve dette eller
  • 33:07 - 33:12
    denne følelse. Det kan være vi føler,
    at vi går baglæns, hvis vi føler had
  • 33:12 - 33:19
    eller vrede. Oplevelsen af det fulde vifte
    af menneskelige følelser er nødvendig.
  • 33:20 - 33:25
    Paradokset er, at når vi accepterer hver
    følelse helhjertet, dropper modstanden
  • 33:25 - 33:32
    imod den, omformes den fra en følelse,
    som er fuld af tro, fordømning og
  • 33:32 - 33:37
    preferencer, til ren følelse;
    til ren livsudfoldelse,
  • 33:37 - 33:40
    som er udenfor det evaluerende sind.
  • 33:48 - 33:54
    Der er en berømt historie i Zen, som
    illustrerer denne pointe. En lærling
  • 33:54 - 34:02
    spurgte Tenzin, en Zen mester kendt for
    sin visdom og ro. "Mester, da din hustru
  • 34:02 - 34:10
    døde, følte du ikke sorg?". Tenzin
    svarede "Selvfølgelig følte jeg sorg,
  • 34:10 - 34:16
    Hvordan kunne jeg ikke?" Lærlingen undrede
    sig og spurgte, "men jeg troede, du var en
  • 34:16 - 34:23
    Zen mester, skulle du ikke være over
    sådanne følelser?" Tenzin smilede blidt
  • 34:23 - 34:31
    og svarede, "ah du misforstår. Da jeg
    følte sorg tillod jeg mig selv at føle
  • 34:31 - 34:38
    det fuldt og opleve det dybt. Og ved at
    gøre dette ærede jeg sandheden i
  • 34:38 - 34:45
    øjeblikket. Herefter, som når skyer
    passerer over himlen, kom og gik sorgen.
  • 34:46 - 34:51
    Men himlen, storheden i mit væsen,
    forblev uforandret.
  • 35:03 - 35:10
    Min opvågning begyndte reelt da jeg gik på
    videregående uddannelse, da en serie af
  • 35:10 - 35:20
    personlige oplevelser udfordrede mig til
    at stille spørgsmål til livets formål, mit
  • 35:20 - 35:29
    liv i særdeleshed og meningen. Jeg
    begyndte at spørge, hvad var pointen med
  • 35:29 - 35:36
    alt det, jeg foretog mig. Oplevelsen var,
    at være bevidst, men uden at være noget
  • 35:36 - 35:45
    særligt. Det var meget frigørende. Der
    var en udtalt følelse af 'given slip'
  • 35:45 - 35:53
    som når noget under stort tryk
    bliver udløst og der var denne
  • 35:53 - 35:58
    afslapning og begejstring og alt jeg
    husker var blot 'at være'.
  • 35:58 - 36:03
    Det er alt jeg ønsker at være... blot
    'være'. Ikke noget særligt. Jeg kalder det
  • 36:03 - 36:13
    'mit store skifte'. Det ændrede virkeligt,
    jeg vil nærmest sige, vendte vrangen ud på
  • 36:13 - 36:19
    måden jeg så på ting og måden jeg
    oplevede på, måden jeg så på folk,
  • 36:19 - 36:26
    interagerede med folk... og skiftet var i
    betydningen, at alt jeg oplevede,
  • 36:26 - 36:34
    ligegyldigt hvad jeg lavede eller sagde,
    ganske enkelt var bevidsthed udtrykt.
  • 36:35 - 36:40
    Bevidstheden, som jeg er, bliver udtrykt,
    så i det øjeblik, i ethvert øjeblik,
  • 36:40 - 36:44
    hvad jeg end siger eller gør, var der
    skete var at være bevidst
  • 36:45 - 36:52
    og det er vedblevet. Men det forsætter med
    at afsløre sin natur. Det var som om, at
  • 36:52 - 37:00
    jeg kunne se tanker flyde forbi og hvad
    end der krævedes af handling,
  • 37:00 - 37:06
    handlingen opstod simpelthen og kroppen
    udførte ganske enkelt handlingen.
  • 37:06 - 37:10
    Det var ikke som før, da jeg tidligere
    ville have tænkt ting,
  • 37:10 - 37:15
    jeg tænker 'jeg er nødt til at gøre dette'
    og 'jeg' personen ville gøre det.
  • 37:15 - 37:21
    Nej, det der skete, det der startede med
    at ske var, at jeg blot 'var'. Var bevidst
  • 37:22 - 37:29
    og handlinger opstod blot og så var
    kroppen værktøjet og så så på det i
  • 37:29 - 37:35
    real-tid. Kroppen udfører ganske enkelt
    enhver handling, der opstår i bevidstheden
  • 37:35 - 37:40
    og jeg er tilfældigvis en deltager og en ob-
    servatør. Det synes jeg, er den bedste del.
