< Return to Video

Opvågnende Sind, del 2 - Sindet afdækket

  • 0:12 - 0:18
    At gå ind i den menneskelige oplevelse
    er, at gå ind i den store glemsel
  • 0:19 - 0:25
    Sløret over det tillærte sind skjuler
    sandheden om, hvem vi reelt er,
  • 0:28 - 0:34
    hvilket kaster os ind i en verden af
    separation, begrænsning og tvivl.
  • 0:36 - 0:42
    Så hvem er du i virkeligheden?
    Er du blot et sind, der lever i en krop,
  • 0:43 - 0:48
    der navigerer gennem livet, prøver
    at finde lykke og undgå lidelser?
  • 0:48 - 0:55
    Eller måske noget fuldstændigt andet,
    noget meget dybere, noget evigt.
  • 0:55 - 1:00
    Noget der ikke kan forklares i ord.
    Noget der, når det erkendes
  • 1:00 - 1:08
    bringer ægte fred og sand fuldbyrdelse.
    Her vil vi kigge forbi sindets slør,
  • 1:08 - 1:12
    forbi tanker og sanseoplevelser,
    for at finde sandheden om
  • 1:12 - 1:16
    hvem vi er i virkeligheden.
  • 1:33 - 1:37
    Så hvad er sindet?
  • 1:38 - 1:44
    Dette spørgsmål er, gennem historien,
    stillet utallige gange. Fra menneskets
  • 1:44 - 1:50
    tidligste spirituelle og videnskabelige
    undersøgelser er det menneskelige sind
  • 1:50 - 1:55
    blevet konceptualiseret og forstået
    på mange måder i forskellige kulturer.
  • 1:56 - 2:02
    Mennesket har brugt filosofi, psykologiske
    og videnskabelige teorier såvel som
  • 2:02 - 2:08
    metoder af mere direkte forskning for
    at penetrere sindets hemmeligheder, for at
  • 2:08 - 2:15
    afdække hvem vi er, ud over sind og krop.
    Normalt tænker vi, at sindet nok er
  • 2:15 - 2:21
    noget inde i hovedet, ligesom hjernen og
    det har med tænkning og forståelse at gøre
  • 2:21 - 2:28
    men sindet er meget dybere end dette.
    Sindet er faktisk dualitet.
  • 2:28 - 2:33
    Det kendes også som Maya eller illusion.
    Det kendes også som ego.
  • 2:34 - 2:41
    På Latin betyder ordet ego "Jeg".
    Når følelsen af "jeg" er begrænset til
  • 2:41 - 2:48
    en ting, er det Maya - illusion, men når
    det er ubegrænset... når det vågner op
  • 2:48 - 2:54
    som bevidstheden selv, hvori alle
    fænomener opstår og går væk,
  • 2:54 - 2:59
    så er der ikke længere en indentifikation
    med et separat 'Jeg'.
  • 3:00 - 3:07
    Den sande betydning af ordet 'Jeg' er
    uendelig og ubegrænset bevidsthed.
  • 3:07 - 3:13
    Det er det eneste 'Jeg' eller dete eneste Selv,
    der er. Dog, for de fleste af os er
  • 3:13 - 3:20
    vores oplevelse af os selv viklet ind
    i indholdet af vores oplevelser...
  • 3:20 - 3:26
    tanker, billeder, følelser osv., at vi
    ikke opfatter som os selv, som det vi
  • 3:26 - 3:33
    essentielt og originalt er. Men vi
    opfatter os I en ændret form... mikset
  • 3:33 - 3:39
    med indholdet af vores oplevelser. Dette
    miks af det sande og eneste 'Jeg' -
  • 3:39 - 3:45
    ubegrænset bevidsthed, med indholdet
    af det vi oplever skaber dette
  • 3:45 - 3:51
    illusoriske selv, som der normalt
    refereres til som ego'et eller det
  • 3:51 - 3:58
    'separate selv'. Ego'et er en idé, en
    vedblivende meget stærk, meget fast ide,
  • 3:58 - 4:05
    om at vi er en person... et separat væsen
    inde i et krop/sind. Til tider tænker vi,
  • 4:05 - 4:10
    at vi blot er kroppen/sindet. Egoet er et
    aspekt i sindet, der formes
  • 4:10 - 4:18
    I en ung alder og det er dette aspekt, der
    giver os følelsen af, at jeg er et individ.
  • 4:18 - 4:26
    Ego'et er bogstaveligt talt et opfundet
    væsen, der ikke er virkeligt og det er dét
  • 4:26 - 4:35
    vi identificere som kroppen. Det er den
    del af sindet, der tænker, det er separat.
  • 4:35 - 4:43
    Ego'et er den personlige følelse af 'mig',
    men det er ikke det sande selv.
  • 4:44 - 4:50
    Det er en totalt opfundet ide af 'mig',
    det er ultimativt ikke, hvem jeg er.
  • 4:50 - 4:58
    Ultimativt er den jeg dybere under-
    liggende tilstedeværelse, der altid er der.
  • 4:59 - 5:06
    Det dualistiske sind er lavet af to
    fundamentale aspekter.... vidnet og
  • 5:06 - 5:12
    det der bevidnes. Der er fænomenet
    af verden, der består af følesansninger
  • 5:12 - 5:18
    sanseindtryk og egoistiske preferencer og
    så er der følelsen af, at der er et 'jeg',
  • 5:18 - 5:25
    som er separat, bevidnende. Opvågning er
    at vågne op fra denne dualitet... fra
  • 5:25 - 5:31
    adskillelsen mellem vidnet og det
    bevidnede. Mellem subjekt og objekt,
  • 5:31 - 5:36
    at erkende oprindelig bevidsthed,
    der altid er tilstede.
  • 5:39 - 5:46
    Hvis du kigger på små børn, så har de
    ikke noget ego og de lever i en tilstand
  • 5:46 - 5:51
    af deltagelse. De lever i en tilstand af
    begejstring, fordi
  • 5:51 - 5:54
    de ikke er separerede fra verden.
  • 5:55 - 6:01
    Når vi fødes, er vi afhængige og
    vi har endnu ikke konceptuel tænkning.
  • 6:01 - 6:07
    Som vi udvikler os, udvikler vi koncepter
    og det der kaldes selv-bevidsthed, som er
  • 6:07 - 6:12
    evnen til at reflektere over, hvad vi
    gør for at blive uafhængige.
  • 6:12 - 6:17
    Denne tankegang skaber
    denne interne identitet.
  • 6:17 - 6:24
    Formningen af ego'et begynder hurtigt
    efter fødsel. Vi udvikler en personlig
  • 6:24 - 6:32
    identitet, som vi herefter kalder 'jeg'
    eller 'mig'. Spejlnings-stadiet i
  • 6:32 - 6:38
    menneskets udvikling er tidspunktet,
    hvor barnet genkender sig selv i et spejl,
  • 6:38 - 6:47
    normalt ved 6 til 18 måneders alderen. Det
    er kun én del i skabelsen af ego'et, via
  • 6:47 - 6:53
    identifikations-processen. Det betyder
    ikke, at vi får vores ego fra genkendelsen
  • 6:53 - 7:00
    af karakteren i spejlet. Det er en del af
    socialiserings processen eller tillæring
  • 7:00 - 7:07
    som dem omkring os, begynder at behandle
    os som adskilt person, et separat 'Jeg'.
  • 7:08 - 7:14
    Vi lærer af identificere denne følelse af
    'Jeg' gennem kroppens sanseoplevelser,
  • 7:14 - 7:22
    gennem sanseopfattelser og konceptualise-
    ring af ting. Sindet opdeler og udskiller
  • 7:22 - 7:28
    en ting fra en anden, og vi udvikler
    preferencer for sådanne ting.
  • 7:28 - 7:34
    Nogle ting kan vi lide, nogle kan vi
    ikke lide. Dette 'Jeg' bliver vores
  • 7:34 - 7:40
    individuelle udskilte og unikke identitet,
    som vi går gennem livet.
  • 7:40 - 7:44
    Det er historien om, hvem vi tror, vi er.
  • 7:44 - 7:49
    og bevidstheden, som vi er, begynder
    at tro på dette, i en tidlig alder.
  • 7:49 - 7:55
    Det starter som barn og udvikler sig,
    til vi er fuldstændigt overbeviste
  • 7:56 - 8:01
    om at være en person. Som folk går gennem
    ungdom og ind i voksendom, udvikler de
  • 8:01 - 8:07
    en følelse af separation; en følelse af,
    at være 'Jeg', som lever inde i hovedet.
  • 8:07 - 8:15
    Derved bliver de separate ego'er,
    som lever i en tilstand af 'at ville have'
  • 8:16 - 8:22
    en tilstand af ufuldstændighed, hvis liv
    domineres af et ønske om at
  • 8:22 - 8:26
    samle på ting, for at kompensere for
    deres ufuldstændighed.
  • 8:26 - 8:31
    Det er sindet, der afstedkommer alle disse
    problemer. Sindet er kraften
  • 8:31 - 8:35
    bag skabelsen af hele
    illusionen om separation...
  • 8:35 - 8:41
    Hele illusionen eller udseendet af
    at være en person, der lever i en verden.