  • 37:42 - 37:49
    Bevidstheden er valg-løs. Det sande Selv
    er udenfor det at vælge. Når man høre det,
  • 37:49 - 37:55
    kan man måske sige "okay jeg vil opgive
    alting. Jeg vil ganske enkelt ikke vælge
  • 37:55 - 38:00
    noget. Jeg vil bare sidde i en hule.
    Det har mange mennesker gjort.
  • 38:01 - 38:06
    Men problemet er, at det ville stadig
    være et valg. Jeg vælger bare at under-
  • 38:06 - 38:13
    trykke mine valg og ønsker. Det er det
    tillærte sind, der vælger ikke at vælge.
  • 38:14 - 38:19
    Både valg og ikke-valg foregår begge
    med det tillærte sind.
  • 38:19 - 38:23
    Men hvem er bevidst om det sind?
  • 38:24 - 38:29
    Efter opvågning vil du se, at det tillærte
    selv måske stadig vælger sin favorit
  • 38:29 - 38:36
    te. Det vil stadig spise den diæt, der
    er bedst for kroppen. Det betyder ikke,
  • 38:36 - 38:40
    at valg ikke foretages mere. Masser af
    valg sker stadig,
  • 38:40 - 38:46
    opstår hele tiden. Men forskellen er,
    at jeg-følelsen ikke er viklet ind
  • 38:46 - 38:50
    i noget af det. 'Jeg' tanken er
    faldet bort.
  • 38:51 - 38:56
    'Jeg' vælger ikke, men
    jeg undertrykker heller ikke valg.
  • 39:03 - 39:09
    Så opvågning er ligesom nedbrydning af
    ego'ets usynlige mure, 'rustningen'
  • 39:09 - 39:15
    og genkendelsen af vores enhed med alt.
    Resultatet er enestående, fordi
  • 39:16 - 39:21
    vi opdagede vi ikke led af vrede, smerte
    sorg... vi led af vores
  • 39:21 - 39:30
    afvisning af livet og vi kan lære at
    være så åbne, at vi bevidst
  • 39:30 - 39:32
    er ét med livet, som det er.
  • 39:33 - 39:40
    Vi vil hellere føle behag fremfor lidelse.
    Det er helt normalt, noget i det
  • 39:40 - 39:50
    menneskelige væsen, den almene art af
    Homo sapiens, vil hellere føle behag end
  • 39:50 - 39:58
    at føle ubehag. Jeg tænker, at når vi
    bliver bevidste om, at det faktisk føles
  • 39:58 - 40:03
    behageligt at være bevidste, noget i os -
    registreres i den almene menneskelige
  • 40:03 - 40:12
    hjerne, "Oh jeg kan lide det her. Dette
    er muligt" og det er selvforstærkende.
  • 40:12 - 40:19
    Opvågning kan ske i gradvise trin eller
    det kan ske på én gang i et radikalt
  • 40:19 - 40:24
    skift, hvor vi pludselig ved, hvem vi er,
    som om vi vågner fra en drøm.
  • 40:25 - 40:32
    Som om vi har sovet hele livet i vores
    'drømme-rolle'. For at forblive vågen
  • 40:32 - 40:37
    er en stadig oprensning af Selvet's
    struktur er påkrævet.
  • 40:37 - 40:43
    Selv om vi får en fuld opvågning, er det
    vigtigt at være vagtsom og ikke tro på
  • 40:43 - 40:50
    den næste tanke, at forblive afbalancerede
    med situationen, når ubevidste tanker
  • 40:50 - 40:56
    dukker op. Ellers kan ubevidste mønstre i
    sindet skjule sandheden.
  • 40:57 - 41:03
    Det ubevidste skal blive transparent
    ubevidst. Hvis vi ikke konfronterer os
  • 41:03 - 41:09
    med det ubevidste, falder vi ind i det,
    der kaldes 'spirituel forbigåelse'.
  • 41:10 - 41:17
    Spirituel forbigåelse refererer til den
    tendens at nogle individer insisterer på,
  • 41:17 - 41:23
    at de allerede er opvågne, for at undgå at
    blive konfronteret med svære følelser,
  • 41:23 - 41:30
    uløste psykologiske problemer eller ægte
    livs udfordringer. Ego-sindet kan tilegne
  • 41:30 - 41:37
    sig et glimt af opvågning og hindre én
    i at leve ud fra sandheden.
  • 41:38 - 41:44
    Jeg sad på min seng og tænkte på det
    mammogram, jeg skulle have næste dag
  • 41:45 - 41:52
    og det har altid været en oplevelse af
    ekstrem bekymring, som jeg havde
  • 41:52 - 42:01
    én gang årligt og jeg var træt af at føle
    mig så bange. Træt af at være bange
  • 42:01 - 42:08
    for døden og jeg sad på sengen og ud
    af det blå fik jeg tanken...
  • 42:08 - 42:19
    "Kunne jeg ikke gøre dette i morgen uden
    at flippe ud?" Det var egentlig bare en
  • 42:19 - 42:28
    tank, bare en tanke, men pludselig følte
    jeg dette sug af erkendelse, at det kunne
  • 42:28 - 42:39
    jeg faktisk. Og jeg vidste ikke, hvordan jeg
    vidste det. Jeg vidste ikke, hvad det lige
  • 42:39 - 42:48
    var forandret, men noget var tydeligt
    forandret. Jeg var lamslået og pludselig
  • 42:48 - 42:55
    vidste jeg, at det ville være forskelligt fra
    al den forfærdelige bekymring, jeg havde
  • 42:56 - 43:01
    haft alle tidligere år. Og det betød ikke,
    at det mammogram, jeg skulle have ville
  • 43:01 - 43:05
    blive fint. Det betød ikke, at jeg ikke
    havde brystcancer.
  • 43:05 - 43:13
    Det var virkelig bizart for mig. Det
    lamslog mig, jeg rejste mig og gik til
  • 43:13 - 43:21
    min partner, som var travl ved computeren
    og jeg stod bare i døråbningen og
  • 43:21 - 43:24
    til sidst kiggede han op og så mig
    og han sagde "Hvad?"
  • 43:24 - 43:35
    jeg sagde, at noget var sket.
    jeg fortalte ham over de næste dage,
  • 43:35 - 43:40
    at jeg lidt efter lidt erkendte, at det
    ikke blot var at frygten ikke animerede
  • 43:40 - 43:50
    mig mere. Jeg følte mig totalt fredfuld,
    uden min normale blivende stress.
  • 43:51 - 43:59
    Mit sind var stille. Mit ydre liv var
    stort set det samme, men der gik mange
  • 43:59 - 44:03
    måneder, før jeg forstod, at det var
    opvågning, der var sket.
  • 44:04 - 44:08
    Det var virkeligt over lang tid. Alt jeg
    vidste var, at jeg ikke led mere, som jeg
  • 44:08 - 44:16
    tidligere havde. og mit sind var stille og
    det har været sådan siden da.
  • 44:18 - 44:23
    Der vil ikke være et minde om selve
    opvågningen, der er kun minder om
  • 44:23 - 44:31
    oplevelser og fænomener. Når der er et
    minde, er der altid et spor efter modstand
  • 44:31 - 44:37
    I sindet. Dette spor af modstand
    er den oprindelige gentagelse...
  • 44:37 - 44:43
    starten på 'jeg'-tanken.
    Opvågningen selv efterlader intet spor
  • 44:43 - 44:50
    i sindet. Det er ikke en oplevelse.
    Oprindelig bevidsthed vågner i sig selv
  • 44:50 - 44:59
    I nuet, uformidlet af hukommelsen og
    sindets filtrering. Hvis vi jagter hvilken
  • 44:59 - 45:05
    som helst tilstand, oplevelse og prøver at
    leve dér, så har vi misset målet.
  • 45:05 - 45:12
    Hvis det kommer og går, hvis det ikke er
    her nu, så er det ikke din sande natur.
  • 45:16 - 45:23
    Lad os et øjeblik forske direkte i
    vores sande natur. Direkte betyder
  • 45:23 - 45:31
    'ikke via sindet'. Du kan ikke genkende
    dét, som er udenfor sindet, ved at
  • 45:31 - 45:39
    bruge sindet. Skift din opmærksomhed indad
    og vær bevidst om dette øjeblik.
  • 45:40 - 45:50
    Bliv bevidst om bevidsthed selv. Bemærk
    tanker, føleindtryk og følelser som dukker
  • 45:50 - 45:57
    op dette sted, men genkend også
    rummeligheden dér, hvor de dukker op.
  • 45:59 - 46:05
    Fænomener kan dukke op fra det ubevidste.
    tanker, minder, føleindtryk,
  • 46:05 - 46:12
    følelser, energier; Dette er en naturlig
    renselsesproces, der sker,
  • 46:12 - 46:19
    når vi efterforsker. Vær åben for alt, der
    dukker op, som resultat af undersøgelsen.
  • 46:19 - 46:24
    Tillad dig selv at forblive i denne
    naturlige sindstilstand,
  • 46:24 - 46:29
    fri for begrænsningerne i
    konceptuelle forklaringer.
  • 46:36 - 46:43
    Min egen opvågning skete essentielt
    i to fundamentalt forskellige
  • 46:43 - 46:53
    retninger. Jeg tilgik det indledende skift
    fra et sted med lidelse, udtalt lidelse
  • 46:54 - 46:56
    og jeg havde vidst, at det havde noget
    at gøre med tanker.