  • 8:41 - 8:48
    Vi kunne erfaringsmæssigt bekræfte,
    at hver gang vi oplever
  • 8:48 - 8:57
    psykologisk lidelse, så kan vi altid spore
    det tilbage, til denne tro på at være denne
  • 8:57 - 9:04
    udskilte person, dette udskilte væsen.
    Der er ingen undtagelser - ingen.
  • 9:04 - 9:13
    Jeg taler ikke om fysisk smerte, men
    psykologisk lidelse er absolut unødvendig
  • 9:14 - 9:19
    det kommer fra denne tro på at være
    denne udskilte eller
  • 9:19 - 9:26
    tilsyneladende udskilte krop/sind.
    Da vi er som fragmenter, der er blevet
  • 9:26 - 9:33
    knækket af helet, ligesom puslespils-
    brikker, der er uforbundne og spredt
  • 9:33 - 9:38
    vidt omkring. Derfor denne følelse af
    "der er noget der mangler",
  • 9:38 - 9:42
    "noget er ikke som det skal være". Sindet
    synes at være en uoverkommelig forhindring.
  • 9:42 - 9:47
    Hvordan kan vi komme uden om sindet?
    Sindet ser ud til at være endeløst.
  • 9:47 - 9:53
    At forsøge at bekæmpe sindet ved
    at bruge sindet, skaber en uendelig kamp.
  • 9:53 - 9:59
    Ligesom når man forsøger at løfte sig selv
    ved at hive i sine snørebånd.
  • 9:59 - 10:06
    Ego'et kan føle sig ødelagt, fortabt
    og forvirret, føle at livet ikke har
  • 10:06 - 10:11
    nogen mening, som dette søgende sind
    kæmper, oplever vi det , som
  • 10:11 - 10:18
    Johannes af Korset kaldte 'Sjælens
    mørke nat'. Dette er en nødvendig del af
  • 10:18 - 10:25
    af-illusionerings-processen. Det er kun
    ved at forlade den søgende, den falske
  • 10:25 - 10:31
    identifikation med 'søgeren', at vi kan
    opnå direkte forening med livet.
  • 10:44 - 10:49
    Jeg var et godt sted i livet. Jeg havde
    på en måde opgivet den spirituelle søgen,
  • 10:49 - 10:57
    ikke fordi jeg havde givet op, men fordi
    der ikke var mere at kigge efter.
  • 10:57 - 11:02
    Jeg søgte ikke indsigt, jeg søgte
    ikke opvågning. Jeg søgte efter
  • 11:02 - 11:07
    fred og jeg søgte efter lykke og jeg fandt
    ud af, at overgive mig til det 'der er' var
  • 11:07 - 11:13
    den eneste måde og at livet var min lærer.
    Efter rigtig mange års søgning
  • 11:13 - 11:22
    forsvandt det hele. 'Huset', der var mig,
    som jeg kendte mig selv som, faldt væk.
  • 11:23 - 11:32
    Jeg sad i min stue og over
    en periode op nogle få uger synes
  • 11:32 - 11:44
    en slags indre tomhed at være tilstede
    I mig. Det var uventet, dette enorme
  • 11:44 - 11:52
    indre landskab af mørke... en slags
    forladthed... en eksistentiel forladthed
  • 11:52 - 12:04
    fra selve livet. Og jeg bemærkede, hvordan
    sindet ville bevæge sig væk fra dette
  • 12:04 - 12:12
    indre landskab af mørke.
    Og jeg stillede mig spørgsmålet:
  • 12:12 - 12:17
    "Hvad er meningen med lidelse?"
    "Hvad er lidelsens natur?"
  • 12:18 - 12:26
    "Hvordan kan lidelse ophøre?" eller måske
    gør det ikke og i det spørgsmål opstod
  • 12:26 - 12:31
    denne villighed til ikke at bevæge sig væk
    fra, hvor jeg var, ikke at bevæge sig væk
  • 12:31 - 12:40
    fra det mørke landskab og overgive sig i
    det, selvom det betød enden på 'mig'.
  • 12:40 - 12:45
    Jeg vidste ikke, hvad det betød, 'enden på
    mig', men det kom op som en slags viden,
  • 12:45 - 12:53
    der endnu ikke var bevidst og i det øje-
    blik, helt uventet, hele 'selv"-strukturen
  • 12:53 - 13:01
    døde. Det er ligesom om hele 'mig'-
    identiteten døde og overraskende nok
  • 13:02 - 13:12
    var der en sammensmeltning med livet selv,
    som endte adskillelsen mellem mig og livet
  • 13:13 - 13:20
    Fra det tidspunkt vidste jeg, at jeg og
    livet er ét; der er ingen adskillelse...
  • 13:20 - 13:29
    Det hele sker i sindet. Fra det tidspunkt
    forsvandt hele denne 'Amoda' struktur,
  • 13:29 - 13:37
    der var bygget på en offer identitet,
    ikke blot et offer for omstændigheder,
  • 13:37 - 13:40
    men et offer for mine følelser,
    et offer for følelser, et offer for
  • 13:40 - 13:45
    tanker og derfor kontant prøver at ændre
    disse, for at ændre tanker til at ændre
  • 13:45 - 13:50
    følelser, gøre dem bedre, gøre dem
    mere positive, gøre dem mere
  • 13:50 - 13:59
    opløftede... det sluttede. Og uden offeret
    var det som om, jeg blev født påny.
  • 13:59 - 14:05
    Så jeg døde og jeg var genfødt i dette.
    Det er som om, at al sløringen af sanserne
  • 14:05 - 14:11
    der var bygget op om Amoda identiteten,
    som et mig, med sin historie, sine tanker,
  • 14:11 - 14:17
    med sine overbevisninger, med sine
    erfaringer, forsvandt. Det var totalt
  • 14:17 - 14:22
    'nøgent' fra det tidspunkt og det
    ændrede sig ikke sidan da.
  • 14:27 - 14:34
    I Buddhismen er den første Ædle Sandhed,
    at der er lidelse. Der er denne
  • 14:34 - 14:40
    iboende utilfredshed i det
    tillærte sind. Dukkha eller den kroniske
  • 14:40 - 14:47
    utilfredshed i sindet omfatter ikke
    kun fysisk eller emotionel smerte, men
  • 14:47 - 14:54
    også mere subtile former for utilfredshed,
    som den iboende forgængelighed af alle
  • 14:54 - 15:00
    ting og den manglende evne til at finde
    blivende tilfredshed i verdslig søgen.
  • 15:01 - 15:07
    Sand lykke og fuldbyrdelse kan ikke blive
    fundet i materialistiske forfølgelser.
  • 15:08 - 15:12
    Selv når tingene går, som vi tænker, de
    skal. Selv når vi følger 'manuskriptet',
  • 15:12 - 15:17
    være en god person, hvor vi har
    succesfulde forhold, succesfulde
  • 15:17 - 15:22
    karriere, selv da er der ofte denne
    underliggende følelse af, at noget ikke er
  • 15:22 - 15:30
    helt i orden. Noget vi mangler,
    noget vi ikke opfatter nøjagtigt
  • 15:31 - 15:36
    og jo nærmere vi ser på det, jo oftere
    bliver det mere klart, mere tydeligt.
  • 15:37 - 15:43
    Så det jeg ofte siger er, det første skridt
    i opvågningsprocessen er anerkendelsen af,
  • 15:43 - 15:51
    at vi lider. Vi kunne samlet sige, at
    det er en følelse af, at livet simpelthen
  • 15:51 - 15:56
    ikke fungerer rigtigt eller måske,
    at jeg fungerer ikke rigtigt i livet.
  • 15:56 - 16:01
    Men det er ubehageligt... det er nådeligt,
    at det er ubehageligt, da det leder os ind
  • 16:01 - 16:07
    i efterforskningen, som kan tage os til
    steder, vi aldrig kunne have forestillet os.
  • 16:07 - 16:15
    Hvorfor lider folk? Hvis vi taler om
    fysisk smerte, skal vi forstå, at
  • 16:16 - 16:22
    årsagen til, at vi oplever fysisk smerte
    er fordi, at fysisk smerte er en
  • 16:22 - 16:34
    beskyttelses mekanisme vi har nedarvet.
    Hvis vi aldrig oplevede smerte, så ville
  • 16:34 - 16:44
    vi konstant støde ind i ting og vi ville
    drikke svovlsyre og vores kroppe ville
  • 16:44 - 16:51
    ikke holde ret længe. Årsagen til psykisk
    smerte er en anden. Det er:
  • 16:51 - 17:00
    "Du har taget fejl".
    Så psykisk smerte er ikke et problem,
  • 17:00 - 17:06
    det er begyndelsen på løsningen.
    Psykisk smerte fortæller os en lektion
  • 17:06 - 17:12
    om en anden fejl vi har lavet, nemlig at
    tro, at vi er et udskilt menneske.
  • 17:12 - 17:19
    Det er en fejl... det er en fundamental
    fejl. Det er den oprindelige synd;
  • 17:20 - 17:27
    den oprindelige synd som smed os ud af
    Himmeriget, ud af Paradisets Have.