  • 46:56 - 47:00
    Det havde noget at gøre med den måde,
    jeg tænkte på, måden jeg opfattede verden,
  • 47:00 - 47:07
    måden jeg opfattede mig selv. Dette ledte
    mig til en direkte undersøgelse af
  • 47:07 - 47:13
    'tankernes' natur selv. Og vigtigst
    af alt, af 'tænkerens' natur.
  • 47:13 - 47:18
    naturen ved 'den', der tilsyneladende er
    bundet af disse tanker.
  • 47:19 - 47:27
    Via denne undersøgelse opløstes følelsen
    af at være 'en tænker' og
  • 47:27 - 47:33
    med opløsningen af følelsen af at være
    en 'tænker', mistede alle tankeformer på
  • 47:33 - 47:40
    en måde mening for mig. Det jeg ikke indså
    var, når dét sker, så efterlades vi med en
  • 47:40 - 47:48
    slags ren eller ubundet bevidst oplevelse.
    Og for mig, var kolossalt fredfyldt,
  • 47:48 - 47:56
    kolossalt frigørende fra min lidelse.
    Det var den første del af min opvågning.
  • 47:57 - 48:03
    Jeg havde ingen idé om, selv med det
    klarsyn, som blev afdækket, den fred, der
  • 48:03 - 48:07
    blev afdækket, at det kunne gå dybere.
    At det kunne gå meget dybere.
  • 48:08 - 48:16
    Så over en periode på få dage, blev det
    indledende glimt, den første meget dybe,
  • 48:16 - 48:25
    meget frigørende og overraskende
    oplevelse, til noget, der går ud over den
  • 48:25 - 48:33
    menneskelige dimension; gik ud over
    rammerne for den, jeg tog mig for at være
  • 48:33 - 48:38
    i nogen som helst betydning. Og hvad jeg
    tog verden for, på nogen måde, at være.
  • 48:39 - 48:44
    Alt dette blev demonteret.
    Det der var tilbage, hvad der er tilbage
  • 48:44 - 48:52
    er ekstremt svært at formulere reelt i
    ord, men gennem bogen, gennem
  • 48:52 - 48:57
    direkte interageren med folk, som er
    interesserede i dette, kan det
  • 48:57 - 49:01
    afdækkes og det kan afdækkes så,
    at denne person, hvis de er
  • 49:01 - 49:05
    parate til det og interesserede i
    at efterforske det dem selv.
  • 49:07 - 49:14
    Ingen kan fortælle dig, hvad sindet er,
    hvad Matrix'en er, hvad du er.
  • 49:16 - 49:22
    For at kende det umålelige, det ubegribe-
    lige skal sindet være særligt stille
  • 49:22 - 49:29
    og ubevægelig uden nogen bevægelse.
    I denne dybe ro og udtalte
  • 49:29 - 49:34
    stilhed er der mulighed for
    at støde på noget, som er
  • 49:34 - 49:39
    tidsløst, evigt og udenfor al måling.
  • 49:41 - 49:48
    Lad os sige, som metafor, at
    opvågning er når hovedet,
  • 49:48 - 49:52
    ego'ets hoved,
    er hugget af af livet.
  • 49:52 - 49:57
    Du så klart, at du ikke er din
    krop/sind. Du er ikke et væsen
  • 49:57 - 50:02
    inde i kroppen/sindet, men ja,
    hovedet er hugget af af livet,
  • 50:02 - 50:07
    men det ruller stadig ned af bakken
    og som det ruller ned af bakken
  • 50:07 - 50:13
    medbringer det gamle mønstre, gamle
    planer, gamle synspunkter, som ikke
  • 50:13 - 50:20
    længere er næret af din opmærksomhed.
    Du hviler solidt som vidnet til det,
  • 50:20 - 50:24
    du ser de gamle mønstre folde sig ud,
    du er ikke grebet af dem,
  • 50:24 - 50:27
    men de forekommer stadig.
    Så hovedet ruller ned af bakken,
  • 50:27 - 50:35
    men på et tidspunkt vil det stoppe.
    Mønstre af gammel karma forekommer
  • 50:35 - 50:40
    ikke mere. Der dukker ikke flere mønstre
    op, som du skal holde øje med og
  • 50:40 - 50:50
    opløse. De er væk. Og det er Moksha,
    det er frigørelse. Hvad jeg har set er
  • 50:50 - 51:02
    en fortløbende åbnen-op til at betragte
    livet, ikke som en person i kroppen, men
  • 51:02 - 51:12
    som et fredeligt stille vidne til det,
    hvor der var øjeblikke, hvor der blot var
  • 51:12 - 51:16
    handlinger, men der var ingen 'udfører'
    disse handlinger
  • 51:18 - 51:25
    En hund gøede... det var blot gøen i
    stilheden eller der var nogen der gik
  • 51:25 - 51:31
    eller min krop gik og det var blot 'gåen'.
    Ikke 'nogen' der gik.
  • 51:32 - 51:37
    Dette fik følge af tavshed i den
    indre dialog , noget
  • 51:38 - 51:44
    der til tider fulgte mit liv.
    Så disse øjeblikke, hvor jeg trådte ud af
  • 51:44 - 51:47
    følelsen af at være en person, skete
    oftere og oftere.
  • 51:48 - 51:54
    Og som det skete, begyndte alt det,
    jeg troede, jeg var eller
  • 51:55 - 52:00
    min deltagelse i livet at føles
    anderledes.
  • 52:01 - 52:07
    I stedet for at se livet som værende imod
    mig eller svært for mig eller prøve at
  • 52:07 - 52:23
    bede om forandring, begyndte jeg at være
    I stand til at se, at alt pegede på noget
  • 52:23 - 52:28
    højere, at åbne mit hjerte mere.
    At være tilgængelig for livet.
  • 52:28 - 52:33
    Jeg begyndte at se, at det jeg kaldte
    ulykker eller fejl eller ting jeg ikke
  • 52:33 - 52:39
    kunne lide, de var ikke forkerte,
    de var ikke imod mig.
  • 52:39 - 52:45
    De viste mig faktisk en dybere virkelighed
    som jeg ikke var i kontakt med.
  • 52:45 - 52:53
    Så alle bønner blev mere som et 'Amen'.
    Ske din vilje. Alle ønsker blev mere
  • 52:53 - 53:01
    'hjælp mig til at se, hvor jeg stadig
    afviser livet, hvor jeg stadig afviser
  • 53:01 - 53:08
    noget. Hvor jeg stadig lider, fordi
    jeg siger 'nej' til det, der folder sig ud
  • 53:08 - 53:14
    I livet selv. Så der kom en åbning. Jo
    mere denne åben-op til livet skete,
  • 53:15 - 53:19
    des mere opstod disse øjeblikke
    af bevidst bevidning.
  • 53:19 - 53:27
    Opvågning er blot begyndelsen af denne
    åbnen op. Det slutter på en måde aldrig.
  • 53:27 - 53:39
    En aldrig sluttende åbnen op og jo mere
    dette sker, des oftere ser vi, at det der
  • 53:39 - 53:50
    var svært, som knugen, som frygt, i virke-
    ligheden er et afsæt til en højere
  • 53:50 - 54:06
    kærlighed. En dimension af kærlighed, af
    fred, af medfølelse og vi er alle i det.
  • 54:06 - 54:11
    Selv dem, som vi ikke tror der er.
    Vi er alle med i det.
  • 54:16 - 54:19
    Vi kan vide at bevidsthed eksistere.
    Det kan vi vide med sikkerhed.
  • 54:20 - 54:25
    Alt andet kan vi give uddannede gæt
    omkring. Måske vældig gode gæt,
  • 54:25 - 54:30
    men ikke desto mindre gæt.
    Bevidsthed er det eneste præ-teoretiske
  • 54:30 - 54:36
    givne faktum. Alt andet er teoretiske
    abstraktioner, som opstår inden i
  • 54:36 - 54:42
    bevidsthed. Bevidsthed er det eneste
    naturlige grundregel. At det eksistere, er
  • 54:42 - 54:48
    det eneste absolut sikre. Og jeg kan
    forsikre dig om, at det er baseret på
  • 54:48 - 54:52
    logik og de empiriske beviser ud fra
    fundamentet i fysik, stammende fra
  • 54:52 - 54:58
    neurovidenskab om bevidsthed, så er
    blevet ekstraordinært usandsynligt, at
  • 54:58 - 55:02
    bevidsthed ikke er fundamental.
    At forestille sig bevidsthed som sekundær
  • 55:02 - 55:08
    eller epifænominal fører frem til en masse
    uløselige problemer. Så der er fremragende
  • 55:08 - 55:13
    rationelle og empiriske argumenter for, at
    bevidsthed minimum er én af, hvis ikke den
  • 55:13 - 55:19
    eneste fundamentale naturlige byggeblok.
    Fysik er grundliggende en videnskab om
  • 55:19 - 55:24
    sanseindtryk. Det er et forsøg på, at
    forklare mønstrene og ensartetheden i
  • 55:24 - 55:30
    den verden, vi ser. Det prøver ikke at gå
    videre end sanseindtryk.