  • 17:30 - 17:36
    Den oprindelige betydning af ordet
    'synd' er "at ramme ved siden af".
  • 17:38 - 17:44
    Egoistisk bevidsthed er en syg tilstand
    I sindet, hvor vi konstant
  • 17:44 - 17:52
    rammer ved siden af. Dette er betydningen
    af 'Faldet'. Vi er fokuserede på frugterne
  • 17:52 - 17:56
    på Visdommens Træ på godt og ondt,
    fokuserede på tanker.
  • 17:57 - 18:03
    Det dualistiske sind er lavet af de fæno-
    mener, der former den opfattede verden;
  • 18:03 - 18:10
    lavet af føleindtryk, opfattelser, egoets
    preferencer og den her følelse af, at der
  • 18:10 - 18:17
    er et 'Jeg', som er udskilt, bevidnende.
    Det er denne 'Jeg' tanke, som er roden til
  • 18:17 - 18:20
    identifikationen med egoet.
  • 18:20 - 18:30
    Uanset hvad vi oplever, så er det 'jeg',
    der oplever det. Om jeg er trist, bekymret
  • 18:30 - 18:35
    eller ensom, så er det 'jeg', der har
    oplevelsen. Hvis jeg taler med dig,
  • 18:35 - 18:40
    så er det 'jeg', der taler. Hvis jeg ser
    verden, så er det 'jeg', der ser den.
  • 18:40 - 18:48
    Så alle vores oplevelser sker omkring
    dette 'jeg'. 'Jeg' er den centrale rolle
  • 18:48 - 18:58
    I alle vores oplevelser, så den vigtigste
    efterforskning ... forudsætningen for
  • 18:58 - 19:04
    opvågning er, at udforske og
    genkende dette 'jeg's' natur.
  • 19:04 - 19:07
    eller 'selvet', som vi i virkeligheden er.
  • 19:07 - 19:13
    I Hjertesutraen, en af de mest anerkendte
    tekster i Buddhismen siges det, at
  • 19:13 - 19:19
    for at være frie, skal vi erkende hele
    denne mekanisme i det dualistiske sind
  • 19:20 - 19:28
    for at være 'selv-tom'. Når 'jeg' tanken
    forsvinder, kollapser selve dualiteten.
  • 19:29 - 19:35
    Form erkendes præcist som tomhed,
    tomhed præcist som form.
  • 19:36 - 19:43
    I Samadhi tilstanden danser tomheden som
    fuldhed, stilstand er iboende i
  • 19:43 - 19:52
    bevægelse, stilhed iboende i lyd.
    Livet opleves direkte,
  • 19:52 - 19:59
    ikke formidlet via sindets filter. Når
    vi ikke længere går efter frugterne med
  • 19:59 - 20:04
    godt og ondt på Visdommen træ,
    når vi ikke længere ser på verden på
  • 20:05 - 20:10
    den gamle måde, det er frigørelse,
    afslutningen på lidelse.
  • 20:12 - 20:19
    Så længe vi tror, at vi har vores eget
    sind, vores egen uvidenhed, vores eget ego
  • 20:19 - 20:24
    så er det fordi, vi kigger fra et udskilt
    synspunkt og det er, du ved, okay
  • 20:24 - 20:28
    til at begynde med, at du ser sådan
    på det. Men det er ikke sådan tingene er
  • 20:28 - 20:36
    I virkeligheden. I virkeligheden er der
    kun liv. Dét er dét. Kun rent liv i aktion.
  • 20:36 - 20:41
    Lidelse er denne modstand til livet,
    modstand til vores Ja,
  • 20:41 - 20:46
    Modstand til vores 'nej', modstand til
    alt der forekommer,
  • 20:46 - 20:53
    da vi føler os separeret. Opvågningen er
    helbredelsen fra denne separation,
  • 20:53 - 20:55
    fra denne idé om separation.
  • 20:56 - 21:02
    Vi kan begynder at forstå egoets modstand
    i sindet ved at observere det større
  • 21:02 - 21:10
    princip for, hvorledes al energi bevæger
    sig i universet. Èn måde at forstå dette,
  • 21:10 - 21:16
    er ved at kigge på noget kaldet en
    Lichtenberg figur. En Lichtenberg figur
  • 21:16 - 21:23
    er et mønster som fremkommer, når høj-
    spænding sendes gennem materialer.
  • 21:24 - 21:28
    Den elektriske afladning skaber et
    mønster af forgrenede kanaler,
  • 21:28 - 21:36
    der ligner træer. Her sendes elektricitet
    gennem træ. I dette eksempel skabes
  • 21:36 - 21:43
    Lichtenberg figuren ved at sende
    billioner af elektroner ind i en akrylblok
  • 21:44 - 21:49
    ved brug af en 5 millioner volt partikel
    accellerator. Al fysisk stof, her en
  • 21:50 - 21:56
    akrylblok er en modstand til eller
    nedbremsning af energi.
  • 21:57 - 22:03
    I et tordenvejr har luftmodtstanden effekt på
    formen af den afladende kanal
  • 22:03 - 22:09
    og ladningens forløb. Nå vi
    observere den træagtige struktur skabt
  • 22:09 - 22:15
    af energien, så ser vi den vej energien
    tog gennem mediet over tid.
  • 22:16 - 22:22
    Disse træagtige mønstre eller forgreninger
    finder vi på alle niveauer og skalaer
  • 22:22 - 22:31
    I naturen, fra micro til makroniveau.
    Selve universets stoffordeling
  • 22:32 - 22:39
    er en leg med form, en leg med modstand,
    ét gigantisk sind, som på en måde leger
  • 22:39 - 22:46
    skjul med sig selv. Samskara eller
    ubevidste mønstre skabes når
  • 22:46 - 22:54
    'spændingen' i en oplevelse er høj.
    Energier samles og 'Jeg' tanken opstår.
  • 22:54 - 23:01
    Modstand opstår. Hvis der ikke var nogen
    modstand, ville energien blot gå gennem,
  • 23:01 - 23:07
    liv flyder gennem. Men når der er
    modstand, når 'Jeg' fremkommer,
  • 23:07 - 23:13
    forgrenes energien ud og skaber nye
    veje i det ubevidste sind.
  • 23:13 - 23:20
    Disse mønstre kører autonomt, skjult
    og voksende i skyggerne, indtil de er
  • 23:20 - 23:25
    afsløret igen og bevidst integreret
    ind i 'helet'.
  • 23:26 - 23:32
    Det allertidligste minde jeg har er at
    være virkelig bange og jeg vidst ikke
  • 23:32 - 23:38
    hvorfor og følte som om noget kunne gå
    galt på et hvilket som helst tidspunkt og
  • 23:39 - 23:46
    den følelse vedblev gennem hele mit liv
    og intensiverede i mine 20'ere.
  • 23:47 - 23:52
    Jeg sank ned i en dyb depression selv
    efter at have fået fire børn.
  • 23:52 - 23:59
    Jeg endte med at gå gennem nok 3 eller
    4 år, hvor jeg virkelig søgte efter
  • 23:59 - 24:03
    noget, men vidste ikke, hvad det var.
    Jeg havde aldrig hørt om Opvågning,
  • 24:03 - 24:12
    vidste ikke hvad det var. Over tid blev
    det klart, at hvad jeg end søgte efter,
  • 24:13 - 24:17
    så ville det ikke blive fundet i mit ydre
    liv. Jeg havde god familie, en god
  • 24:17 - 24:23
    virksomhed på det tidspunkt. Alt jeg kunne
    ønske. Men følte mig stadig virkelig tom
  • 24:23 - 24:31
    indeni og til sidst, som en del af
    helbredelsen fra min depression fandt
  • 24:31 - 24:42
    jeg meditation og dykkede ned i det, fandt
    en slags fred, af dyb tilfredshed
  • 24:42 - 24:48
    og for første gang i hele mit liv,
    forsvandt denne følelse af angst og frygt,
  • 24:48 - 24:55
    blot et øjeblik den første gang. Så jeg
    begyndte med at prøve at lære alt
  • 24:55 - 24:59
    jeg kunne mht., hvad der var sket, hvorfor
    denne forandring. Og hvorfor den var vendt
  • 24:59 - 25:05
    tilbage, denne frygt. Jeg begyndte at
    undersøge forskellige spirituelle veje og
  • 25:05 - 25:10
    stødte på denne term 'Opvågning',
    'Oplysning' og prøvede at forstå, hvad
  • 25:10 - 25:20
    det er. Endelig efter 15-20 år kom
    jeg frem til, at det er,
  • 25:20 - 25:24
    når vi ikke længere tror på vores
    tanker. Tanker vil nok stadig være der,
  • 25:25 - 25:30
    men frygten, der kom fra at tro på vores
    tanker, tro på, at jeg kun var
  • 25:30 - 25:37
    en person eller én, der levede mit liv og
    jeg fandt ud af, at jeg var meget mere
  • 25:37 - 25:47
    end det. Jeg er uendelig og det begyndte
    at stabilisere mig over en 5 årig periode
  • 25:47 - 25:52
    i mangel på bedre ord. Jeg var nødt til at
    se på alt af den slags, der dukkede op
  • 25:52 - 25:59
    følelsen af ikke at være en
    god forældre, følelsen
  • 25:59 - 26:05
    af utilstrækkelighed i min kerne.