  • 55:30 - 55:35
    Selv når fysikere bruger instrumenter som
    teleskoper, mikroskoper, oscilloskoper
  • 55:35 - 55:39
    eller hvilket-som-helst-skoper, så vil
    udkommet fra disse instrumenter stadig
  • 55:39 - 55:46
    skulle opfattes. Så alt indenfor fysikken
    bliver stadig filtreret gennem sansernes
  • 55:46 - 55:54
    paradigme, så at sige. Fysik er sansernes
    videnskab. Derfor forsøger Fysik ikke at
  • 55:55 - 55:59
    fundamentalt se ud over det fysiske eller
    fundamentalt ud over materie,
  • 55:59 - 56:05
    da fysikalitet og materie er blot andre
    ord for den verden, vi sanser,
  • 56:05 - 56:12
    for indholdet af sansning. Livet er
    værktøjet, der forstår sig selv.
  • 56:13 - 56:18
    For at forstå livet, kobler man ikke ud
    fra livet. Man kobler ikke fra dét, som
  • 56:18 - 56:23
    man prøver at forstå. Dét du gør er, at
    være opmærksom på dét, der sker,
  • 56:23 - 56:29
    prøver at fange nuancerne. Spørg dig selv
    "Hvad handler det om? Hvorfor sker dette?
  • 56:29 - 56:34
    Hvad betyder det her?" Livet i verden er
    en bog, der skal læses og afkodes.
  • 56:34 - 56:40
    Men vi kan blive så optaget af et
    forståeligt behov for at lide mindre,
  • 56:41 - 56:44
    at vi glemmer at læse bogen.
    Vi glemmer at være opmærksomme.
  • 56:44 - 56:50
    Mens bogen er nøglen til sin egen
    afkodning. Hvis du afkoder Livets bog,
  • 56:50 - 56:56
    vil du automatisk lide mindre, men du
    kan ikke afkode den, hvis du ikke holder
  • 56:56 - 56:58
    øjnene på bolden, hvis du ikke
    er opmærksom.
  • 56:58 - 57:01
    Livet er værktøjet til selv-forståelse.
  • 57:02 - 57:09
    Alle de store religiøse og spirituelle
    traditioner er bygget på
  • 57:09 - 57:18
    denne forståelse. Særligt, at der er en
    uendelig og udelelig virkelighed, som
  • 57:19 - 57:28
    skinner i os alle, som oplevelse 'Jeg er'
    og som ses som verden omkring os.
  • 57:28 - 57:36
    Med andre ord er der et ocean af 'væren',
    så at sige, som ligger under alle og
  • 57:36 - 57:41
    alting, hvorfra alle og alting
    udleder sin eksistens.
  • 57:42 - 57:47
    Hvorfra alle og alting lever
    og hvortil det opløses, når det
  • 57:47 - 57:51
    forsvinder. Og dette er faktisk det
    grundliggende princip i alle store
  • 57:51 - 57:57
    religiøse traditioner, denne genkendelse
    af 'eksistensens singularitet'.
  • 57:58 - 58:06
    Det første Hermetiske princip er
    "Altet er sind; universet er mentalt."
  • 58:06 - 58:14
    Hvorend vi kigger, er det ene Sind. Som
    Rumi sagde, "hvorend jeg ser, dér er
  • 58:14 - 58:22
    Guds ansigt." Om vi ser ind i mikro-
    verden eller ind i rummets makrokosmos,
  • 58:22 - 58:30
    finder vi det ene sind. Her er et billede
    af menneske-neuroner og dette er et
  • 58:30 - 58:35
    simuleret billede af Mørkt Stof fordeling
    gennem hele Universet.
  • 58:35 - 58:41
    'Årtusind kørslen' er en simulation lavet
    af Max Planck instituttet ved brug af
  • 58:41 - 58:48
    supercomputers for at skabe en repræsen-
    tation af fordelingen og udvikling af Mørkt
  • 58:48 - 58:54
    stof i universet. Mørkt stof danner et
    enormt kosmisk spindelvæv af forbundne
  • 58:54 - 58:59
    filementer og noder, som visuelt er
    nærmest identisk med neuroner og
  • 58:59 - 59:06
    neuronbanerne man ser i et menneskes
    hjerne. Det samme mønster findes overalt
  • 59:06 - 59:14
    i naturen. Vi kan kalde det 'Det Ene Sind'
    eller Gud eller simpelthen 'Alt Der Er'.
  • 59:16 - 59:24
    Det der refereres til som Gud, er ikke
    et eller andet ekstern væsen ud over
  • 59:24 - 59:32
    og fra før verden. Gud er den 'væren', der
    skinner i hver af os som erkendelsen
  • 59:32 - 59:41
    'Jeg er' og ses som verden for os.
    Vi kunne sige, fra dette synspunkt
  • 59:41 - 59:46
    I religiøst sprog, verden er udseendet af
    Guds ord, Logos,
  • 59:47 - 59:56
    at vi er lokaliseringer af Guds sind
    inden i Guds sind.