    Jeg måtte se grundigt på det og
  • 26:05 - 26:12
    undersøge og overveje det.
    Efterhånden blev freden stabil,
  • 26:13 - 26:19
    indsatsløs og selv glæde og kærlighed,
    nogle gange endda fryd. En dyb følelse af
  • 26:19 - 26:25
    at alting var okay, følte mig hjemme,
    følte mig sikker, følte jeg kunne elske
  • 26:25 - 26:30
    mig selv. Jeg kan lide mig selv, hvilket
    ikke var muligt for mig tidligere.
  • 26:32 - 26:37
    Mange mennesker får et glimt af opvågning,
    men ser ud til at miste det.
  • 26:37 - 26:42
    Dette spil mellem 'jeg har det' og så
    'jeg har mistet det' eller 'jeg er vågnet'
  • 26:43 - 26:50
    og nu er sindet tilbage. Dette sker når
    opvågning ikke er klart indset for, hvad
  • 26:50 - 26:58
    det er. Ofte er der en behagelig tilstand,
    når Samadhi fremkommer, energi, fryd
  • 26:59 - 27:05
    eller en ændring i det bevidstheden om sit
    sind, opfattelse og en følelse af frihed,
  • 27:05 - 27:11
    Og man vil naturligt misfortolke denne
    fænomenale tilstand som sandheden om
  • 27:11 - 27:18
    hvem du er. Efter et glimt af opvågningen,
    vil man ofte søge tilstande eller
  • 27:18 - 27:24
    oplevelser, fremfor at genkende den
    bevidsthed, der allerede er tilstede
  • 27:24 - 27:30
    og indse, at dét er kilden til sand
    fuldbyrdelse. Sandheden om, hvem du er
  • 27:30 - 27:38
    er ikke en midlertidig tilstand eller
    oplevelse. Fænomenet kommer og går, men
  • 27:38 - 27:47
    der forbliver, oprindelig bevidsthed, ER
    altid. Hvis du søger tilstande eller
  • 27:47 - 27:53
    oplevelser, så vil den søgende blive stær-
    kere og stærkere og du vil komme
  • 27:53 - 27:59
    længere og længere væk fra sandheden.
    Søgeren misser altid målet ved at jage
  • 27:59 - 28:04
    det, der er forgængeligt, ligesom en
    afhængig jagende sin midlertidige rus,
  • 28:04 - 28:09
    og ligesom den afhængige, vil den
    falske søger altid ramme ind et
  • 28:09 - 28:11
    krisepunkt eller et nederlag.
  • 28:12 - 28:17
    Livet er som en festival af afhængig-
    hedsskabende adfærdsmønstre og jeg
  • 28:17 - 28:23
    mener ikke kun afhængighed til stoffer
    som alkohol eller nikotin. Alt der er for
  • 28:23 - 28:27
    meget af i samfundet, synes at være
    afhængighedsskabende adfærd,
  • 28:27 - 28:35
    afhængighed af reality TV, de kendtes liv,
    afhængighed af at købe det næste par sko
  • 28:35 - 28:41
    og hvorfor dette? Årsagen er, at vi er
    desparate efter at finde en vej for at
  • 28:42 - 28:48
    undgå den fuldstændig meningsløse
    og unaturlige måde, vi lever vores liv på.
  • 28:48 - 28:52
    Men vi ved ikke hvordan vi skal undgå det,
    så vi prøver at kompensere for ved at gå
  • 28:52 - 29:02
    ind i en afhængighed. At forstå virkelig-
    heden har den særlige evne at gøre livet
  • 29:02 - 29:07
    mere naturligt, bedre i linje med
    rytmen og flowet og anvisningerne
  • 29:07 - 29:12
    fra naturen, Hvis det sker, er der
    intet behov for afhængigheden
  • 29:12 - 29:16
    mere og vi vil leve med fuldbyrdede liv,
    sundere, generelt bedre liv
  • 29:17 - 29:22
    uden forvrængede perspektiver, som
    ideen om, at dit liv handler om dig og
  • 29:22 - 29:26
    mit liv handler om mig, hvilket er en af
    de mest unaturlige tænkbare ting.
  • 29:26 - 29:32
    Det er som, hvis blomsterne på mit æble-
    træ tænkte 'mit liv handler om mig' og
  • 29:32 - 29:36
    jeg skal overleve for altid. Hvis blomsten
    fik sin vilje, vil der aldrig være æbler
  • 29:36 - 29:38
    og ikke flere æbletræer.
  • 29:38 - 29:44
    Når vi først har forstået sandheden, er
    der et naturligt skift fra et egocentreret
  • 29:44 - 29:50
    liv eller et liv der udelukkende fodre
    mønstre af begær og undgåelse
  • 29:51 - 29:54
    til en mere naturligt liv,
    et mere flydende liv.
  • 29:55 - 30:00
    Så kan det, på et særligt tidspunkt, ske,
    at denne tanke går i krise og måske
  • 30:00 - 30:07
    starter vi en åndelig søgen og måske
    en psykologisk 'spørgen ind til'.
  • 30:07 - 30:12
    Så kommer det er tidspunkt, hvor vi er
    klar til at se ud over denne illusion om
  • 30:12 - 30:19
    at være adskilt og vi kan sige at
    spirituel søgen starter. Denne spirituelle
  • 30:19 - 30:23
    søgen starter måske før, vi er klar over,
    at vi er spirituelt søgende.
  • 30:23 - 30:34
    Når det er bevidst, kan vi ikke længere
    se livets udfoldelse som noget, vi skal
  • 30:34 - 30:38
    kæmpe imod, men som en invitation
    at vågne op til,
  • 30:38 - 30:40
    så vi begynder at være mere åbne
    overfor livet.
  • 30:41 - 30:47
    Lidelse er også det bedste natur-
    lige værktøj til at fordre indsigt.
  • 30:48 - 30:53
    Vi stille ikke de dybe spørgsmål med
    mindre vi lider. Hvis du ikke lider, så
  • 30:53 - 30:59
    ridder vi blot på livets bølge på en meget
    nydelsesorienteret, overfladisk letlivethed
  • 31:00 - 31:03
    og vi stopper aldrig op og tænker over,
    hvad sker der? Hvem er jeg?
  • 31:03 - 31:06
    Hvad handler det her om? Nej
    Hvad er formålet med det hele?
  • 31:06 - 31:10
    Hvad er meningen med det? Vi stiller ikke
    disse spørgsmål med mindre, vi lider.
  • 31:10 - 31:14
    Så lidelser er et enormt stærkt værktøj,
    det tilskynder meget til indsigt.
  • 31:14 - 31:21
    Nu gør vi det endnu værre end det behøver
    at være. Vi opfinder unødvendig lidelse.
  • 31:21 - 31:25
    Jeg kalder det meta-lidelse og meta-
    lidelse kommer fra den lille stemme i
  • 31:25 - 31:31
    dit hoved, som siger 'nu lider du og det
    skulle du ikke'. Det fordobler lidelsen
  • 31:32 - 31:36
    I ét slag. For nu har vi ikke bare den
    naturlige lidelse, som er naturlig
  • 31:36 - 31:40
    og en del af dit liv og som ikke kan
    undgåes, nu har du også meta-lidelse
  • 31:40 - 31:46
    fordi du er gået i krig med det naturlige,
    I krig med den oprindelige lidelse. Det
  • 31:46 - 31:52
    handler ikke om undgå den naturlige proces
    der tilskynder til indsigt, naturens
  • 31:52 - 31:57
    vigtige værktøj, det handler om ikke at
    overdrive det unødvendigt, ved at føre
  • 31:57 - 32:06
    krig mod det. Når vi dropper modstanden
    mod lidelse, er det ikke længere lidelse.
  • 32:06 - 32:13
    Det omformes til noget, der er til din
    fordel. I spirituelle kredse hører vi
  • 32:13 - 32:21
    frasen 'elsk det der er'. Det er muligt at
    elske en hvilken som helst smerte ved
  • 32:21 - 32:28
    at lære at opgive sine egoistiske prefe-
    rencer og forstå, at det der sker blot er
  • 32:28 - 32:33
    intense fænomener, der faktisk bringer
    dig I tættere kontakt med livet.
  • 32:34 - 32:39
    Ved at være upåvirket af 'det der er',
    påbegynder vi udrensningen af ego'ets
  • 32:39 - 32:47
    indbyggede mønstre af modstand. Det
    bringer os til overgivelses-paradokset.
  • 32:47 - 32:53
    Overgivelses-paradokset er at indse, at
    det du bekæmper, vedbliver.
  • 32:53 - 33:02
    Modstanden giver faktisk energi til egoet.
    Egoet er intet ud over modstanden selv
  • 33:03 - 33:07
    Til tider får vi idéen om, at vi
    ikke skulle opleve dette eller
  • 33:07 - 33:12
    denne følelse. Det kan være vi føler,
    at vi går baglæns, hvis vi føler had
  • 33:12 - 33:19
    eller vrede. Oplevelsen af det fulde vifte
    af menneskelige følelser er nødvendig.
  • 33:20 - 33:25
    Paradokset er, at når vi accepterer hver
    følelse helhjertet, dropper modstanden
  • 33:25 - 33:32
    imod den, omformes den fra en følelse,
    som er fuld af tro, fordømning og
  • 33:32 - 33:37
    preferencer, til ren følelse;
    til ren livsudfoldelse,
  • 33:37 - 33:40
    som er udenfor det evaluerende sind.
  • 33:48 - 33:54
    Der er en berømt historie i Zen, som
    illustrerer denne pointe. En lærling
  • 33:54 - 34:02
    spurgte Tenzin, en Zen mester kendt for
    sin visdom og ro. "Mester, da din hustru
  • 34:02 - 34:10
    døde, følte du ikke sorg?". Tenzin
    svarede "Selvfølgelig følte jeg sorg,
  • 34:10 - 34:16
    Hvordan kunne jeg ikke?" Lærlingen undrede
    sig og spurgte, "men jeg troede, du var en
  • 34:16 - 34:23
    Zen mester, skulle du ikke være over
    sådanne følelser?" Tenzin smilede blidt
  • 34:23 - 34:31
    og svarede, "ah du misforstår. Da jeg
    følte sorg tillod jeg mig selv at føle
  • 34:31 - 34:38
    det fuldt og opleve det dybt. Og ved at
    gøre dette ærede jeg sandheden i
  • 34:38 - 34:45
    øjeblikket. Herefter, som når skyer
    passerer over himlen, kom og gik sorgen.
  • 34:46 - 34:51
    Men himlen, storheden i mit væsen,
    forblev uforandret.
  • 35:03 - 35:10
    Min opvågning begyndte reelt da jeg gik på
    videregående uddannelse, da en serie af
  • 35:10 - 35:20
    personlige oplevelser udfordrede mig til
    at stille spørgsmål til livets formål, mit
  • 35:20 - 35:29
    liv I særdeleshed og meningen. Jeg
    begyndte at spørge, hvad var pointen men
  • 35:29 - 35:36
    alt det, jeg foretog mig. Oplevelsen var,
    at være bevidst, men uden at være noget
  • 35:36 - 35:45
    særligt. Det var meget frigørende. Der
    var en udtalt følelse af 'given slip'
  • 35:45 - 35:53
    som når noget under stort tryk
    bliver udløst og der var denne
  • 35:53 - 35:58
    afslapning og begejstring og alt jeg
    husker var blot 'at være'.
  • 35:58 - 36:03
    Det er alt jeg ønsker at være... blot
    'være'. Ikke noget særligt. Jeg kalder det
  • 36:03 - 36:13
    'mit store skifte'. Det ændrede virkeligt,
    jeg vil nærmest sige vendte vrangen ud på
  • 36:13 - 36:19
    måden jeg så på ting og måden jeg
    oplevede på, måden jeg så på folk,
  • 36:19 - 36:26
    interagerede med folk... og skiftet var i
    betydningen, at alt jeg oplevede
  • 36:26 - 36:34
    ligegyldigt hvad jeg lavede eller sagde,
    ganske enkelt var bevidsthed udtrykt.
  • 36:35 - 36:40
    Bevidstheden jeg er bliver udtrykt,
    så i det øjeblik, i ethvert øjeblik,
  • 36:40 - 36:44
    hvad jeg end siger eller gør, var der
    skete var at være bevidst
  • 36:45 - 36:52
    og det er vedblevet. Men det forsætter med
    at afsløre sin natur. Det var som om, at
  • 36:52 - 37:00
    jeg kunne se tanker flyde forbi og hvad
    end der krævedes af handling,
  • 37:00 - 37:06
    handlingen opstod simpelthen og kroppen
    udførte ganske enkelt handlingen.
  • 37:06 - 37:10
    Det var ikke som før, da jeg tidligere
    ville have tænkt ting,
  • 37:10 - 37:15
    jeg tænker 'jeg er nødt til at gøre dette'
    og 'jeg' personen ville gøre det.
  • 37:15 - 37:21
    Nej, det der skete, det der startede med
    at ske var, at jeg blot 'var'. Var bevidst
  • 37:22 - 37:29
    og handlinger opstod blot og så var
    kroppen værktøjet og så så på det i
  • 37:29 - 37:35
    real-tid. Kroppen udfører ganske enkelt
    enhver handling, der opstår i bevidstheden
  • 37:35 - 37:40
    og jeg er tilfældigvis en deltager og en ob-
    servatør. Det synes jeg, er den bedste del.
  • 37:42 - 37:49
    Bevidstheden er valg-løs. Det sande Selv
    er udenfor det at vælge. Når man høre det,
  • 37:49 - 37:55
    kan man måske sige "okay jeg vil opgive
    alting. Jeg vil ganske enkelt ikke vælge
  • 37:55 - 38:00
    noget. Jeg vil bare sidde i en hule.
    Det har mange mennesker gjort.
  • 38:01 - 38:06
    Men problemet er, at det ville stadig
    være et valg. Jeg vælger bare at under-
  • 38:06 - 38:13
    trykke mine valg og ønsker. Det er det
    tillærte sind, der vælger ikke at vælge.
  • 38:14 - 38:19
    Både valg og ikke-valg foregår begge
    med det tillærte sind.
  • 38:19 - 38:23
    Men hvem er bevidst om det sind?
  • 38:24 - 38:29
    Efter opvågning vil du se, at det tillærte
    selv måske stadig vælger sin favorit
  • 38:29 - 38:36
    te. Det vil stadig spise den diæt, der
    er bedst for kroppen. Det betyder ikke,
  • 38:36 - 38:40
    at valg ikke foretages mere. Masser af
    valg sker stadig,
  • 38:40 - 38:46
    opstår hele tiden. Men forskellen er,
    at jeg-følelsen ikke er viklet ind
  • 38:46 - 38:50
    i noget af det. 'Jeg' tanken er
    faldet bort.
  • 38:51 - 38:56
    'Jeg' vælger ikke, men
    jeg undertrykker heller ikke valg.
  • 39:03 - 39:09
    Så opvågning er ligesom nedbrydning af
    ego'ets usynlige mure, 'rustningen'
  • 39:09 - 39:15
    og genkendelsen af vores enhed med alt.
    Resultatet er enestående, fordi
  • 39:16 - 39:21
    vi opdagede vi ikke led af vrede, smerte
    sorg... vi led af vores
  • 39:21 - 39:30
    afvisning af livet og vi kan lære at
    være så åbne, at vi bevidst
  • 39:30 - 39:32
    er ét med livet, som det er.
  • 39:33 - 39:40
    Vi vil hellere føle behag fremfor lidelse.
    Det er helt normalt, noget i det
  • 39:40 - 39:50
    menneskelige væsen, den almene art af
    Homo sapiens, vil hellere føle behag end
  • 39:50 - 39:58
    at føle ubehag. Jeg tænker, at når vi
    bliver bevidste om, at det faktisk føles
  • 39:58 - 40:03
    behageligt at være bevidste, noget i os -
    registreres i den almene menneskelige
  • 40:03 - 40:12
    hjerne, "Oh jeg kan lide det her. Dette
    er muligt" og det er selvforstærkende.
  • 40:12 - 40:19
    Opvågning kan ske i gradvise trin eller
    det kan ske på én gang i et radikalt
  • 40:19 - 40:24
    skift, hvor vi pludselig ved, hvem vi er,
    som om vi vågner fra en drøm.
  • 40:25 - 40:32
    Som om vi har sovet hele livet i vores
    'drømme-rolle'. For at forblive vågen
  • 40:32 - 40:37
    er en stadig oprensning af Selvet's
    struktur er påkrævet.
  • 40:37 - 40:43
    Selv om vi får en fuld opvågning, er det
    vigtigt at være vagtsom og ikke tro på
  • 40:43 - 40:50
    den næste tanke, at forblive afbalancerede
    med situationen, når ubevidste tanker
  • 40:50 - 40:56
    dukker op. Ellers vil ubevidste mønstre i
    sindet skjule sandheden.
  • 40:57 - 41:03
    Det ubevidste skal blive transparent
    ubevidst. Hvis vi ikke konfronterer os
  • 41:03 - 41:09
    med det ubevidste, falder vi ind i det,
    der kaldes 'spirituel forbigåelse'.
  • 41:10 - 41:17
    Spirituel forbigåelse refererer til den
    tendens at nogle individer insisterer på,
  • 41:17 - 41:23
    at de allerede er opvågne, for at undgå at
    blive konfronteret med svære følelser,
  • 41:23 - 41:30
    uløste psykologiske problemer eller ægte
    livs udfordringer. Ego-sindet kan tilegne
  • 41:30 - 41:37
    sig et glimt af opvågning og hindre én
    i at leve ud fra sandheden.
  • 41:38 - 41:44
    Jeg sad på min seng og tænkte på det
    mammogram, jeg skulle have næste dag
  • 41:45 - 41:52
    og det har altid været en oplevelse af
    ekstrem bekymring, som jeg havde
  • 41:52 - 42:01
    én gang årligt og jeg var træt af at føle
    mig så bange. Træt af at være bange
  • 42:01 - 42:08
    for døden og jeg sad på sengen og ud
    af det blå fik jeg tanken...