  • 59:57 - 60:04
    Så hvordan kan det være, at ét universelt
    felt, én universel bevidsthed forekommer
  • 60:04 - 60:06
    at være mange?
    For jeg kan ikke læse dine tanker,
  • 60:06 - 60:10
    formodentligt kan du ikke læse mine.
    Jeg ved ikke, hvad der sker i Andromeda
  • 60:10 - 60:16
    galaksen, ikke engang i Kina.
    Vi har ikke den fulde oplevelse af
  • 60:16 - 60:22
    naturens helhed, så hvordan kan dette ene
    sind, som naturen er, have disse
  • 60:22 - 60:27
    begrænsninger og se ud som mange?
    OK, jeg tænker, vi kender en naturlig
  • 60:27 - 60:32
    proces, der gør præcist dét. Det kaldes
    'dissociation' indenfor psykiatrien. Det
  • 60:32 - 60:39
    er en proces, hvor ét sind tilsyneladende
    opdeles i flere ikke-forbundne centre af
  • 60:39 - 60:46
    bevidsthed. Vi har definitivt emperisk
    bevis for dette folk, i mennesker,
  • 60:46 - 60:53
    fra neuro-billeddannelse og nu mener jeg,
    vi er tæt på begyndelsen til at have
  • 60:53 - 61:00
    konkret konceptuel sag med dissociation
    baseret på integreret informationsteori,
  • 61:00 - 61:05
    som er hovedteorien i bevistheds-neuro-
    videnskab. Når en dissociativ grænse
  • 61:05 - 61:09
    dannes, kan du kun se dét, der ligger
    udenfor den dissociative grænse via
  • 61:09 - 61:17
    sanseindtryk. Og det du sanser er materie,
    fysikalitet. Med andre ord er stof,
  • 61:17 - 61:24
    fysikalitet en bevidst fremkomst i en
    bevidst proces bredt ud over
  • 61:24 - 61:26
    den dissociative grænse.
  • 61:29 - 61:34
    Hvadenten vi beskriver denne proces via
    moderne teoretiske termer eller bruger
  • 61:34 - 61:39
    forhistoriske modeller som "de fem
    Skandaer', så er det vigtige, at vi disse
  • 61:39 - 61:47
    processer, som normalt er ubevidste,
    bevidste. Når de gøres bevidste, så
  • 61:47 - 61:53
    kan modviljen i selvets-struktur droppes.
    Den ubevidste ageren af
  • 61:53 - 62:00
    'Jeg'et' kan droppes. Sanseindtrykket af,
    at vi er en fysisk krop, sanseindtrykkene
  • 62:00 - 62:07
    fra kroppen, konceptualiseringen af
    objekter og ting, identifikationen
  • 62:07 - 62:12
    med preferencerne for disse ting og
    følelsen af, at der er et vidne,
  • 62:12 - 62:18
    som betragter alt dette, alle disse
    sindet's processer kan erkendes som
  • 62:18 - 62:25
    tomme uden 'selv'. Med andre ord, så af-
    identificerer vi os fra fænomenerne,
  • 62:25 - 62:31
    samtidigt med, at vi lader det være, som
    det er. Dette er ikke at vende sig væk fra
  • 62:31 - 62:39
    livet, tværtimod er det en uddybning
    af intimiteten med livet.
  • 62:42 - 62:49
    Min forståelse med, at bevidsthed er
    fundamental og kommer før fysikalitet,
  • 62:49 - 62:53
    har over årene fundamentalt forandret
    min oplevelse af livet i verden og
  • 62:53 - 63:00
    hvad det betyder at være et levende menne-
    ske i verden. For mig skete det langsomt.
  • 63:00 - 63:04
    I starten var det er ren konceptuel
    forståelse i hovedet, men herefter sank
  • 63:04 - 63:09
    det på en måde ind i kroppen og begyndte
    at ændre mine følelser og kropsindtryk,
  • 63:09 - 63:14
    og det forandrede alt. Det ændrer din
    forestilling om, hvad et godt levet liv er
  • 63:14 - 63:21
    Det ændrer, hvilke mål, du anser som
    værdige at arbejde mod, det ændrer
  • 63:21 - 63:25
    sansningen af selvet, det ændrer dine
    forhold til andre levende væsener,
  • 63:25 - 63:33
    ja det ændrer alt. Personlige mål som
    status, magt, penge, det går væk.
  • 63:33 - 63:37
    Bevidstheden om, at mit liv overhovedet
    ikke er, har aldrig været, vil aldrig være
  • 63:37 - 63:42
    om 'mig', men er om natur og jeg er blot
    en lokal manifestation af natur,
  • 63:43 - 63:48
    den forståelse fører til en udtalt
    afslapning i den bekymring, som
  • 63:48 - 63:52
    kommer med behovet for at opnå
    særlige personlige mål eller med
  • 63:52 - 63:57
    skuffelsen som kommer, når du ikke
    når disse personlige mål.