  • 42:08 - 42:19
    "Kunne jeg ikke gøre dette i morgen uden
    at flippe ud?" Det var egentlig bare en
  • 42:19 - 42:28
    tank, bare en tanke, men pludselig følte
    jeg dette sug af erkendelse, at det kunne
  • 42:28 - 42:39
    jeg faktisk. Og jeg vidste ikke, hvordan jeg
    vidste det. Jeg vidste ikke, hvad det lige
  • 42:39 - 42:48
    var forandret, men noget var tydeligt
    forandret. Jeg var lamslået og pludselig
  • 42:48 - 42:55
    vidste jeg, at det ville være forskelligt fra
    al den forfærdelige bekymring, jeg havde
  • 42:56 - 43:01
    haft alle tidligere år. Og det betød ikke,
    at det mammogram, jeg skulle have ville
  • 43:01 - 43:05
    blive fint. Det betød ikke, at jeg ikke
    havde brystcancer.
  • 43:05 - 43:13
    Det var virkelig bizart for mig. Det
    lamslog mig, jeg rejste mig og gik til
  • 43:13 - 43:21
    min partner, som var travl ved computeren
    og jeg stod bare i døråbningen og
  • 43:21 - 43:24
    til sidst kiggede han op og så mig
    og han sagde "Hvad?"
  • 43:24 - 43:35
    jeg sagde, at noget var sket.
    jeg fortalte ham over de næste dage,
  • 43:35 - 43:40
    at jeg lidt efter lidt erkendte, at det
    ikke blot var at frygten ikke animerede
  • 43:40 - 43:50
    mig mere. Jeg følte mig totalt fredfuld,
    uden min normale blivende stress.
  • 43:51 - 43:59
    Mit sind var stille. Mit ydre liv var
    stort set det samme, men der gik mange
  • 43:59 - 44:03
    måneder, før jeg forstod, at det var
    opvågning, der var sket.
  • 44:04 - 44:08
    Det var virkeligt over lang tid. Alt jeg
    vidste var, at jeg ikke led mere, som jeg
  • 44:08 - 44:16
    tidligere havde. og mit sind var stille og
    det har været sådan siden da.
  • 44:18 - 44:23
    Der vil ikke være et minde om selve
    opvågningen, der er kun minder om
  • 44:23 - 44:31
    oplevelser og fænomener. Når der er et
    minde, er der altid et spor efter modstand
  • 44:31 - 44:37
    I sindet. Dette spor af modstand
    er den oprindelige gentagelse...
  • 44:37 - 44:43
    starten på 'jeg'-tanken.
    Opvågningen selv efterlader intet spor
  • 44:43 - 44:50
    i sindet. Det er ikke en oplevelse.
    Oprindelig bevidsthed vågner i sig selv
  • 44:50 - 44:59
    I nuet, uformidlet af hukommelsen og
    sindets filtrering. Hvis vi jagter hvilken
  • 44:59 - 45:05
    som helst tilstand, oplevelse og prøver at
    leve dér, så har vi misset målet.
  • 45:05 - 45:12
    Hvis det kommer og går, hvis det ikke er
    her nu, så er det ikke din sande natur.
  • 45:16 - 45:23
    Lad os et øjeblik forske direkte i
    vores sande natur. Direkte betyder
  • 45:23 - 45:31
    'ikke via sindet'. Du kan ikke genkende
    dét, som er udenfor sindet, ved at
  • 45:31 - 45:39
    bruge sindet. Skift din opmærksomhed indad
    og vær bevidst om dette øjeblik.
  • 45:40 - 45:50
    Bliv bevidst om bevidsthed selv. Bemærk
    tanker, føleindtryk og følelser som dukker
  • 45:50 - 45:57
    op dette sted, men genkend også
    rummeligheden dér, hvor de dukker op.
  • 45:59 - 46:05
    Fænomener kan dukke op fra det ubevidste.
    tanker, minder, føleindtryk,
  • 46:05 - 46:12
    følelser, energier; Dette er en naturlig
    renselsesproces, der sker,
  • 46:12 - 46:19
    når vi efterforsker. Vær åben for alt, der
    dukker op, som resultat af undersøgelsen.
  • 46:19 - 46:24
    Tillad dig selv at forblive i denne
    naturlige sindstilstand,
  • 46:24 - 46:29
    fri for begrænsningerne i
    konceptuelle forklaringer.
  • 46:36 - 46:43
    Min egen opvågning skete essentielt
    i to fundamentalt forskellige
  • 46:43 - 46:53
    retninger. Jeg tilgik det indledende skift
    fra et sted med lidelse, udtalt lidelse
  • 46:54 - 46:56
    og jeg havde vidst, at det havde noget
    at gøre med tanker.
  • 46:56 - 47:00
    Det havde noget at gøre med den måde,
    jeg tænkte på, måden jeg opfattede verden,
  • 47:00 - 47:07
    måden jeg opfattede mig selv. Dette ledte
    mig til en direkte undersøgelse af
  • 47:07 - 47:13
    'tankernes' natur selv. Og vigtigst
    af alt, af 'tænkerens' natur.
  • 47:13 - 47:18
    naturen ved 'den', der tilsyneladende er
    bundet af disse tanker.
  • 47:19 - 47:27
    Via denne undersøgelse opløstes følelsen
    af at være 'en tænker' og
  • 47:27 - 47:33
    med opløsningen af følelsen af at være
    en 'tænker', mistede alle tankeformer på
  • 47:33 - 47:40
    en måde mening for mig. Det jeg ikke indså
    var, når dét sker, så efterlades vi med en
  • 47:40 - 47:48
    slags ren eller ubundet bevidst oplevelse.
    Og for mig, var kolossalt fredfyldt,
  • 47:48 - 47:56
    kolossalt frigørende fra min lidelse.
    Det var den første del af min opvågning.
  • 47:57 - 48:03
    Jeg havde ingen idé om, selv med det
    klarsyn, som blev afdækket, den fred, der
  • 48:03 - 48:07
    blev afdækket, at det kunne gå dybere.
    At det kunne gå meget dybere.
  • 48:08 - 48:16
    Så over en periode på få dage, blev det
    indledende glimt, den første meget dybe,
  • 48:16 - 48:25
    meget frigørende og overraskende
    oplevelse, til noget, der går ud over den
  • 48:25 - 48:33
    menneskelige dimension; gik ud over
    rammerne for den, jeg tog mig for at være
  • 48:33 - 48:38
    i nogen som helst betydning. Og hvad jeg
    tog verden for, på nogen måde, at være.
  • 48:39 - 48:44
    Alt dette blev demonteret.
    Det der var tilbage, hvad der er tilbage
  • 48:44 - 48:52
    er ekstremt svært at formulere reelt i
    ord, men gennem bogen, gennem
  • 48:52 - 48:57
    direkte interageren med folk, som er
    interesserede i dette, kan det
  • 48:57 - 49:01
    afdækkes og det kan afdækkes så,
    at denne person, hvis de er
  • 49:01 - 49:05
    parate til det og interesserede i
    at efterforske det dem selv.
  • 49:07 - 49:14
    Ingen kan fortælle dig, hvad sindet er,
    hvad Matrix'en er, hvad du er.
  • 49:16 - 49:22
    For at kende det umålelige, det ubegribe-
    lige skal sindet være særligt stille
  • 49:22 - 49:29
    og ubevægelig uden nogen bevægelse.
    I denne dybe ro og udtalte
  • 49:29 - 49:34
    stilhed er der mulighed for
    at støde på noget som er
  • 49:34 - 49:39
    tidsløst, evigt og udenfor al måling.
  • 49:41 - 49:48
    Lad os sige, som metafor, at
    opvågning er når hovedet,
  • 49:48 - 49:52
    ego'ets hoved,
    er hugget af af livet.
  • 49:52 - 49:57
    Du så klart, at du ikke er din
    krop/sind. Du er ikke et væsen
  • 49:57 - 50:02
    inde i kroppen/sindet, men ja,
    hovedet er hugget af af livet,
  • 50:02 - 50:07
    men det ruller stadig ned af bakken
    og som det ruller ned af bakken
  • 50:07 - 50:13
    medbringer det gamle mønstre, gamle
    planer, gamle synspunkter, som ikke
  • 50:13 - 50:20
    længere er næret af din opmærksomhed.
    Du hviler solidt som vidnet til det,
  • 50:20 - 50:24
    du ser de gamle mønstre folde sig ud,
    du er ikke grebet af dem,
  • 50:24 - 50:27
    men de forekommer stadig.
    Så hovedet ruller ned af bakken,
  • 50:27 - 50:35
    men på et tidspunkt vil det stoppe.
    Mønstre af gammel karma forekommer
  • 50:35 - 50:40
    ikke mere. Der dukker ikke flere mønstre
    op, som du skal holde øje med og
  • 50:40 - 50:50
    opløse. De er væk. Og det er Moksha,
    det er frigørelse. Hvad jeg har set er
  • 50:50 - 51:02
    en fortløbende åbnen-op til at betragte
    livet, ikke som en person i kroppen, men
  • 51:02 - 51:12
    som et fredeligt stille vidne til det,
    hvor der var øjeblikke, hvor der blot var
  • 51:12 - 51:16
    handlinger, men der var ingen 'udfører'
    disse handlinger
  • 51:18 - 51:25
    En hund gøede... det var blot gøen i
    stilheden eller der var nogen der gik
  • 51:25 - 51:31
    eller min krop gik og det var blot 'gåen'.
    Ikke 'nogen' der gik.
  • 51:32 - 51:37
    Dette fik følge af tavshed i den
    indre dialog , noget
  • 51:38 - 51:44
    der til tider fulgte mit liv.
    Så disse øjeblikke, hvor jeg trådte ud af
  • 51:44 - 51:47
    følelsen af at være en person, skete
    oftere og oftere.
  • 51:48 - 51:54
    Og som det skete, begyndte alt det,
    jeg troede, jeg var eller
  • 51:55 - 52:00
    min deltagelse i livet at føles
    anderledes.
  • 52:01 - 52:07
    I stedet for at se livet som værende imod
    mig eller svært for mig eller prøve at
  • 52:07 - 52:23
    bede om forandring, begyndte jeg at være
    I stand til at se, at alt pegede på noget
  • 52:23 - 52:28
    højere, at åbne mit hjerte mere.
    At være tilgængelig for livet.
  • 52:28 - 52:33
    Jeg begyndte at se, at det jeg kaldte
    ulykker eller fejl eller ting jeg ikke
  • 52:33 - 52:39
    kunne lide, de var ikke forkerte,
    de var ikke imod mig.
  • 52:39 - 52:45
    De viste mig faktisk en dybere virkelighed
    som jeg ikke var i kontakt med.
  • 52:45 - 52:53
    Så alle bønner blev mere som et 'Amen'.
    Ske din vilje. Alle ønsker blev mere
  • 52:53 - 53:01
    'hjælp mig til at se, hvor jeg stadig
    afviser livet, hvor jeg stadig afviser
  • 53:01 - 53:08
    noget. Hvor jeg stadig lider, fordi
    jeg siger 'nej' til det, der folder sig ud
  • 53:08 - 53:14
    I livet selv. Så der kom en åbning. Jo
    mere denne åben-op til livet skete,
  • 53:15 - 53:19
    des mere opstod disse øjeblikke
    af bevidst bevidning.
  • 53:19 - 53:27
    Opvågning er blot begyndelsen af denne
    åbnen op. Det slutter på en måde aldrig.
  • 53:27 - 53:39
    En aldrig sluttende åbnen op og jo mere
    dette sker, des oftere ser vi, at det der
  • 53:39 - 53:50
    var svært, som knugen, som frygt, i virke-
    ligheden er et afsæt til en højere
  • 53:50 - 54:06
    kærlighed. En dimension af kærlighed, af
    fred, af medfølelse og vi er alle i det.
  • 54:06 - 54:11
    Selv dem, som vi ikke tror der er.
    Vi er alle med i det.
  • 54:16 - 54:19
    Vi kan vide at bevidsthed eksistere.
    Det kan vi vide med sikkerhed.
  • 54:20 - 54:25
    Alt andet kan vi give uddannede gæt
    omkring. Måske vældig gode gæt,
  • 54:25 - 54:30
    men ikke desto mindre gæt.
    Bevidsthed er det eneste præ-teoretiske
  • 54:30 - 54:36
    naturlige faktum. Alt andet er teoretiske
    abstraktioner, som opstår inden i
  • 54:36 - 54:42
    bevidsthed. Bevidsthed er det eneste
    naturlige grundregel. At det eksistere, er
  • 54:42 - 54:48
    det eneste absolut sikre. Og jeg kan
    forsikre dig om, at det er baseret på
  • 54:48 - 54:52
    logik og de empiriske beviser ud fra
    fundamentet i fysik, stammende fra
  • 54:52 - 54:58
    neurovidenskab om bevidsthed, så er
    blevet ekstraordinært usandsynligt, at
  • 54:58 - 55:02
    bevidsthed ikke er fundamental.
    At forestille sig bevidsthed som sekundær
  • 55:02 - 55:08
    eller epifænominal fører frem til en masse
    uløselige problemer. Så der er fremragende
  • 55:08 - 55:13
    rationelle og empiriske argumenter for, at
    bevidsthed minimum er én af, hvis ikke den
  • 55:13 - 55:19
    eneste fundamentale naturlige byggeblok.
    Fysik er grundliggende en videnskab om
  • 55:19 - 55:24
    sanseindtryk. Det er et forsøg på, at
    forklare mønstrene og ensartetheden i
  • 55:24 - 55:30
    den verden vi ser. Det prøver ikke at gå
    videre end sanseindtryk.
  • 55:30 - 55:35
    Selv når fysikere bruger instrumenter som
    teleskoper, mikroskoper, oscilloskoper
  • 55:35 - 55:39
    eller hvilket-som-helst-skoper, så vil
    udkommet fra disse instrumenter stadig
  • 55:39 - 55:46
    skulle sanses. Så alt indenfor fysikken
    bliver stadig filtreret gennem sansernes
  • 55:46 - 55:54
    paradigme, så at sige. Fysik er sansernes
    videnskab. Derfor forsøger Fysik ikke at
  • 55:55 - 55:59
    fundamentalt se ud over det fysiske eller
    fundamentalt ud over materie,
  • 55:59 - 56:05
    da fysikalitet og materie er blot andre
    ord for den verden, vi sanser,
  • 56:05 - 56:12
    for indholdet af sansning. Livet er
    værktøjet, der forstår sig selv.
  • 56:13 - 56:18
    For at forstå livet, kobler man ikke ud
    fra livet. Man kobler ikke fra dét, som
  • 56:18 - 56:23
    man prøver at forstå. Dét du gør er, at
    være opmærksom på dét, der sker,
  • 56:23 - 56:29
    prøver at fange nuancerne. Spørg dig selv
    "Hvad handler det om? Hvorfor sker dette?
  • 56:29 - 56:34
    Hvad betyder det her?" Livet i verden er
    en bog, der skal læses og afkodes.
  • 56:34 - 56:40
    Men vi kan blive så optaget af et
    forståeligt behov for at lide mindre,
  • 56:41 - 56:44
    at vi glemmer at læse bogen.
    Vi glemmer at være opmærksomme.
  • 56:44 - 56:50
    Mens bogen er nøglen til sin egen
    afkodning. Hvis du afkoder Livets bog,
  • 56:50 - 56:56
    vil du automatisk lide mindre, men du
    kan ikke afkode den, hvis du ikke holder
  • 56:56 - 56:58
    øjnene på bolden, hvis du ikke
    er opmærksom.
  • 56:58 - 57:01
    Livet er værktøjet til selv-forståelse.
  • 57:02 - 57:09
    Alle de store religiøse og spirituelle
    traditioner er bygget på
  • 57:09 - 57:18
    denne forståelse. Særligt, at der er en
    uendelig og udelelig virkelighed, som
  • 57:19 - 57:28
    skinner i os alle, som oplevelse 'Jeg er'
    og som ses som verden omkring os.
  • 57:28 - 57:36
    Med andre ord er der et ocean af 'væren',
    så at sige, som ligger under alle og
  • 57:36 - 57:41
    alting, hvorfra alle og alting
    udleder sin eksistens.
  • 57:42 - 57:47
    Hvorfra alle og alting lever
    og hvortil det opløses, når det
  • 57:47 - 57:51
    forsvinder. Og dette er faktisk det
    grundliggende princip i alle store
  • 57:51 - 57:57
    religiøse traditioner, denne genkendelse
    af 'eksistensens singularitet'.
  • 57:58 - 58:06
    Det første Hermetiske princip er
    "Altet er sind; universet er mentalt."
  • 58:06 - 58:14
    Hvorend vi kigger, er det ene sind. Som
    Rumi sagde, "hvorend jeg ser, dér er
  • 58:14 - 58:22
    Guds ansigt." Hvorend vi ser ind i mikro-
    verden eller i rummets makrokosmos,
  • 58:22 - 58:30
    finder vi det ene sind. Her er et billede
    af menneske-neuroner og dette er et
  • 58:30 - 58:35
    simuleret billede af Mørkt Stof fordeling
    gennem hele Universet.
  • 58:35 - 58:41
    'Årtusind kørslen' er en simulation lavet
    af Max Planck instituttet ved brug af
  • 58:41 - 58:48
    supercomputers for at skabe en repræsen-
    tation af fordelingen og udvikling af Mørkt
  • 58:48 - 58:54
    stof i universet. Mørkt stof danner et
    enormt kosmisk spindelvæv af forbundne
  • 58:54 - 58:59
    filementer og noder, som visuelt er
    nærmest identisk med neuroner og
  • 58:59 - 59:06
    neuronbanerne man ser i et menneskes
    hjerne. Det samme mønster findes overalt
  • 59:06 - 59:14
    i naturen. Vi kan kalde det 'Det Ene Sind'
    eller Gud eller simpelthen 'Alt Der Er'.