  • 63:57 - 64:03
    Alt det dér er forsvundet. Jeg lever nu
    livet i en form for service til Natur.
  • 64:03 - 64:09
    Jeg er åben for at lave, hvad end det er,
    naturen vil gøre gennem mig og selvom
  • 64:09 - 64:15
    dette lyder som om, man er bundet til
    service, som en slave, så føles det ikke
  • 64:15 - 64:19
    sådan. Det føles som om, at jeg ikke læng-
    ere har det undertrykkende, overvældende
  • 64:19 - 64:25
    ansvar for at gøre mig selv lykkelig.
    Hvilket er den mest undertrykkende idé,
  • 64:25 - 64:30
    som et menneske kan have, hvilket er, at
    dit liv handler om dig og derfor har du
  • 64:30 - 64:34
    ansvaret for at være lykkelig, så når du
    fejler i det, så er det din fejl og så
  • 64:34 - 64:39
    begynder du at fortryde det. Nej det er
    væk. Det er forsvundet.
  • 64:39 - 64:44
    Det er én af tingene, der er forandret i
    mit liv. En dybere forståelse af
  • 64:44 - 64:52
    virkeligheden er direkte medskabende til
    empati, gensidig respekt, ikke-egoistiske
  • 64:52 - 64:57
    formål. Det bevirker til færre mønstre af
    afhængigheds-adfærd.
  • 64:57 - 65:03
    Så der er absolut ingen tvivl om, at
    hvis menneskehedens forståelse var
  • 65:03 - 65:08
    dybere og mere gennemtrængende,
    ville livet bestemt være bedre.
  • 65:10 - 65:16
    Løsningen til verdens problemer ser ud til
    at genkende problemernes sande kilde,
  • 65:16 - 65:23
    hvilket er, at ego'et operere kun ud fra
    egne interesser. Det er ligegyldigt, hvad
  • 65:23 - 65:31
    ego'et går ind i. Politik, religion,
    økonomi eller uddannelse. Så længe
  • 65:31 - 65:37
    det stammer fra den falske premisse, at
    der er et separat 'jeg', så fortsætter det
  • 65:37 - 65:43
    med at skabe lidelse og separation.
    Den eneste løsning for menneskeheden nu
  • 65:43 - 65:47
    er at vågne op.
  • 65:50 - 65:57
    I Buddhismen, når der ikke længere er en
    følelse af 'jeg', som en separat ting og
  • 65:57 - 66:05
    samtidigt med, at der ikke er andre end
    'Jeg', så er det Nirvana, ophøret af selv-
  • 66:05 - 66:11
    centreret aktivitet, ophøret af vrang-
    forestilling, ophøret af at drømme,
  • 66:12 - 66:15
    og vågne op fra rollen
    i livets drøm.
  • 66:17 - 66:24
    Biblen siger, at Ordet blev kød og
    Han tog bolig iblandt os.
  • 66:25 - 66:31
    Ordet er ofte oversat til Logos, som er
    et oldtids-ord med en dyb
  • 66:31 - 66:39
    betydning. Logos er forbundet til
    evighed, sandhed og direkte afsløring.
  • 66:40 - 66:45
    Man kunne sige, at det er gennem Logos
    eller Kristus Bevidsthed,
  • 66:45 - 66:50
    eller Buddha natur, at Gud's sind
    er gjort kendt.
  • 67:16 - 67:28
    Oversat til dansk af Martin Søegaard
    www.den-direkte-vej.dk
  • 67:31 - 67:39
    læs mere om Den Direkte Vej på
    www.den-direkte-vej.dk
  • 67:48 - 67:56
    Særlig tak til vores Visdoms Lærere, Visionære og Videnskabsfolk
Title:
Opvågnende Sind, del 2 - Sindet afdækket
Description:

Opfølgeren til del 1, Opvågnende Sind - Kend Dig Selv. Via en lang rækker af visdomslærere, videnskabsfolk og Visionære mennesker bliver sindets evne til at skjule eller overskygge den Ene Virkelighed afdækket. Forstår og erkend vejen til din sande identitet, den sande virkelighed og oplev skønheden, freden og kærligheden træde frem i dit liv.
Få indblik og erkendelse for eksistensens dybere lag og begynd fjernelsen af det tillærte sinds udmiddelbare evne til at sløre eksistensens sande sammenhænge.
Nyd denne fantastiske produktion fra Awaken The World Teamet og start din rejse mod en ny banebrydende eksistentiel forståelse.

more » « less
Video Language:
English
Team:
Awaken the World
Project:
03-Awakening Mind Films
Duration:
01:08:54

Danish subtitles

Revisions Compare revisions