  • 59:16 - 59:24
    Det der refereres til som Gud, er ikke
    et eller andet ekstern væsen ud over
  • 59:24 - 59:32
    og fra før verden. Gud er den 'væren', der
    skinner I hver af os som erkendelsen
  • 59:32 - 59:41
    'Jeg er' og ses som verden for os.
    Vi kunne sige, fra dette synspunkt
  • 59:41 - 59:46
    I religiøst sprog, verden er udseendet af
    Guds ord, Logos,
  • 59:47 - 59:56
    at vi er lokaliseringer af Guds sind
    inden i Guds sind.
  • 59:57 - 60:04
    Så hvordan kan det være, at ét universelt
    felt, én universel bevidsthed forekommer
  • 60:04 - 60:06
    at være mange?
    For jeg kan ikke læse dine tanker,
  • 60:06 - 60:10
    formodentligt kan du ikke læse mine.
    Jeg ved ikke, hvad der sker i Andromeda
  • 60:10 - 60:16
    galaksen, ikke engang i Kina.
    Vi har ikke den fulde oplevelse af
  • 60:16 - 60:22
    naturens helhed, så hvordan kan dette ene
    sind, som naturen er, have disse
  • 60:22 - 60:27
    begrænsninger og se ud som mange?
    OK, jeg tænker, vi kender en naturlig
  • 60:27 - 60:32
    proces, der gør præcist dét. Det kaldes
    'dissociation' indenfor psykiatrien. Det
  • 60:32 - 60:39
    er en proces, hvor ét sind tilsyneladende
    opdeles i flere ikke-forbundne centre af
  • 60:39 - 60:46
    bevidsthed. Vi har definitivt emperisk
    bevis for dette folk, i mennesker,
  • 60:46 - 60:53
    fra neuro-billeddannelse og nu mener jeg,
    vi er tæt på begyndelsen til at have
  • 60:53 - 61:00
    konkret konceptuel sag med dissociation
    baseret på integreret informationsteori,
  • 61:00 - 61:05
    som er hovedteorien i bevistheds-neuro-
    videnskab. Når en dissociativ grænse
  • 61:05 - 61:09
    dannes, kan du kun se dét, der ligger
    udenfor den dissociative grænse via
  • 61:09 - 61:17
    sanseindtryk. Og det du sanser er materie,
    fysikalitet. Med andre ord er stof,
  • 61:17 - 61:24
    fysikalitet en bevidst fremkomst i en
    bevidst proces bredt ud over
  • 61:24 - 61:26
    den dissociative grænse.
  • 61:29 - 61:34
    Hvadenten vi beskriver denne proces via
    moderne teoretiske termer eller bruger
  • 61:34 - 61:39
    forhistoriske modeller som "de fem
    Skandaer', så er det vigtige, at vi disse
  • 61:39 - 61:47
    processer, som normalt er ubevidste,
    bevidste. Når de gøres bevidste, så
  • 61:47 - 61:53
    kan modviljen i selvets-struktur droppes.
    Den ubevidste ageren af
  • 61:53 - 62:00
    'Jeg'et' kan droppes. Sanseindtrykket af,
    at vi er en fysisk krop, sanseindtrykkene
  • 62:00 - 62:07
    fra kroppen, konceptualiseringen af
    objekter og ting, identifikationen
  • 62:07 - 62:12
    med preferencerne for disse ting og
    følelsen af, at der er et vidne,
  • 62:12 - 62:18
    som betragter alt dette, alle disse
    sindet's processer kan erkendes som
  • 62:18 - 62:25
    tome uden 'selv'. Med andre ord, så af-
    identificerer vi os fra fænomenerne,
  • 62:25 - 62:31
    samtidigt med, at vi lader det være, som
    det er. Dette er ikke at vende sig væk fra
  • 62:31 - 62:39
    livet, tværtimod er det en uddybning
    af intimiteten med livet.
  • 62:42 - 62:49
    Min forståelse med, at bevidsthed er
    fundamental og kommer før fysikalitet,
  • 62:49 - 62:53
    har over årene fundamentalt forandret
    min oplevelse af livet i verden og
  • 62:53 - 63:00
    hvad det betyder at være et levende menne-
    ske i verden. For mig skete det langsomt.
  • 63:00 - 63:04
    I starten var det er ren konceptuel
    forståelse i hovedet, men herefter sank
  • 63:04 - 63:09
    det på en måde ind i kroppen og begyndte
    at ændre mine følelser og kropsindtryk,
  • 63:09 - 63:14
    og det forandrede alt. Det ændrer din
    forestilling om, hvad et godt levet liv er
  • 63:14 - 63:21
    Det ændrer, hvilke mål, du anser som
    værdige at arbejde mod, det ændrer
  • 63:21 - 63:25
    sansningen af selvet, det ændrer dine
    forhold til andre levende væsener,
  • 63:25 - 63:33
    ja det ændrer alt. Personlige mål som
    status, magt, penge, det går væk.
  • 63:33 - 63:37
    Bevidstheden om, at mit liv overhovedet
    ikke er, har aldrig været, vil aldrig være
  • 63:37 - 63:42
    om 'mig', men er om natur og jeg er blot
    en lokal manifestation af natur,
  • 63:43 - 63:48
    den forståelse fører til en udtalt
    afslapning i den bekymring, som
  • 63:48 - 63:52
    kommer med behovet for at opnå
    særlige personlige mål eller med
  • 63:52 - 63:57
    skuffelsen som kommer, når du ikke
    når disse personlige mål.
  • 63:57 - 64:03
    Alt det dér er forsvundet. Jeg lever nu
    livet i en form for service til Natur.
  • 64:03 - 64:09
    Jeg er åben for at lave, hvad end det er,
    naturen vil gøre gennem mig og selvom
  • 64:09 - 64:15
    dette lyder som om man er bundet til
    service, som en slave, så føles det ikke
  • 64:15 - 64:19
    sådan. Det føles som om, at jeg ikke læng-
    ere har det undertrykkende overvældende
  • 64:19 - 64:25
    ansvar for at gøre mig selv lykkelig.
    Hvilket er den mest undertrykkende idé,
  • 64:25 - 64:30
    som et menneske kan have, hvilket er, at
    dit liv handler om dig og derfor har du
  • 64:30 - 64:34
    ansvaret for at være lykkelig, så når du
    fejler i det, så er det din fejl og så
  • 64:34 - 64:39
    begynder du at fortryde det. Nej det er
    væk. Det er forsvundet.
  • 64:39 - 64:44
    Det er én af tingene, der er forandret i
    mit liv. En dybere forståelse af
  • 64:44 - 64:52
    virkeligheden er direkte medskabende til
    empati, gensidig respekt, ikke-egoistiske
  • 64:52 - 64:57
    formål. Det bevirker til færre mønstre af
    afhængigheds-adfærd.
  • 64:57 - 65:03
    Så der er absolut ingen tvivl om, at
    hvis menneskehedens forståelse var
  • 65:03 - 65:08
    dybere og mere gennemtrængende,
    ville livet bestemt være bedre.
  • 65:10 - 65:16
    Løsningen til verdens problemer ser ud til
    at genkende problemernes sande kilde,
  • 65:16 - 65:23
    hvilket er, at ego'et operere kun ud fra
    egne interesser. Det er ligegyldigt, hvad
  • 65:23 - 65:31
    ego'et går ind i. Politik, religion,
    økonomi eller uddannelse. Så længe
  • 65:31 - 65:37
    det stammer fra den falske premisse, at
    der er et separat 'jeg', så fortsætter det
  • 65:37 - 65:43
    med at skabe lidelse og separation.
    Den eneste løsning for menneskeheden nu
  • 65:43 - 65:47
    er at vågne op.
  • 65:50 - 65:57
    I Buddhismen, når der ikke længere er en
    følelse af 'jeg', som en separat ting og
  • 65:57 - 66:05
    samtidigt med, at der ikke er andre end
    'Jeg', så er det Nirvana, ophøret af selv-
  • 66:05 - 66:11
    centreret aktivitet, ophøret af vrang-
    forestilling, ophøret af at drømme,
  • 66:12 - 66:15
    og vågne op fra rollen
    I livets drøm.
  • 66:17 - 66:24
    Biblen siger, at Ordet blev kød og
    Han tog bolig iblandt os.
  • 66:25 - 66:31
    Ordet er ofte oversat til Logos, som er
    et oldtids-ord med en dyb
  • 66:31 - 66:39
    betydning. Logos er forbundet til
    evighed, sandhed og direkte afsløring.
  • 66:40 - 66:45
    Man kunne sige, at det er gennem Logos
    eller Kristus Bevidsthed,
  • 66:45 - 66:50
    eller Buddha natur, at Gud's sind
    er gjort kendt.
  • 67:16 - 67:28
    Oversat til dansk af Martin Søegaard
    www.den-direkte-vej.dk
  • 67:31 - 67:39
    læs mere om Den Direkte Vej på
    www.den-direkte-vej.dk
Title:
Opvågnende Sind, del 2 - Sindet afdækket
Video Language:
English
Team:
Awaken the World
Project:
03-Awakening Mind Films
Duration:
01:08:54

Danish subtitles

Revisions Compare revisions